Adgangskrav til gymnasiet på vej

Det kan i fremtiden gå hen at blive mere nervepirrende at gå til eksamen i 9. klasse. Især hvis eksaminanden har planer om at gå i gymnasiet bagefter. 
Et bredt flertal i Folketinget ønsker, at der bliver stillet øgede krav til at blive optaget på en ungdomsuddannelse. I første omgang har regeringen og de borgerlige partier øjnene stift rettede mod erhvervsuddannelserne. 
Alle partier – samt en række interesseorganisationer – har et ønske om, at flere unge bliver vvs-mænd, konditorer, mekanikere eller noget helt fjerde fra paletten af de over 100 erhvervsuddannelser, som findes i Danmark. Det er i den sammenhæng, at øgede karakterkrav for de gymnasiale uddannelser skal ses. 
Regeringen kommer snart med en erhvervsskolereform. (Den er måske allerede kommet, i perioden mellem at dette blad gik i trykken, og til denne artikel bliver læst). Målet med reformen er at forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne og tiltrække flere unge mennesker direkte fra grundskolen. 
En form for adgangskrav for at begynde på en erhvervsuddannelse kan meget vel blive en del af reformen. Senere på efteråret skal politikerne så tage stilling til, om der skal være adgangskrav i gymnasierne. 
Logikken er, at hvis der kommer karakterkrav for at begynde på en erhvervsuddannelse, så vil det se mærkeligt ud, at der ikke også er det i gymnasiet. Men samtidig argumenteres der også for, at højere krav for at gå i gymnasiet skal tvinge de unge over i erhvervsuddannelserne.

Gymnasium for eliten 
Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Alex Ahrendtsen, er mest vidtgående i den tankegang. 
”Højst en tredjedel af en årgang fra folkeskolen skal gå i det almene gymnasium. Karaktergennemsnittet, som der kræves for at komme i gymnasiet, skal derfor kunne ændre sig fra år til år,” siger han. 
Dansk Folkeparti står dog alene på Christiansborg med så vidtgående karakterkrav. Undervisningsminister Christine Antorini (S) vil ikke sige noget konkret om adgangskrav – eller adgangsforudsætninger, som man foretrækker at kalde dem i ministeriet. Men det er et af de redskaber, som regeringen arbejder med i forbindelse med reformen af erhvervsuddannelserne, bekræfter ministeriet. 
”Når vi skal se på adgangskrav til erhvervsuddannelserne, er det oplagt, at vi også ser på muligheden for adgangskrav til gymnasierne,” har Christine Antorini sagt til Jyllands-Posten. 
Optagelsesprøver eller personlige samtaler kan også tages i brug, siger hun til avisen.

Gymnasierne skal forpligtiges 
Det store oppositionsparti Venstre er heller ikke så klar i spyttet som Dansk Folkeparti. Uddannelsesordfører Peter Juel Jensen vil ikke komme med konkrete forslag om adgangskrav til gymnasiet i øjeblikket. Han koncentrerer sig lige nu om erhvervsuddannelserne. Venstre har dog forslået et karaktergennemsnit på 2 for at komme ind på en erhvervsuddannelse, og Peter Juel Jensen medgiver, at partiet ”meget forventeligt” derfor også vil foreslå en form for adgangskrav til gymnasierne. 
Adgangskrav kommer dog ikke til at stå alene. 
”Gymnasierne skal i højere grad være involveret i, hvilke elever de optager. Samtidig skal gymnasierne være forpligtiget til at sørge for, at de elever, som bliver optaget, også bliver færdige,” siger Peter Juel Jensen. 
Han forestiller sig, at der skal bruges økonomiske incitamenter i den forbindelse. Venstres mål er, at færre unge vælger en forkert uddannelse i første omgang. Partiet vil derfor også satse endnu mere på vejledning og involvere gymnasierne i det arbejde.

Vejledning hjælper mere 
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) mener dog, at nye adgangskrav er en forkert vej at bevæge sig ind på. 
”Et adgangskrav baseret på karaktergennemsnit fra folkeskolen er ikke et godt redskab til at bedømme eleverne på. Vejen er i stedet at udbygge uddannelsesparathedsvurderingerne,” siger formand for GL’s uddannelsesudvalg Lis Vivi Fonnesbæk. 
Hun mener, at der skal stilles krav til de unge, som ønsker at komme i gymnasiet. Eleverne skal være klar over, hvad der kræves af dem for at tage en studentereksamen. 
”Der skal måske allerede sættes ind i 7. klasse med ekstra dansk og matematik, hvis eleven skal have kompetencerne til at gå i gymnasiet,” siger hun. 
Politikere og flere organisationer ønsker, at flere elever vælger erhvervsskolerne frem for gymnasiet. 
Ifølge Lis Vivi Fonnesbæk er det fint, at flere unge vælger erhvervsuddannelserne, men motivationen skal komme fra de unge selv og ikke på grund af adgangskrav. 
”Målet må være, at alle unge bliver vejledt til den uddannelse, som er optimal for den enkelte,” siger hun.

Enhedslisten står alene 
Enhedslisten er det eneste parti i Folketinget, som er imod adgangskrav til ungdomsuddannelser. 
”Karaktergennemsnit siger ikke noget om, hvad man kan, og hvor motiveret man er. Der kan sidde elever, som af forskellige årsager har haft nogle svære år i folkeskolen, men som ville få meget ud af at gå i gymnasiet,” siger Rosa Lund, undervisningsordfører for Enhedslisten. 
Hun ønsker i stedet, at eleverne bliver vejledt til at træffe det bedst mulige valg. 
”Vi ønsker også, at flere elever begynder på en erhvervsuddannelse, men det skal ikke ske med kvoter, men fordi eleverne er motiverede,” siger hun.