”At have noget bestemt og besluttet i vente” 
Det kan undertiden være svært at anbefale værker til de individuelt læste værker, men her er to forslag, der kan indgå i mangfoldige tematiske sammenhænge, og som har den kvalitet, at de begge er næsten helt nye, og at forfatterne er forholdsvis unge (født i henholdsvis 1977 og 1978). 
Begge er jeg-fortællinger, begge med en hovedperson, vi følger igennem  kritiske faser i deres unge liv, men som  so oder so kommer ud på den anden side til et, må vi tro, mindre belastende liv. 
Det er marginaliserede skæbner, vi følger, i hvert fald hvis målestokken er den almindelige danske gymnasieelev. Jeget i Ukulele Jam er bosnieren Miki, hvis historie sammenvæves med begivenhederne i krigen i begyndelsen af 90’erne. 
I løbet af bogen og efter en række dramatiske begivenheder beslutter Miki sig til flugt til Sverige. Det er en udviklingshistorie og en politisk historie og måske har kollega Falkesgaard i sin anmeldelse i Standart fået en god idé ved at forestå, at bogen bearbejdes til undervisningsbrug. Alen Meskovic’ egne erfaringer kunne indgå, og gevinsten ville være, at eleverne ”lærer at skelne mellem faktion og fiktion”. 
Det lyder fristende – men under alle omstændigheder: Det er også for lærere, en meget velskrevet, spændende og sine steder meget bevægende roman. Det selvbiografiske er også udgangspunktet i Louis liv, og dette liv er lige så specielt som Mikis, om end på en ganske anden måde: Her er det den unge pige, der ikke kan finde ud af det, blandt andet fordi hun har det med at være en ”pleaser” især i forhold til mænd. 
Bogen er tilegnet Tine Bryld, og den er da også blevet sammenlignet med Brylds Pigeliv. Styrken i Louis liv er imidlertid, at den sprogligt er i øjenhøjde med målgruppen – uden at blive for  lækker.