Sammenligning af de skandinaviske velfærdsstater

Den danske velfærdsstat har det jo med at blive rost, når vi laver den sædvanlige rubricering i selektiv, residual og universel velfærdsstatsmodel. Derfor er det fint med Rockwoolfondens sammenligning af de tre skandinaviske velfærdsstater siden 1960. En bog i stort format med mange (lidt ligegyldige) fotos og især figurer, der layoutmæssigt fremstår letlæselige.

Der er naturligvis mange ligheder, når vi ser på de tre landes velfærdspolitik over årene. Alle har responderet på udefrakommende udfordringer, således at grundideologien har kunnet bevares. For eksempel førte den økonomiske udfordring i begyndelsen af 1990’erne til justeringer af velfærdsordningerne med en stærkere satsning på aktiveringspolitik i alle tre lande.

Men der er selvfølgelig også nogle markante forskelle: Norge har et økonomisk forspring på grund af oliemilliarderne, hvilket har medført en mere generøs brug af offentlige midler i forhold til de to andre. Sverige har taget imod langt flere indvandrere med større udgifter til følge.

Bogen er inddelt i fire hoveddele: Befolkningen, Velfærdsstaten, Arbejdsmarkedet og Perspektivering, og en gennembladring viser interessante forskelle. For eksempel: Antal boliger over 200 m²: Danmark 11 %, Norge 15 %, Sverige 1,7 %. Asylansøgere 2015: Sverige godt 160.000, Danmark 20.000, Norge 30.000. Skattetryk 2017: Danmark og Sverige cirka 45 %, Norge cirka 38 %. Andel af skoleelever i privatskole 2018: Danmark cirka 16 %, Sverige cirka 13 %, Norge cirka 3 %.

Velfærdsstat og befolkning i Skandinavien kunne for eksempel bruges i undervisningen således: Elevgrupper skal hver finde fire figurer i bogen, som de finder interessante, og som viser markante forskelle mellem de tre lande – og give et bud på en forklaring på forskellene.