Jeg må begynde denne anmeldelse med en bekendelse. Jeg forstår ikke Ivars seneste værk. Sprogligt er den formuleret i Ivars sædvanlige stil med stort overskud, men jeg forstår ikke, hvem han skriver til.

I indledningen skriver han, at han på 64 sider vil gennemgå, hvad Platon skrev, og ikke hvad Platon mente. Umiddelbart kan det synes overmodigt at resumere 379 moderne tryksider til 64 uden at have en holdning til, hvad Platon mente. Hvis man kun ønsker at referere, hvordan ved man så, hvad man vil vægte i så drastisk en reducering? Det kan også være svært at se den medfølgende illustration over Statens komposition som andet end en udlægning af, hvad Platon mente. Hvis man ønsker at vide, hvad Platon skrev, er det måske mest hensigtsmæssigt at læse Platon selv, hvad de fleste kan i den nye oversættelse.

Ud over Ivars gengivelse af, hvad Platon skrev, indeholder bogen noter, to sider af Stephanus’ udgave, en oversigt over Statens ti bøger side for side, en grafisk oversigt kaldet Politeía, en bogliste og en navneliste. Bogen er en lettere revideret udgave af kapitel syv af Ivars Platons gåde og giver formodentlig god mening som en del af dette værk, men som det fremstår her, kan jeg, som nævnt, ikke finde et publikum til værket. Ivars sproglige overskud gør det til en udfordring at læse, som virker overvældende på de fleste gymnasieelever. Eftersom jeg ikke kan finde publikum og dermed mening med værket, vil jeg undlade at give en vurdering af værket, men nøjes med at anbefale det til dem, der måtte anse sig selv som publikum, for Ivar skriver et udmærket dansk.