Både som bager og lærer prøver jeg mig frem

Allerede i 1.g vidste han, at han ville være gymnasielærer. Matematiklærerens stringente og klare måde at undervise på fascinerede ham.

Men efter fire års matematikstudier på Københavns Universitet stemplede Lars Bronée ud af den akademiske verden. Han var 22 år og havde fået nok.

”Jeg havde nået et mæthedspunkt. Først folkeskolen, så gymnasiet og så direkte ind på universitetet. Det hele havde handlet om at bruge hovedet. Jeg savnede at bruge hænderne,” fortæller han.

I sin fritid elskede han at bage, så da han så en annonce i den lokale avis, hvor en bager søgte en lærling, tænkte han: Hvorfor ikke? Det blev startskuddet til syv års arbejde med surdej, grovbrød og kanelsnegle.

”Det var en helt anden og håndgribelig verden, og jeg nød det. Resultatet af arbejdet var meget synligt, og det var en stor tilfredsstillelse, fordi alt hidtil var foregået i mit hoved,” fortæller Lars Bronée.

Men læretiden i bagerværkstedet var også hård, husker han.

”Det var fysisk hårdt arbejde, og det var en meget hierarkisk verden med en barsk tone. Selvfølgelig var jeg som lærling med i produktionen, men i begyndelsen hev jeg mest ting ud fra køl og satte dem i ovnen. Først langsomt fik jeg mere og mere ansvar, og til sidst fik jeg lov til at lave bryllupskager.”

Drømmen var der stadig
Lars Bronée fik en bronzemedalje til sin svendeprøve og arbejdede efterfølgende hos tre forskellige bagere. Men så begyndte universitetet at trække igen.

”Jeg havde det svært med, at jeg ikke havde afsluttet mine studier på universitetet. Det blev tydeligere og tydeligere for mig, at jeg havde brug for at få snøret en løkke på posen. Og jeg havde stadig drømmen om at blive lærer.”

Han søgte ind på idrætsstudiet på Københavns Universitet gennem kvote 2 og blev optaget.  

”Første gang jeg åbnede min anatomibog, brugte jeg en hel dag på at læse en side. Hjernen var gået lidt i stå. Men jeg kom stille og roligt i gang, og da jeg fik 10 til den første anatomiprøve, fik jeg blod på tanden.”

Specialet kom i hus, og i 2007 kunne han kalde sig cand.scient. i matematik og idræt.

I dag er Lars Bronée 43 år og har undervist i matematik og idræt på Frederiksberg HF-kursus i fem år. Han kan tydeligt huske den første tid på skolen.  

”Det var ikke nemt for mig at undervise i starten. Som bager var resultatet af mit arbejde meget konkret. Her er det noget helt andet. Selvfølgelig rykker eleverne sig igennem et skoleår, og til eksamen er det tydeligt, hvad man har nået, men fra dag til dag er det ikke synligt. Det skulle jeg lige omstille mig til,” forklarer Lars Bronée.

Svære at begejstre
Han skulle også vænne sig til, at han ikke altid kan rykke eleverne så langt, som han gerne vil.  

”Jeg har mange intentioner på elevernes vegne, men de kan være svære at få med. De er ikke så nemme at begejstre. Og jeg skal virkelig være præcis og skære ind til benet af stoffet. De er kun interesserede i det, der er brug for til eksamen.”

Da han som helt ny lærer ikke mente, at hans matematik C-hold havde rykket sig nok, brugte han juleferien på at skrive sit eget undervisningsmateriale.   

”Jeg bruger det stadig og udvikler det løbende. Hver sommer spørger jeg mine klasser, hvordan det kan blive bedre,” fortæller Lars Bronée, der synes, at det hårdeste ved at undervise er, at man aldrig har helt fri.   

”Som bager blev jeg fysisk træt, som lærer bliver jeg mentalt træt.”

Han ser dog også ligheder mellem jobbet som bager og underviser.

”Når jeg bager et brød, prøver jeg mig frem. Så ændrer jeg nogle ting og prøver igen. Sådan oplever jeg også det at undervise. Jeg kører et forløb igennem, laver ændringer og tester det på ny.”  

Erfaringer betyder noget
Lars Bronée er ikke i tvivl om, at hans håndværksmæssige erfaringer har betydning for hans måde at undervise på.

”Jeg kan nok bedre gøre min undervisning konkret og praksisorienteret. Jeg tænker i praktiske øvelser, hver eneste gang det er muligt,” siger han og uddyber:

”Når vi for eksempel har om sammenhænge i matematik, tager jeg ofte en kondicykel med. Så cykler eleverne på forskellige belastninger og måler deres puls. De kan bedre relatere sig til tal, de selv har fremskaffet, end tal, de læser i en bog.”  

En del af eleverne på Frederiksberg HF-kursus har – ligesom på landets øvrige hf-kurser – en erhvervsuddannelse med i bagagen, når de begynder på skolen.   

”Jeg kan bedre sætte mig i deres sted, fordi jeg heller ikke selv har taget den direkte vej,” siger Lars Bronée.

Han har aldrig fortrudt, at han tog en omvej til lærerjobbet – og blev bager på vejen.

”Jeg føler mig privilegeret og vil ikke bytte min håndværksmæssige baggrund for noget. Den har givet mig en ballast og et andet perspektiv. Og læring gennem kroppen er noget særligt. Jeg kan glemme en ligning, men jeg glemmer aldrig, hvordan man laver kransekage.”

Han holder stadig gang i bageriet i fritiden, og det nyder hans elever og kolleger af og til godt af.  

”Mine kolleger brokker sig godt nok lidt. De mener, at jeg var mere rundhåndet med kagerne, da jeg endnu ikke var blevet fastansat,” siger Lars Bronée og griner.