Tekst_
Benjamin Mikkelsen
Foto_
Jacob Nielsen
Den 14. februar i 2016 slår et enormt velspillende Liverpool-hold Birmingham-klubben Aston Villa 6-0 på udebane. Målene falder som perler på en snor. Lige så stille, der er hos hjemmeholdets fans, lige så højlydt der hos Marcus Mossalski og hans far i Randers. Det er selv samme dag, at den blot 16-årige Marcus Mossalski bliver ludoman.
”Jeg fik for første gang i mit liv lov til at spille for små beløb på min fars bettingkonto. Det var ikke mere end 5-10 kroner, jeg oddsede. Jeg oddsede det samme under hele kampen, at Liverpool ville score det næste mål, hvilket de gjorde seks gange i træk. Jeg fik noget, der mindede om 10 kroner, til at forvandle sig til 100 kroner den eftermiddag.” siger Marcus Mossalski.
Han har valgt at fortælle historien om sin tid i gymnasiet, der var præget af gambling.
”Når et spil var slut spil, skulle et nyt placeres med det samme. Jeg var impulsstyret og utålmodig.”
Selvom der den 14. februar i 2016 er tale om små beløb, mener Marcus Mossalski, at han må have en direkte kanal til de højere magter. At ramme seks odds i streg er simpelthen for godt til at være sandt.
”Midt om natten logger jeg ind på min fars bettingkonto og spiller de vundne penge på nogle argentinske fodboldkampe, jeg ikke kender det mindste til. Jeg taber hele beløbet. Men det var den dag, jeg fik blod på tanden,” siger den nu 23-årige Marcus Mossalski.
Gambling fremfor alt
”For mig var det flovt at gamble,” siger Marcus Mossalski.
”Det generelle billede, der findes i dag, med at gambling kan blive en hel kultur i et klasseværelse, kan jeg ikke genkende fra min gymnasietid. Jeg var kulturen i mit klasseværelse. Jeg fik nogle gange lokket mine venner med ned til kiosken, men langt størstedelen af tiden var jeg ene mand om at sidde og følge mine odds bagerst i klassen.”
I løbet af 1.g skrænter karaktererne for Marcus Mossalski. Det, der i starten var 12-taller, blev til 02, og når han endelig mødte op til timerne, var det med tunge øjenlåg. Hvor han førhen havde brugt 20 kroner på en kupon, var spillene nu oppe på 500 kroner på en kupon.
Da Marcus Mossalski begynder i 2.g, er han fyldt 18 år, og har som en selvfølge oprettet en online spillekonto.
”De første par måneder efter jeg blev 18, er det værste år af mit liv,” siger han, mens han ryster på hovedet.
Arne Møller har i 15 år forsket i gambling. I videoen fortæller han om, hvordan gambling påvirker hjernen på en gymnasieelev.
Man må ikke drikke øl i timerne
Efter pres fra familien, kæreste og venner, accepterer Marcus Mossalski efter højlydte diskussioner, at han må takke ja til behandling for ludomani. Han går i 2.g, og den 31. januar 2019 begynder Marcus Mossalski i behandlingen og skal som noget af det første række ud til venner, han har lånt penge af, bekymrede lærere og egen familie. Ligeledes betaler Marcus’ mor 25.000 tilbage til Marcus’ vennekreds, hvor han har måttet låne penge for at kunne holde spillet ved lige.
Efter behandling oplever Marcus en fyldestgørende følelse. Han håber, at hans egen historie kan være med til at holde andre unge fra gambling. Og det ender med at være det, som fylder resten af gymnasietiden.
Allerede i slutningen af gymnasiet beslutter han sig for, at han vil bruge sin egen historie og startede efter gymnasiet på DAC-uddannelsen for at blive behandler.
”I mit virke som behandler kan jeg se, at problemer med spil er blevet værre. Hvis jeg gik i gymnasiet i dag, ville mit spilforbrug med sikkerhed være endnu højere end det var, da jeg selv gik i gymnasiet.”
”Jeg ville ønske, at der blev slået lige så hårdt ned på gambling på danske gymnasier, som hvis en elev drak en øl i timen. Vi må ikke vende det blinde øje til, så får vi ikke ændret kulturen på de danske gymnasier,” mener Marcus Mossalski.
Hjerneforsker Arne Møller forklarer:
Ludomani begynder ofte ved, at man vinder på nogle odds i en ung alder. Pludselig tror man at man er god til at oddse. Den dopamin-belønning man fik, jager man igen. Mange ludomaner kan gå tilbage og sætte en nål i kalenderen, da de vandt første gang.
Det starter helt fra barnsben af. Den måde vi opdrager vores børn på, betyder enormt meget. Drengene klatrer i træer og er typisk konkurrencepræget. De er typisk vildere end pigerne. Det afspejler sig senere i livet spillemæssigt. Drenge starter med at spiller fra de er 14-år og gennem gymnasiet, hvor det er rigtigt farligt. Piger spiller næsten ikke. Og dem, der gør, gør det typisk meget senere.
Det er farligt på den måde, at ludomani kan overtage styringen af ens liv. Det vil sige, at der typisk kommer en økonomisk og en social isolering. Det sociale er, at man måske finder spillegrupper i ligesindede, der kan fastholde røgen i bageriet. Det farlige kan være fordi, det kan ende med at stoppe uddannelse eller føre mod kriminalitet.
Løsningen er, først og fremmest sørge for at børn og unge ikke bliver eksponeret for reklamer for spil. De unge er ikke klar over, hvor farligt og invaliderende det er, at blive fanget i en spilleboble.
Der er også en mangel på almen oplysning om, hvor slemt det kan gå. Derfor er det godt at tidligere spillere kommer ud og fortæller om deres historier på gymnasier.
Kilde: Ludomani.dk
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode