Max Weber-tesen endnu en gang
Jeg vil anbefale læseren at starte med bogens kapitel 5 og 6, der har engagerende tekster til temaet religion, samfund i nutidens Danmark som: Asylsagen i Brorson-kirken, tørklædedebatten, kirkevielse af homoseksuelle, adskillelsen af stat og kirke, velfærdssamfundet og kristendommen og sekulariseringen af det danske samfund. En bred vifte af samfundsdebatterende tekster. De er meget velegnet til en samfundsfaglig toning af faget og de selvstændige arbejdsformer inden for AT og KS-faget.
Men det bliver svært, når de teologiske, filosofiske og politiske præmisser for den aktuelle samfundsdebat præsenteres, hvilket gøres i bogens indledende kapitler. Der er tekstuddrag af Luther, Calvin, Spinoza, Lock, Kant, Marx og Weber samt faglige debatter herom. Det er ofte lange tekster, hvor fremmedord og begreber ikke forklares i tilstrækkelig grad. Det er vanskelige tekster, og der skal en meget kontant lærerstyret undervisning til, hvis eleverne skal forstå noget af det.
Forfatteren vil også sammenligne samspillet mellem religion og samfund i den vestlige kristne kultur med andre kulturers forhold til religion og samfund som i det marxistiske Kina og det islamiske teokrati i Iran. Det er Max Webers berømte teori om forholdet mellem den protestantiske etik og kapitalismens ånd i det 17 år­hundredes Europa og virkningshistorien heraf for moderniteten – Vestens økonomiske mirakel og kulturelle og rationelle overlegenhed, der har forfatterens interesse. Tesen diskuteres, dog uden at Max Webers eurocentrisme og orientalisme problematiseres, sådan som det er gjort inden for forskningen i flere årtier. Og jeg forstår ikke, at Webers karakteristik af moderniteten som ”affortryllet” ikke er omtalt og diskuteres.