Som smurt

Nærværende udgivelse er en god, velsmurt grundbog til et emne, som ­ikke sjældent har kastet halvtørre udgivelser af sig. Rammen sættes af to problemorienterede kapitler, hvor det ene indledningsvis diskuterer årsagerne til industrialiseringen og problematiserer begrebet ‘den industrielle revolution’, og hvor det andet afslutningsvis præsenterer forskellige teorier og perspektiver på, at industrialiseringen fandt sted i Vesten. Mellem disse to kapitler følger så en række primært tematiske kapitler med overskrifter som “Arbejderne organiserer sig”, “Børn i industrien”, “Byerne og boligerne”. “Fritid og forbrug” og “Industrisamfundets mentalitet og kultur”. Trods den tematiske vægtning opbygges der alligevel et kronologisk overblik, som imidlertid udfordres noget af, at forfatteren har valgt at fokusere på industrialiseringen i fire lande: England, USA, Danmark og Japan. Sidstnævnte er med for at undgå at betragte industrialiseringen “udelukkende med vestlige øjne”, og det er da en rigtig god idé, men desværre er afsnittene om ­Japan meget korte (virker påklistrede), og der er meget få kilder om Japan i kildematerialet. Selve fremstillings­teksten er velskrevet og veloplagt, og der er konstant lagt små arbejdsspørgsmål ind, som både rummer læsespørgsmål (førsteordensviden) og mere diskuterende/vurderende spørgsmål (andenordensviden).

Som det fremgår af de nævnte kapiteloverskrifter, kommer vi både rundt om den økonomisk-politiske historie, og de kulturelle og sociale aspekter inddrages, og jeg tænker, at især kapitlet om børnearbejde – med et meget omfangsrigt kildemateriale – vil interessere og engagere vores elever. Generelt er det omfattende kildemateriale angelsaksisk (forfatteren har selv oversat en lang række af dem), men der er gode muligheder for at lave komparative undersøgelser mellem de fire lande. Imidlertid er mange af teksterne nok noget af en udfordring. Dels er de lange, dels er de skrevet med samtidens smag for kancellisprog. Fremstillingsteksten fremhæver den store mentale og kulturelle indvirkning, men kildematerialet undlader desværre at vise det visuelt (bortset fra nogle reklame­plakater). Lidt ærgerligt, når man tænker på, hvordan populærkulturen har fodret os med billeder af indus­trialiseringen. Til sidst: Industrialiseringens betydning for natursyn og klimaforandringer nævnes i det afsluttende kapitel, men det havde nok fortjent et selvstændigt kapitel.