Skal landets gymnasielærere bruge teamsamarbejdet til at få studieretningsfagene til at spille sammen, skal det meldes klarere ud. I dag er kravene i bekendtgørelserne for vage.
Udmeldingen kommer fra Rikke Sørup, souschef i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), på baggrund af en undersøgelse af teamsamarbejdet i gymnasiet, som EVA netop har offentliggjort.
"Vi må konstatere, at det i hvert fald ikke fungerer nu, hvor kravene i bekendtgørelserne er uklare," siger hun.
Undersøgelsen viser, at lærerne oftest samarbejder om elevernes trivsel, klasserumskultur og fastholdelse. Teamsamarbejde om studieretningerne er der derimod ikke meget af. Kun godt hver tredje lærer i undersøgelsen svarer, at deres team arbejder med at udvikle undervisningen i studieretningerne.
"På det punkt går det trægt med de intentioner, der lå i reformen. Teamsamarbejde spiller ikke den rolle i forhold til implementeringen af flerfagligheden, som man nok havde forestillet sig," siger Rikke Sørup, der har været med til at lave undersøgelsen.
Teamsamarbejde blandt lærerne blev obligatorisk med gymnasiereformen i 2005. Men hverken i bekendtgørelser eller vejledninger fremgår det tydeligt, hvad teamenes opgaver er, hvordan de skal sammensættes, eller hvad formålet med teamsamarbejdet er. Det bliver blot slået fast, at det er den enkelte leder, der beslutter, hvilke opgaver der tillægges det enkelte lærerteam med hensyn til planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling.
Diskussion er vigtigst
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er parat til at ændre i bekendtgørelserne, så det bliver tydeligere, at lærerteamene ikke kun skal bruges til at samarbejde om læringsmiljøet i klasserne, men også til at styrke det flerfaglige samarbejde i studieretningerne.
Netop et tæt samspil mellem fagene – ikke mindst i studieretningerne – var et af formålene med reformen.
"I dag er formålet med teamsamarbejdet ikke særlig klart i bekendtgørelserne," siger Christine Antorini.
Hun vil i første omgang drøfte det manglende samarbejde om studieretningerne med Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og lederforeningerne i forbindelse med det serviceeftersyn af gymnasiet, hun har bebudet.
"Det er tydeligt, at gymnasierne kan få meget mere ud af teamsamarbejdet. Nu må vi diskutere, hvordan vi kan understøtte lærerne i det arbejde. Derefter vil jeg gerne se på, om bekendtgørelserne skal strammes op. Men det er selve diskussionen om, hvordan lærerne får studieretningerne ind i teamsamarbejdet, der er vigtigst," siger Christine Antorini.
Nej til flere centrale regler
I GL erkender formand Gorm Leschly, at der stadig er "udfordringer i forhold til reformens ambitiøse vision for studieretningsgymnasiet".
Men han ser ingen grund til at ændre i bekendtgørelserne.
"Flere centrale regler er ikke en god idé. Lad os nu glæde os over, hvor langt skolerne er nået, på trods af hvor dårligt forberedt reformen var, og give skolerne plads til selv at skabe den nødvendige udvikling, som vi lægger op til," siger Gorm Leschly med hentydning til det udviklingsprogram, som GL og lederforeningerne i november sidste år fremlagde for børne- og undervisningsministeren. Her foreslår man udviklingsprojekter, der netop har fokus på studieretningerne og det faglige samspil.
Steen Beck, lektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet, tror ikke, at en stramning af kravene til teamsamarbejdet vil ændre det store ude på skolerne.
"Lærerne og lederne ved jo godt, at teamsamarbejdet burde handle meget mere om samarbejde på tværs af fagene og mindre om elevernes trivsel. Men det tager tid at ændre på en lærerkultur," siger han.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode