Anders Frikke er ny formand for gymnasielærerne

Onsdag eftermiddag steg der hvid røg op fra bestyrelseslokalet i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), hvor hidtidige formand Tomas Kepler i sidste uge blev offentliggjort som ny formand for Akademikerne. Hans afløser i GL skulle derfor findes, både i den nuværende hovedbestyrelse og i den nyvalgte, der tiltræder 1. august i år for en treårig periode.

Således er nuværende næstformand, 45-årige Anders Frikke fra hovedbestyrelsens Liste 3, ny formand for de danske gymnasielærere. Såvel i den nuværende konstellation som i den kommende.

Anne Sophie Huus Pedersen og Mai Møller Fogtmann, begge Liste 1, deler næstforpersonposten, ligeledes i både nuværende og kommende hovedbestyrelse.

Det er dog ikke en enig hovedbestyrelse, der står bag konstitueringsaftalerne. Således stemte to blankt, mens Kåre Blinkenberg og Helene Caprani, begge fra Liste 1 og begge udvalgsforpersoner indtil nu, er imod konstitueringerne.

“Vi kan ikke bakke op om en konstitueringsaftale, der ikke respekterer stemmetallene,” siger Kåre Blinkenberg med henvisning til Liste 1’s væsentlig flere stemmer – og at den nye formand og de nye næstforpersoner har fået henholdsvis 9. flest, 8. flest og 11. flest stemmer ved det nys overståede valg.

Han og Helene Caprani – som ikke kunne være tilstede på mødet, og som Kåre Blinkenberg derfor talte på vegne af – fik henholdsvis næst- og 3. flest stemmer ved valget og sagde dermed indirekte, at de bør have mere fremtrædende roller, end konstitueringsaftalen lagde op til.

“Vi havde nok forestillet os en ny forhandling på baggrund af de stemmetal. Vi har også forsøgt os med nogle kompromisforslag, som er blevet afvist.”

Kåre Blinkenberg og Helene Caprani har således også trukket sig som udvalgsforpersoner for resten af foråret i den nuværende hovedbestyrelse og stemte som en konsekvens af ikke at bakke op om konstitueringsaftalen imod de ekstra 75 timer til den delte næstforpersonspost.

Direkte adspurgt, om denne situation får konsekvenser for det interne samarbejde på Liste 1 fremadrettet eller ligefrem splitter listen, svarer Kåre Blinkenberg:

“Vi er valgt for Liste 1, og det er vi også fremover.”

Den nye formand Anders Frikke, der som bekendt er valgt for Liste 3, har tidligere problematiseret listesystemet, som af mange anses for at være utidssvarende i dagens verden og med de udfordringer, en moderne fagforening og bestyrelse mødes af og skal håndtere. Det er en kritik, han fortsat står ved, om end han erkender, at listerne har vist deres værd i forbindelse med opstilling af kandidater – og får man basisvalg er der en risiko for, at kandidaterne alligevel grupperer sig uformelt, hvorfor det måske er bedre med den nuværende åbenhed.

Anders Bærholm Frikke

Den nye GL-formand er 45 år og har indtil nu sideløbende med hvervet som næstformand i GL’s hovedbestyrelse gennem de seneste to valgperioder undervist i dansk, historie og biologi på Middelfart Gymnasium. Det var også her, han som tillidsrepræsentant i 2016 blev valgt ind i GL’s hovedbestyrelse på Liste 3 – og altså blev næstformand i 2018.

Han er uddannet på Syddansk Universitet i Odense (nordisk og historie) samt på Ohio University i USA, hvor han læste biologi og miljøstudier i to år – et ophold, der med Anders Frikkes egne ord på mange måder ændrede hans liv og derfor med så meget mere forundring i dag undrer sig over, hvad der foregår i det amerikanske samfund.

Han er vokset op i Juelsminde ved udmundingen af Vejle Fjord og blev på det daværende Horsens Amtsgymnasium inspireret til gymnasielærergerningen. Han bor i dag med sine børn og hustru Mette, som også er gymnasielærer, i Middelfart og kommer dermed til at pendle til GL’s sekretariatsbygning på Vesterbro i København de fleste af ugens dage.

Anders Frikke er meget stort naturmenneske og bruger blandt andet sin fritid på interessen for fugle og på racercyklen i både ind- og udland sammen med venner.

“Jeg har før sagt, at listerne måske skader mere, end de gavner. Det er magtpåliggende for mig at diskutere listesystemets kvaliteter og mangler i den kommende valgperiode. Det er ikke længere i praksis det, det er på papiret. Vi er ikke fanget i blokke, og på den baggrund giver det ikke så meget mening at have listerne,” siger den nye formand, der gentager et af sine budskaber fra valgkampen: Det er måden, GL leverer på politisk, der kan gøre en forskel, og det er nødvendigt at erkende, mener han.

“Parlament-modellen, som det vel på en eller anden måde er eksponent for, går ikke. Det har den seneste periode og den vej, vi som hovedbestyrelse har bevæget os ad, også vist, mener jeg.”

Mikael Busch, der som listefører for Liste 2 fortsætter i forretningsudvalget, har ikke rigtig nogen kommentarer til, hvorvidt denne konstituering er et de facto opgør med listepolitikken efter forbrødringen mellem Liste 3 og en del af Liste 1 – bakket op af netop Liste 2, hvor både han selv og især Calina Fuglsang-Damgaard, som i den nye aftale bliver forkvinde (“jeg har nu intet imod at være ‘formand’ “) for uddannelsesudvalget, fik et glimrende valg med mange personlige stemmer.

“Men jeg er meget glad for, at vi nu er rigtigt med. Calina er ombejlet og har fået formandspost. Sidste gang rottede ‘de store’ sig sammen og satte os på sidelinjen,” lyder det fra Mikael Busch.

Selv om en fraktion fraliste 1 altså er imod konstitueringsaftalen for både den nuværende og kommende hovedbestyrelse, er Anders Frikke stolt af at kunne præsentere en bred konstituering, som alle lister i hovedbestyrelsen bakker op om. Og hvor der i formandskabet er en bred repræsentation af både skoleformer og kompetencer – her tænkes især nok på Anne Sophie Huus Pedersens stærke profil på det erhvervsgymnasiale område.

“Jeg kommer til at videreføre det spor, vi med det brede samarbejde har lagt i hovedbestyrelsen i de seneste perioder. Det er også det mandat, jeg har fået af hovedbestyrelsen – i et stærkt fællesskab at videreføre en linje, hvor vi kritisk og professionelt søger indflydelse og ad den vej skaber resultater for vores medlemmer. Vi har brug for det stærke og nære samarbejde i en tid, hvor vi står overfor en kæmpe reform af uddannelsesområdet. Her skal GL repræsentere den fagprofessionelle underviser og give lærerne en afgørende rolle, når fremtidens uddannelseslandskab skal defineres. Det er nøglen til, at reformen med EPX bliver en succes,” siger Anders Frikke.

På den måde kommer Anders Frikkes dagsorden og politiske prioriteter som sådan ikke til at adskille sig fra Tomas Keplers – som Anders Frikke jo som næstformand har været en del af hele vejen igennem. Enkelte forskelle vil man dog formentlig kunne identificere med tiden, mener formanden selv.

“Selvfølgelig er det vigtigt, at vi kæmper for de økonomiske rammer i sektoren. Og det kommer jeg også til. Men jeg mener, det også er vigtigt at satse på andre ting, og det vil jeg måske komme til at gøre lidt mere.”

– Hvad kunne det være for nogle ting?

“Jeg taler ikke om et sporskifte, men eleverne har ændret sig i løbet af de sidste 10 år, og der er kommet nogle nye krav til det at være lærer, som vi nok bliver nødt til at adressere endnu mere i fremtiden. Det handler blandt andet om kvalitet, trivsel, om at få arbejdslivet og privatlivet til at hænge sammen. Det er mit mål, at skolen i fremtiden styres efter en kvalitetsdagsorden –  ikke en kvantitetsdagsorden, som det har være normen i mange år,” siger Anders Frikke, som bruger ordet nærvær flere gange, når han skal forklare, hvordan kravene eventuelt skal kunne honoreres.

“Elevtyperne har som sagt ændret sig. Misforstå mig ikke – eleverne er søde, venlige og åbne, men de er også blevet mere krævende og vant til at blive behandlet som unikke individer. Du kan ikke bare stille dig op og undervise ved tavlen. De er også meget forskellige, og derfor bliver du nødt til at tage flere hensyn og bruge tid på relationerne, hvis du som underviser skal trænge igennem.”

Samtidig er der en buldrende tech- og AI-industri, som stjæler meget af opmærksomheden og energien, at forholde sig til. Alle de ting gør det ekstremt krævende at være lærer i dag. Lærerjobbet er dog af samme grunde et ekstremt meningsfuldt arbejde, som ikke bare udføres i pligt. En lærer der har for travlt, en lærer der skal forholde sig til for mange elever, kan ikke skabe det nødvendige nærvær. Det er overskuddet simpelthen ikke til, bedyrer Anders Frikke.

“Lærerne har et kæmpe behov for perioder med restitution og forudsigelighed i arbejdet, læreren har behov for en stærk opbakning fra kolleger og ledelse for at kunne fungere. Lærere, der kommer til at stå for meget alene, risikerer stress. Det at sikre og kæmpe for ordentlige arbejdsvilkår for lærerne er derfor ikke kun en pligt for en fagforening – det er en samfundspligt,” siger GL-formanden.

Et andet punkt, han vil tage op, er at prøve at skabe flere og attraktive medlemstilbud – for eksempel i form af forsikringsordninger, tilbud i samarbejde med pengeinstitutter og så videre. Her er GL langt bagefter i forhold til mange andre fagforeninger, mener han.

“Det vil jeg gerne have en alvorlig snak om i hovedbestyrelsen i den kommende valgperiode. De unge medlemmer forventer i højere grad end de ældre medlemmer, der nok er mere ideologisk funderet, den slags tilbud.”