Klassesamfundet 2.0

Analyser og empiriske undersøgelser af social differentiering har altid indtaget en central placering i samfundsfagsundervisningen. Tidligere trak vi som lærere meget på Socialforskningsinstituttets levekårsundersøgelser, og med socialforskningens grand old man Erik Jørgen Hansen som fyrtårn formidlede vi den sociale ulighed mellem de fem socialgrupper.

Socialgruppeinddelingen havde sine svagheder, og inden for de seneste godt 10 år har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med journalisten Lars Olsen som indpisker introduceret et socialklassesystem (overklasse, højere middelklasse, middelklasse, arbejderklasse og underklasse) som et godt redskab til at illustrere de store forskelle i levekår. Og det bliver gjort i denne bog!

Datamaterialet omfatter levekårsudviklingen fra 1987 til 2019, og beskrivelsen af denne udvikling viser tydeligt, at klassesamfundet lever i bedste velgående – dog er der andre skillelinjer end tidligere. Som vi kender fra undervisningen, har bogen en tendens til at kigge på yderpunkterne. Således fokuserer ouverturen og de to første kapitler på overklassens ghetto (”Storbyeliterne og det perifere Danmark”, ”De forgyldtes parallelsamfund” og ”Overklassens anatomi”). Ghettoiseringen fremmes af forskellige faktorer: Man bor blandt de øvrige rige, indkomst og formue er stukket afsted fra arbejderklassens, og holdningsmæssigt er overklassen (stort set) enige om, at globaliseringen er et gode. Det er velfærdsstaten også – men omfordelingen må ikke overdrives!

Forskerne tydeliggør, hvorledes arbejderbyen er forsvundet. Høje boligpriser har drevet arbejderklassen ud af de attraktive kvarterer i de større danske byer, og vi ser de karakteristiske skel mellem velstående storbyer og det perifere Danmark.

Når man skal forstå den nutidige strid i dansk politik mellem land og by, er bogen rig på data til at forstå baggrunden.

Rige børn leger bedst er svær at komme uden om, når social ulighed er på programmet i samfundsfags­undervisningen.