50 år med hf: Uddannelsen der giver voksne og unge en ny chance

1969 var året, hvor mennesket satte sine ben på månen. Woodstockfestivalen med tre dages musik og ‘peace’ løb af stablen, og Danmark fik sin første IKEA. Og så var det året for de første studenter med det garderblå bånd på huen.

Dermed er det i år 50-året for de første hf-studenter. Fra sin begyndelse har hf-uddannelsen spillet en vigtig rolle for, at flere unge og voksne fik en ungdomsuddannelse. Hf har banet vejen for flere tusinde unge og været en essentiel del af det danske uddannelsessystem.

Som mange andre 50-årige har hf set sin andel af forandringer. I sin form, sit indhold og sin omgangskreds, og i dag står uddannelsen overfor flere nye udfordringer.

Gymnasieskolen.dk har talt med tre fagfolk, der alle har et særligt kendskab til hf. Sammen ser de både tilbage og frem på den uddannelse, som i 50 år måske har været den ungdomsuddannelse, der har skabt mest social mobilitet.

“Hf har været god til at få nogle af dem, der ikke i forvejen har været fokuseret på en boglig uddannelse, om bord i uddannelsessystemet,” siger Lars Olsen, der er forfatter og journalist. Han har blandt andet skrevet flere bøger om klassekamp og ulighed i uddannelsessystemet.

En parallel til 60’erne
Da hf blev indført i slutningen af 1960’erne, var det socialdemokraten K. B. Andersen, der var undervisningsminister. 

“K. B. Andersen brugte dengang udtrykket, at man med hf skulle mobilisere en modenheds- og intelligensreserve. Man henvendte sig særligt til mennesker, der ikke havde meget uddannelse, men havde arbejdet i en årrække og fået noget erfaring,” forklarer Lars Olsen.

Ifølge Lars Olsen havde K. B. Andersen tænkt hf som en uddannelse, man fik adgang til gennem de erfaringer, man havde fået ved at gå i “livets skole” – om det så var gennem arbejde, højskoleophold, teknisk skole eller noget fjerde. Det skulle ikke bestemmes ud fra ens karakterer i skolen. Det mål, mener Lars Olsen, at hf bør vende tilbage til. 

I sommer trådte adgangskravet til hf i kraft. Det betyder, at elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, skal have et karaktergennemsnit på 4. 

Lars Olsen ser en parallel fra i dag og til 1960’erne, hvor hf blev indført. Her var arbejdsmarkedet under voldsom forandring, og uddannelse blev set som en motor for økonomisk vækst, fortæller han. Det samme gør sig gældende i dag. 

“Jeg tror, at vi må erkende, at vores samfund er så uforudsigeligt, at uddannelse skal tænkes som noget, der sker hele livet, og ikke kun i de unge år,” forklarer Lars Olsen.

Hf ligner befolkningen
Ud over at være et uddannelsestilbud til dem med mere livserfaring, udviklede hf’s rolle sig også til at omfavne dem, der havde brug for en ny chance i uddannelsessystemet, fortæller Lars Olsen. De, der var startet på stx, men sprang fra og nu stod uden uddannelse.

En af hf’s helt store kvaliteter både dengang og i dag er, at den formår at give unge en chance for at komme videre i livet, uden at man er bundet af sine forældres bogreol eller pengepung, siger Lars Olsen. Ifølge ham er hf den af de fire gymnasiale uddannelser, der skaber mest social mobilitet i samfundet.

“Den har været rigtig god til det, der var dens oprindelige idé. Nemlig at mobilisere den reserve, der måske ikke kommer igennem ellers,” siger han og tilføjer:

“Hf ligner meget mere befolkningsgennemsnittet, end stx gør. Det er den uddannelse, der har flest unge med indvandrerbaggrund og unge fra ufaglærte og faglærte miljøer.”

Den rolle kan dog være under forandring, fortæller Camilla Hutters, der er områdechef for ungdomsuddannelserne hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Med den seneste gymnasiereform blev det nemlig besluttet, at hf i højere grad skal have en profil og være målrettet professions- og erhvervsakademiuddannelserne. Det giver nogle dilemmaer, siger Camilla Hutters.

“For nogle passer det rigtig godt, at hf er en målrettet vej. Men det kan også gå ud over den fleksibilitet, som hf har haft ved at være en vej for dem, der var lidt ældre, var droppet ud og ville ind i uddannelsessystemet igen, eller hvis man var uafklaret om, hvad man ville. Det bliver spændende at følge, hvad den klare profil betyder for, hvem hf bliver en vej for,” siger hun.

Det nye karakterkrav til stx og hf, der blev indført med samme reform, kan også få betydning for, hvem der søger mod hf, siger Camilla Hutters. Hun understreger dog, at man ikke ved nok endnu om betydningen af reformen. 

En sårbar elevgruppe
De seneste 10 år har der vist sig en ny tendens på hf, fortæller Camilla Hutters. Der er sket en øget udvikling i antallet af fagligt svage og sårbare unge, der vælger at tage hf. Det stiller nye krav til hf’s rolle i dag.

“Det betyder samlet set, at hf får en svagere og svagere elevgruppe. Det kræver en pædagogisk indsats, fordi mange har negative skoleerfaringer og et dårligere fagligt niveau, samtidigt med at de kan have nogle personlige problemer,” siger Camilla Hutters. 

Peter Friis, der sidder i GL’s stående udvalg for VUC, oplever samme tendens. 

“Vi har mange kursister, der har det dårligt enten psykisk eller fysisk, og som har diagnoser, eller som af andre grunde er holdt op på en anden uddannelse,” siger Peter Friis, der er hf-lærer på HF og VUC Roskilde. 

Ligesom erhvervsuddannelserne har været udsat for et stereotyp syn på elevtyperne, kan udviklingen mod en svagere elevgruppe på hf ende med at påvirke opfattelsen af uddannelsen, fortæller Camilla Hutters. Den kan betyde en øget segmentering, og at hf opfattes som en uddannelse for dem, der ikke er så dygtige eller har problemer.

Hvad er hf’s rolle i fremtiden?
Camilla Hutters understreger, at selvom der er sket en stigning i antallet af sårbare og fagligt svage unge på hf, er det også en meget mangfoldig gruppe elever. 

Det er med til at gøre hf’s rolle kompleks. På den ene side er der nogle elever, som har svært ved at gå i skole, og som har brug for hjælp for ikke at droppe ud. På den anden side er der meget motiverede elever, som bliver frustrerede over, at andre ikke er rigtigt med, forklarer hun. 

Netop forskellene på fagligt niveau og på elevernes motivation er en af de udfordringer, som Peter Friis oplever i sit arbejde som hf-lærer på VUC. Derudover har nedskæringerne i uddannelsessektoren ikke gjort det lettere at udfylde de mange roller og samtidig opretholde en god kvalitet.  

“Man kan ikke nå at have den samme forberedelse og tage sig af den enkelte elev på samme måde som tidligere. Det er rigtigt trist på hf og VUC, hvor der måske endnu mere er brug for det, fordi vi har nogle elever med særlige udfordringer,” siger Peter Friis.

Camilla Hutters efterspørger en diskussion af hf’s fremtidige rolle.

“Skal hf blive en samlet uddannelse for de unge, der er fagligt svage og psykisk sårbare? Skal den være en særlig uddannelse for dem, der vil være pædagoger? Skal den stadig have sin bredde?” spørger hun.

Det er nogle af de spørgsmål, der er vigtige at sætte fokus på i den fremadrettede udvikling af hf, mener Camilla Hutters.