Hvad bogen har med, er meget anbefalet!

Bogen er en revideret udgave af 1.-udgaven fra 2010 (anmeldt i Gymnasieskolen).

I læreplanen fra 2017 for religion på B-niveau indgår fagets metoder og teorier under flere af de faglige mål, og indefra- og udefraperspektivet nævnes eksplicit. Et nyt kapitel om fagets dobbelte tilgang til stoffet er derfor tilføjet denne udgave, og det er da også denne udgaves fortjeneste, at eleverne ved mange opgaveøvelser med konkrete cases afprøver teorierne og trænes i at anvende de forskellige metoder. Eleverne introduceres til de evolutionistiske, religionskritiske og fæno­menologiske teorier, religions­sociologien, strukturalismen, funktionalismen og den moderne kogni­tionsforskning. Den religiøse fæno­menologi præsenteres, og der gives råd og vink til projektopgaven. Bogens opsætning gør det til en fornøjelse at arbejde med den. Tekst, billeder, faktabokse, arbejdsopgaver er indbydende og overskueligt sat op, og der er forklarende noter til fagets terminologi og fremmedord. Fint! Men, men, men … Jeg fatter stadigvæk ikke, at eleverne i forbindelse med den moderne hermeneutik blot henvises til en bog, hvor de så kan læse om det emne. Jeg forstår heller ikke, at eleverne ikke introduceres til historisk kritisk metode og teori til brug for for eksempel hovedværkslæsning, eller at der ikke er introduktioner til religionsfilosofi og sprogfilosofi, som man jo nok kan byde elever på B-niveau. I dag er man i sprogfilosofi kommet ud over oplysningstidens meget entydige forståelse af det religiøse sprog – et sprog, der er uden evidens, og som derfor nødvendigvis må kollidere med det videnskabelige sprog. Men det religiøse sprog, som det almindeligvis bruges, kan i sit udgangspunkt dreje sig om noget helt andet end Guds eller andre mytologiske væsners objektive eksistens “derude”. Filosoffen Ludwig Wittgenstein og en række fagfæller efter ham har undersøgt og arbejdet med, hvordan vi bruger sprog. Vi bruger i vores dagligdag en mængde forskellige ‘sprogspil’, herunder også religiøse (som udtryk for almindelige grundfølelser), de har en bunden ‘grammatisk’ form, og overholdes den, vil det sagte fremstå på meningsfuld måde. Denne sprogfilosofi kunne bidrage til en mere nuanceret forståelse af det religiøse sprog – hvordan det bruges og anvendes – end hvad denne bog giver.