Arbejdsmiljøekspert: Gymnasier skal skrue op for sexchikane-spørgsmål

Dårlige spørgeskemaer gør, at mange gymnasier i dag ikke får afdækket det fulde omfang af seksuel chikane på skolerne. 

Det mener Eva Gemzøe Mikkelsen, der er lektor i arbejds- og organisationspsykologi på Syddansk Universitet. Hun har forsket i mobning på arbejdspladsen siden midten af 1990’erne og har mange års praktisk erfaring som erhvervspsykolog med særligt fokus på forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger.

Når landets gymnasier fremover skal lave arbejdspladsvurderinger (APV), er det afgørende, at der bliver spurgt grundigt ind til, om lærerne har oplevet seksuel chikane, og at det bliver præciseret, hvad begrebet omfatter, påpeger hun.

”Man er nødt til at spørge, om lærerne selv har været ude for seksuel chikane, og om de har været vidne til det. Med al den fokus MeToo-debatten har skabt, vil det være virkelig uklogt, hvis man i dag laver en APV uden de spørgsmål,” siger Eva Gemzøe Mikkelsen.   

Ligesom alle landets øvrige arbejdspladser skal gymnasierne mindst hver tredje år lave en APV. Formålet er at finde ud af, om der er problemer med arbejdsmiljøet.

Mangelfulde spørgeskemaer
Mange gymnasier bruger færdigkøbte spørgeskemaer, når de skal lave deres APV. Det er private konsulentfirmaer som Ennova, Rambøll og Enalyzer, der står bag nogle af de mest anvendte koncepter.

Men spørgeskemaerne er typisk mangelfulde, fordi der ofte kun bliver spurgt ind til uønsket seksuel opmærksomhed, og det ikke bliver defineret, hvad der menes med det, lyder kritikken fra Eva Gemzøe Mikkelsen.  

Hun forklarer, at sexchikane ud over uønsket seksuel opmærksomhed også omfatter kønskrænkende adfærd og seksuel tvang.

”Uønsket seksuel opmærksomhed, som for eksempel berøringer og opfordringer til sex, er kun én form for seksuel chikane. Man får ikke et retvisende billede af problemets omfang og karakter, hvis man ikke også får afdækket omfanget af kønskrænkende adfærd og seksuel tvang. Det er et kæmpestort problem.”

Hun oplever, at den seksuelle chikane på mange arbejdspladser netop kommer til udtryk i form af lumre bemærkninger og kønskrænkende kommentarer.  

Uvist hvad folk svarer på
Seksuel chikane omhandler både fysiske overgreb, berøringer og nedladende kommentarer om en persons køn, og det er afgørende, at APV’en indeholder præcise spørgsmål, så man får alle facetter med, understreger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Når der i mange spørgeskemaer mangler en definition af seksuel chikane, bliver det uvist, hvad folk har svaret på, påpeger hun. 

”Hvad er seksuel chikane? Det ser vi vidt forskelligt på. Mange kan måske have en opfattelse af, at der skal noget virkeligt groft til, før de synes noget er ’chikane’. Risikoen er, at den smålumre, sexistiske tone i hverdagen ikke bliver indrapporteret. Derfor er der brug for konkrete eksempler på handlinger inden for alle tre kategorier af seksuel chikane,” siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Hun efterlyser også et spørgsmål, der går på, om man har været vidne til seksuel chikane.

”Det giver et mere reelt billede. Man kan forestille sig en situation, hvor ingen svarer, at de har været udsat for seksuel chikane, men mange svarer, at de har været vidne til det.”

Hun ved, at Rambøll er i gang med at justere deres spørgsmål, og hun forventer, at andre firmaer vil gøre det samme på grund af den megen opmærksomhed, området har fået.

Rektorformand: Det skal med
I de seneste måneder har anden bølge af MeToo-debatten rullet hen over landet og afsløret, at seksuelle krænkelser er hverdag inden for en lang række brancher. Landets gymnasier er ingen undtagelse.

En ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har foretaget, viser, at hver femte gymnasielærer har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på sin nuværende arbejdsplads. Den grænseoverskridende adfærd kommer oftest fra en kollega og foregår i langt de fleste tilfælde i sociale sammenhænge.  

Læs: Hver 5. gymnasielærer har oplevet sexchikane

Ifølge Eva Gemzøe Mikkelsen bør det få rektorerne til at vågne op.

”Gør man som rektor ikke selv noget ved det spørgeskema, skolen bruger, eller forlanger noget af det firma, der står bag, så vil man blive opfattet som en, der ikke tager problemet alvorligt,” siger hun.

Formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, er enig.

”Problemet er der jo, og derfor synes jeg også, at det bør adresseres i en APV. Jeg tror, vi er mange, der føler, at nu må der ske noget. Det vil virke mærkeligt, hvis der ikke fremover bliver spurgt ind til det,” siger hun.

I Danske Gymnasier har man lavet et forslag til, hvordan man ude på den enkelte skole kan arbejde med seksuel chikane som en del af personalepolitikken.

”Når man har taget hul på diskussionen med lærerne, er det helt naturligt, at man følger op i en APV,” siger Birgitte Vedersø.

Overvejelser i GL
Det er ikke kun konsulentfirmaers færdige koncepter, skolerne bruger til APV-målinger. Mange gymnasier bruger det spørgeskema om professionel kapital, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har fået udviklet. Det har været et tilbud til alle gymnasier siden 2015.

Her skal lærerne blandt andet forholde sig til kvaliteten af undervisningen, samarbejdet med ledelsen og forholdet mellem arbejde og privatliv. Og fremover bliver der måske også spørgsmål om seksuel chikane.

”Vi arbejder med det lige nu og er ved at undersøge, hvordan man bedst kan formulere sådanne spørgsmål,” siger arbejdsmiljøkonsulent i GL Ditte Rask.

I forhold til krænkelser er der i dag kun spørgsmål om mobning i spørgeskemaet. Har man været udsat for seksuel chikane, er der ingen steder, hvor man kan angive det.

Ifølge Ditte Rask vil man blandt andet lade sig inspirere af de formuleringer, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) vil bruge i deres målinger fremover. I NFA er man netop i gang med at lave ændringer, så man i fremtiden spørger mere specifikt ind til, om svarpersonen har oplevet uønskede seksuelle kommentarer, tilnærmelser, berøringer eller deciderede overgreb.  

”Det vil gøre, at vi kan sammenligne os med andre brancher – ligesom vi kan med de øvrige spørgsmål i målingen af professionel kapital,” siger Ditte Rask.