En sjælden gang imellem får man en bog i hænderne af en sådan karat, at man efter endt læsning føler trang til at løbe ned til den ansvarlige for indkøb af fagbøger, ruske hende bestemt i skuldrene, kigge hende dybt i øjnene og indstændigt udbryde: ”Køb den …! Nu …! I klassesæt …”

En sådan bog er den foreliggende, der med titlen Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel på fremragende vis introducerer til disciplinen erindringshistorie. Erindringshistorie er analysen af, hvordan og hvad vi i fællesskab erindrer om betydningsfulde begivenheder i den nationale historie. Det er analysen af historie brugt politisk og historie i medieform. Og det hele er pakket ind og struktureret på en sjældent begavet måde.

Struktureret i fire kapitler kan bogen mere end blot introducere til en ny teoretisk tilgang. Det første kapitel er en glimrende indføring i teori og metode. Herefter følger 3 analyser af dansk histories mest kollektivt erindrede begivenheder eller perioder: vikingetiden, 1864 og besættelsen 1940-45. At bogen er helt ny, afsløres af, at forsiden prydes af et stillbillede af Ole Bornedals tv-serie.

De tre kapitler indledes med en generel præsentation af perioden, hvorefter følger en erindringshistorisk analyse, afsluttet med to analysestrategier (faktisk fuldt udfoldede analyseskemaer).

Denne bog er ganske enkelt, hvad historiefaget har sukket efter de seneste år: En bog, der på en gang kan gøre bestemte historiske analysestrategier anvendelige i undervisningen og dermed klæde eleverne på med både teori og metode – og samtidig kaste et metablik på historiefaget og ved at vise, hvordan historien bliver brugt, for eksempel politisk, også anskueliggøre for eleverne, hvorfor historie er så vigtig en disciplin.

Men hvorfor ikke tage springet fuldt ud og lave et forløb i erindringshistorie med inddragelse af alle tre førnævnte perioder – så er de dækket på en begavet og oplysende måde. Og på en måde, som eleverne vil få et kæmpemæssigt udbytte af.