I de senere år er interessen for Tyrkiet steget betragteligt blandt vestlige betragtere, særligt i perioden efter Tayyib Erdogans tiltræden som premierminister, men naturligvis har også hele diskussionen om Tyrkiets indtræden i EU bidraget til at sætte fokus på dette land, som Europa ikke helt kan blive enig med sig selv om. Et stadig stigende antal studieture til for eksempel Istanbul vidner om, at mange også finder større og større faglig værdi i Tyrkiet.

Den foreliggende bog er en del af Frydenlunds efterhånden utroligt træfsikre His2rie-serie og er ligesom de øvrige i serien præget af et højt fagligt niveau, klare og gennemarbejdede kapitler samt god formidling. Og kilderne er vanen tro at finde på nettet i elektronisk form på bogens hjemmeside, en to-tre stykker til hvert kapitel.

Det er Tyrkiets – og ikke Osmannerrigets – historie, der er bogens anliggende, og der spildes ikke meget tid på imperiets historie. Af bogens knap 100 siders tekst er lige under halvdelen (2 kapitler) viet til den tyrkiske stats historie frem til 2013, afsluttende med urolighederne på Taksim-pladsen 2013. Denne historie har som rød tråd Atatürks (og hans efterfølgeres) bestræbelser på at gøre Tyrkiet til en del af den vestlige civilisation – med de belønninger og afsavn, dette medfører for staten og dens befolkning.

De resterende 6 kapitler er tematisk orienteret med overskrifter som for eksempel islam og sekularisering, Tyrkiet og EU samt Tyrkiets rolle i Mellemøsten. Og det fungerer rigtig godt og giver gode muligheder for tilrettelæggelse af et fagligt forløb om Tyrkiet. Man vil næppe læse hele bogen, men udelade et par af temakapitlerne, som det nu passer. Men skulle man få lyst til at gå hele vejen, er bogen ikke længere, end at den kan læses i sin fulde udstrækning i et længere forløb.

Også til elevbrug til større selvstændige arbejder er bogen velegnet, og med sit rige billedmateriale, sit klare sprog og gode disponering skal den i det hele taget herfra ubetinget anbefales til både det ene og det andet.