En lidt kedelig rød underverden

I kølvandet på den russiske revolution blev organisationen Kommunistisk Internationale (også kaldet Komintern) oprettet med henblik på at udbrede revolutionen til resten af verden. Det lykkedes som bekendt ikke, men som en ny bog om Kominterns tråde til Skandinavien kan dokumentere, så blev der ikke sparet på midlerne. Af den ene og den anden art. Her transporteres penge (mange penge!) og våben gennem et velorganiseret net af kurerer, politiske modstandere likvideres, og da kampen mod fascismen tager til i 1930’erne, begynder danske kommunister også at deltage i regulære sabotageaktioner mod tyske og italienske fragtskibe. Vi er vant til skæg og blå briller fra de utallige kold krigs-romaner, men fundamentet lægges i mellemkrigstiden, hvor de skandinaviske hovedstæder spillede en central rolle for Komintern. København var i flere år det helt centrale forbindelsespunkt mellem Moskva og en lang række kommunistpartier, og skulle en instruktør få lyst til at give sit bud på et Babylon København, så kan vedkommende indlede sin research i Den røde underverden.

Trods et arsenal af litterære virkemidler og trods et væld af dobbeltbundede kufferter, falske pas og det verdenshistoriske drama om kampen mellem demokrati og totalitarisme sad jeg alligevel og kedede mig jævnligt undervejs i læsningen. Kortlægningen af de mange kurerveje er yderst omstændelig, og selvom det giver kolorit at høre om diverse kodeord, så går der redundans i udlægningen. Måske har forfatterne forelsket sig så meget i det unikke kildemateriale (især opsnappede radiotelegrammer fra Moskva til de skandinaviske lande i 1930’erne), at de i forsøget på at fremmane denne underverden pinedød skal have alt med. Nå, tilbage bliver billedet af en gruppe vidt forskellige mennesker, som det ene øjeblik er på Leninskolen i Moskva, det næste øjeblik vasker bleer i Stockholm og det tredje øjeblik tjekker ind på et hotel i Rotterdam med et par millioner i kufferten. De er fanatiske idealister, de er voldsparate, og de er parate til at forråde deres fædreland i en fremmed stats tjeneste. Hm, ikke så fjern en fortid alligevel?