39 gymnasier danner nyt netværk: Eleverne skal blive klimabevidste

Bæredygtig dannelse er en del af almendannelse anno 2020. Derfor kommer gymnasierne ikke uden om at lære eleverne, hvordan de kan leve klimabevidst og bidrage til at ændre verden i en mere bæredygtig retning.

Det mener rektor på Aurehøj Gymnasium Anette Hestbæk Jørgensen.

”Vi skal give eleverne viden og handlekompetencer. Men det skal ikke kun være et individ-projekt. Vi skal skabe et fællesskab, hvor vi er sammen om at tage ansvar for klimaet.”

Hun er en af initiativtagerne til det nye netværk, Gymnasieskolernes Klimaalliance. Det retter sig mod alle interesserede gymnasier i hele landet, som arbejder aktivt med klima, bæredygtighed og grøn omstilling – eller gerne vil i gang.

Netværket blev etableret i foråret, og indtil nu er 39 gymnasier med. Formålet er, at skolerne skal inspirere og forpligte hinanden, fortæller Anette Hestbæk Jørgensen.

”Hvad virker, og hvad virker ikke? Vi vil gerne skabe vidensdeling på tværs af skolerne, så alle ikke skal starte fra bunden og gøre alle deres erfaringer selv,” siger hun.

I en travl hverdag forstår hun godt, at det kan være svært at finde tid til at researche på nye områder og lave nye forløb.  

”Vi skal gøre det nemt for lærerne at finde inspiration.”

Fokus på den bæredygtige elev
Ifølge Anette Hestbæk Jørgensen har mange gymnasier i dag lavet klimamæssige tiltag i forhold til selve driften af skolen. Det kan for eksempel være solceller på taget, efterisolering af bygninger og vegetardage i kantinen.

Det er også det billede, der tegner sig i en ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet blandt 102 rektorer.

Læs: Ekspert: Gymnasierne gør mere end en gennemsnitlig dansk familie

Desuden viser undersøgelsen, at klima i dag er en del af undervisningen på 9 ud af 10 gymnasier. Det glæder Anette Hestbæk Jørgensen.

”Tiltag i forhold til driften er vigtige, men i netværket er vi mindst lige så optagede af den bæredygtige elev, og hvordan vi bedst kan bringe klima ind i undervisningen og få det i spil pædagogisk.”

En af de 39 skoler, der er med i klimaalliancen, er Risskov Gymnasium, som har gennemført og igangsat en lang række indsatser inden for klima, miljø og bæredygtighed. Her vil man gerne have en ‘grøn’ drift, men det allervigtigste er, at eleverne lærer, hvordan de selv kan agere bæredygtigt.

Læs: Klimakamp som dannelsesproces

Unik mulighed
Der er en klimadagsorden i samfundet lige nu, som de unge i høj grad har skabt, og den skal gymnasierne være en del af og sætte ekstra pres på, mener Anette Hestbæk Jørgensen.

Fagrækken i gymnasiet giver gode muligheder for at arbejde med grøn omstilling, påpeger hun. Man kan for eksempel fokusere på energiproduktion i fysik, bæredygtighed i geografi og biodiversitet i biologi, og det tror hun, at mange skoler allerede gør i dag.

”Men jeg tror, at vi skal gøre det mere synligt for eleverne, at vi faktisk klæder dem på til at kunne forholde sig til klimakrisen og alt det, de bliver bombarderet med i medierne.”

Med det store antal unge, som gymnasierne lukker inden for deres døre, er der en unik mulighed for at præge en rigtig stor del af en ungdomsårgang til at ændre vaner, påpeger hun.

Men det kræver, at skolerne også inddrager eleverne, når de skal træffe beslutninger om egne klimamæssige tiltag, for det er kombinationen af aktiv handling og tilegnelse af relevant faglig viden, som for alvor kan gøre eleverne klimaansvarlige, mener Anette Hestbæk Jørgensen.

Hun mener også, at skolerne skal bruge deres egne klimatiltag i undervisningen.

”På min skole er vi i gang med at lave et udendørsklasseværelse med en solfanger og et solpanel, så eleverne kan se forskellen og arbejde med beregninger i fysik. Vi er også ved at lave en bi- og insektvenlig have og ’vild med vilje-områder’ for at skabe en større biodiversitet. De skal bruges i biologitimerne, ” fortæller Anette Hestbæk Jørgensen. 

De to andre initiativtagere til klimaalliancen er Sara Mac Dalland, rektor på Det frie Gymnasium, og Mads Strarup, vicerektor på Københavns åbne Gymnasium.

Skriv det ind i læreplaner
På Aurehøj Gymnasium har man i flere år haft et elevdrevet klimaudvalg med omkring 30 elever, der har igangsat forskellige tiltag. Siden Anette Hestbæk Jørgensen kom til som rektor for halvandet år siden, er klima også blevet et område, som ledelsen arbejder med strategisk.

”Vi startede med at indarbejde klima og bæredygtighed i skolens værdier, da vi lavede et nyt værdigrundlag sidste år. Det arbejde var eleverne involveret i. Nu skal vi i gang med at lave en egentlig strategi,” fortæller Anette Hestbæk Jørgensen.

I år har skolen også fået et klimaudvalg, som både består af repræsentanter for elever, lærere fra forskellige fag, en pedel og hende selv. En ugentlig vegetardag i kantinen, affaldssortering og udskiftning af vinduer er blandt skolens seneste klimatiltag.

Står det til Anette Hestbæk Jørgensen og de to øvrige stiftere af Gymnasieskolernes Klimaalliance, burde klima og bæredygtighed skrives tydeligere ind i læreplaner og bekendtgørelser på samme måde som innovation, karrierekompetencer og globale kompetencer blev det med den seneste gymnasiereform.

”Det burde være en politisk prioritet at få klima mere ind i undervisningen,” siger Anette Hestbæk Jørgensen og tilføjer:

”Den største motivation for lærerne til at arbejde med klima er jo, hvis det er en del af en læreplan, og de bliver inspireret til, hvordan de kan trække det ind i deres undervisning.”