Alle konflikters moder

Hvorfor ikke bare klappe i hænderne over en velskrevet, grundig og gedigen grundbog om alle konflikters moder: Israel-Palæstina-konflikten? Godt nok har fokus i Mellemøsten flyttet sig en del siden 9/11, men i den reviderede og ajourførte andenudgave er der også taget højde for det, og der er behørige udflugter til Bush-doktrinen, det arabiske forår og Obamas atomaftale med Iran.

Ingen tvivl om, at bogen er et værdigt alternativ til Johan Benders Palæstina-problemet, som vi ikke kommer uden om er temmelig farvet og holdningspræget, men det kan man faktisk også hævde om nærværende udgivelse. Nu bare til anden side. Alene titlen røber jo en vis stillingtagen til statens berettigelse, og billedmaterialet har overvejende fokus på israelske politikere. Det palæstinensiske folk er både i billedmaterialet og i kildematerialet (næsten) totalt fraværende. Det kan være en tilfældighed, for selve grundbogsteksten er sober nok, og nyere forskning om den israelske lobbys påvirkning af den amerikanske udenrigspolitik bringes også til torvs. Kilde-materialet minder desværre uhyre meget om Benders: Lange proklamationer, taler og resolutioner afløser hinanden, nogle gange på engelsk, nogle gange i kancellisprog, men altid uden ord- eller begrebsafklaringer.

Israel er et af de lande i verden, hvor undervisningsbøger lever det korteste liv, inden de udskiftes, men det mærker man intet til i denne autoritative fortælling, som aldrig reflekterer over historieskrivningens såkaldte symbolske vold. Og så er vi fremme ved en principiel anke ved grundbøger af denne type, hvor forfatteren udlægger historiens gang ganske uden henvisninger eller alternative fortællinger. Den slags udgivelser lægger langt mere op til elevernes reproduktion af grundbogens ‘sandheder’ end til udviklingen af en kritisk historiebevidsthed. Og derfor – på trods af forfatterens imponerende overblik og gode pen – bliver applausen også noget på det jævne.