Mange elever tror, at biotek udelukkende er genteknologi, men med denne bog kan de få indtryk af, i hvor høj grad bioteknologi indgår i deres hverdag. Der er store såkaldte AT-kapitler, der på bedste tværfaglige vis behandler bioenergi, dansk bioteknologi og verdens vand – et kapitel, som er en vederkvægende kaskade af muligheder for tværfaglighed lige fra fysik (Mars er knastør) over historie med spændende oplysning om oldtidens akvædukter til samfundsfag med begrebet ”water footprint”. På samme vis er teksten om bioenergi en symfoni af tværfaglighed – fordampningsvarme, modstrømsprincip, korrosion, industriel revolution, BNP og selvfølgelig, hvordan man laver bioætanol. Danmark er godt med på biotekfronten, så kapitlet om biotek er vinklet dansk. Det startede med mælk og sukkerroer. 
Igen sikres den tværfaglige dimension ved fortælling om, at danske bønder gik sammen i andelsselskaber for at effektivisere forarbejdning af mælkeprodukter. Arla vil mene, at det lykkedes. Da der blev mangel på sukker på grund af koloniernes selvstændighed, begyndte danskerne at dyrke sukker. En spændende danmarkshistorie er med. Selvfølgeligt ført op til nutidens insulinproduktion på Novo. Hvem skulle tro, at August Krogh i 1922 fik eneret til at producere og sælge insulin i Skandinavien, da han lovede ikke at tjene penge på produktionen!! Videnskabshistorien er også med. Hans kone havde fået diabetes. 
Der er mange andre gode informationer i den store bog, for eksempel et dejligt afsnit om planter som lægemiddel imod kræft og malaria. Her får eleverne brug for deres kompetencer på kemiområdet. 
Der er nyttige link og cases, men mange af arbejdsopgaverne forekommer overflødige. 
Alt i alt ville bogens omfattende viden måske nå ud til flere elever, hvis den var blevet bidt over i to bøger, men der er mulighed for at købe e-udgaver med 3-4 sammenhængende kapitler. Uindbundet vejer bogen næsten et kilo, så e-bogsudgaven vil kunne lette elevernes fysiske byrde.