I skrivende stund har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen udtalt til Børsen, at Socialdemokraterne skal lytte mere til vælgerne. Den ene krise efter den anden viser, at partiet har mistet kompasset. Det er derfor særdeles veltimet, at bogen ”Socialdemokratiske tænkere” er på gaden nu. Både rødderne, såsom Marx, Lasalle og Bernstein, tanker fra storhedstiden af bl.a. Steincke, Keynes og Myrdals og de senere års bidragydere som Giddens, Stiglitz og Glasman gennemgås grundigt og pædagogisk af kompetente fagfolk. Hensigten med bogen er at skabe fornyet debat om, hvad der er Socialdemokratiets ideologiske pejlemærker i det 21. århundrede.

Redaktøren af værket, Anders Dybdal, fremhæver, at den socialdemokratiske ideologi er ateoretisk, sammenlignet med fx liberalismen og marxismen. Årsagen hertil skulle være, at de socialdemokratiske tænkeres primære tilgang ikke har været og er at udvikle samfundsforandrende ideer, men mere pragmatisk at skabe bedre levevilkår for arbejderklassen.

Et af de bedste – og mest brugbare – kapitler i bogen er redaktørens eget efterskrift, Socialdemokratismen og dens krise. Heri kritiserer han bl.a. nødvendighedens politik. Regeringsleder Thorning og væbner, Corydon, har gennemført mange store politiske reformer og vækstpakker med den begrundelse, at de er ”nødvendige” for at sikre økonomi, arbejdspladser og konkurrenceevne. Ifølge Sigdal er det svært at få øje på en vision for det gode samfund. Partiet mangler ideologisk overbygning – at forbinde, hvad partiet står for (visionen), med det, de står i (analysen), og det, de så gør (politikken).

Socialdemokratismen er ofte lidt overset i lærebøgernes afsnit om ideologier. I denne bog kan man hente hjælp.