Artikel
Rektorer og lærere råber på hjælp – men skoler skal vente i 4 år
tosprogede_elever-aspect-ratio-348-234

Rektorer og lærere råber på hjælp – men skoler skal vente i 4 år

Skæv elevfordeling presser en række gymnasier. Nu er muligheden for lokale løsninger endelig aftalt politisk. Men ventetiden kan blive katastrofal, advarer Gymnasielærerne og Danske Gymnasier.

Tekst_ Tina Rasmussen
Foto_ Shutterstock

Fordelingen af danske gymnasielever er skæv. Mens politikerne tøver, vokser problemerne. Sådan lyder advarslen fra både GL – Gymnasielærerne og Danske Gymnasier.

Og hvis regeringen tidligst ændrer reglerne for elevfordeling i 2030, kan det være for sent for nogle af skolerne.

De kræver nu, at undervisningsminister Magnus Heunicke (S) griber ind og giver gymnasierne mulighed for at lave lokale løsninger allerede fra næste skoleår.

Elevfordeling er en varm kartoffel, som politikerne har skubbet foran sig i flere år. Imens er andelen af elever med ikke-vestlig baggrund vokset markant på nogle gymnasier, og elevsammensætningen er blevet så skæv, at den i stadig mindre grad afspejler det omkringliggende samfund.

Anders Frikke

Forperson
Gymnasielærerne

I dag er der 12 gymnasiale institutioner, hvor mere end 30 procent af eleverne har ikke-vestlig baggrund, viser tal fra Undervisningsministeriet. Andelen svinger fra 31 til 61 procent.

”Nogle gymnasier får stadig sværere ved at levere ordentlig undervisning. Vi har brug for politisk handling nu,” siger Anders Frikke, forperson for Gymnasielærerne.

Det er snart fire år siden, at den daværende SVM-regering skrottede den omstridte elevfordelingsaftale, der skulle sikre en mere blandet elevsammensætning på landets gymnasier. I særlige fordelingszoner ville man fordele elever efter deres forældres indkomst.

Men modellen mødte massiv modstand, og aftalen blev droppet. Man beholdt dog den centrale styring af gymnasiernes kapacitet, og der var optagestop på en række skoler.

”Siden har politikerne ladet gymnasierne sejle deres egen sø,” siger Anders Frikke.

Men nu åbner en ny politisk aftale for lokale elevfordelingsregler. Gymnasieforliget, der blev indgået i februar 2025, og hvor epx-uddannelsen er hovedelementet, indeholder nemlig mulighed for lokale løsninger. Ikke kun i forhold til epx, men også stx, hhx og htx.

Vi har gymnasier, hvor der er negativ social kontrol.
Maja Bødtcher-Hansen, forperson
Danske Gymnasier

Men de nye regler er endnu ikke trådt i kraft – og det har lange udsigter. Lovforslaget, der udmønter de nye elevfordelingsregler er lige nu i høring. I lovudkastet står, at de først skal gælde fra optaget til skoleåret 2030-2031.

Det er uacceptabelt, mener Maja Bødtcher-Hansen. Politikerne har allerede ladet gymnasierne i stikken alt for længe, lyder hendes kritik.

Maja Bødtcher-Hansen

Forperson
Danske Gymnasier

”Jeg er bekymret for en øget polarisering. Allerede i dag har vi gymnasier, hvor der er negativ social kontrol og store faglige udfordringer. Når man politisk har aftalt, at regionerne skal kunne lave lokale elevfordelingsregler, hvorfor skal vi så vente flere år på, at det sker?”

Også Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) kræver politisk handling på området her og nu.

Har bedt om hjælp i årevis
I dag bliver eleverne fordelt efter deres prioritet og transporttid til gymnasiet, hvis gymnasiet har flere ansøgere end pladser. Det har resulteret i en polarisering. På nogle skoler klumper bestemte elevtyper sig sammen, og skoler bliver fanget i en negativ spiral. Er elevsammensætningen først blevet skæv, fravælger mange unge deres lokale gymnasium. Det presser økonomien, og undervisningen kan blive stadig sværere at løfte.

GL og Danske Gymnasier har i årevis bedt politikerne om hjælp til at sikre en mere blandet elevsammensætning på gymnasierne.

”Der skal ske noget nu. Og det er ikke forbud mod faste eller dunjakker, vi har brug for,” siger Maja Bødtcher-Hansen med henvisning til Danmarksdemokraternes forslag til, hvordan man kan bekæmpe negativ social kontrol.

Hendes bud er, at omkring 10 gymnasier lige nu har så store problemer med en skæv elevsammensætning, at de har brug for politisk handling.

Vi har brug for politisk handling nu.
Anders Frikke, forperson
Gymnasielærerne

Skal skolerne vente fire år, kan konsekvensen blive, at nogle skoler lukker eller bliver så svækkede, at de nye fordelingsregler kommer for sent, mener Maja Bødtcher-Hansen.

Det er aftalt om elevfordeling

Epx-aftalen indeholder nye regler for elevfordelingen på de gymnasiale uddannelser:

  • Lokale løsninger: Regionerne får mulighed for at fastsætte lokale regler, hvis elevsammensætningen på et gymnasium skaber faglige, pædagogiske eller sociale udfordringer.
  • Flere redskaber: Regionerne kan blandt andet sætte loft over antallet af ansøgere fra bestemte typer boligområder eller reservere pladser til dem.
  • Pligt til at reagere: Regionerne skal overveje lokale indgreb, hvis under 70 procent af en skoles tildelte elever har skolen som førsteprioritet, eller hvis en udfordret skole beder om hjælp.
  • Afstand frem for tid: På overansøgte gymnasier skal eleverne fremover fordeles efter transportafstand i stedet for transporttid, hvis der ikke er plads til alle.

Lovforslaget, der skal udmønte de nye regler, er lige nu i høring. Ifølge lovforslaget skal de nye regler først træde i kraft i 2030.

Kilde: Aftalen om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, februar 2025

Et andet problem ved at udskyde de nye elevfordelingsregler er, at den skæve elevsammensætning flytter med ind på epx, påpeger hun.

Skæv elevsammensætning kan også betyde, at skoler får sværere ved at tiltrække og fastholde dygtige lærere, påpeger Anders Frikke.

”Den konsekvens ser vi allerede i dag,” vurderer han.

Fokus på boligområder
Med den politiske aftale om epx kan regionerne lave lokale indgreb og rykke rundt på ansøgende gymnasieelever, når elevsammensætningen skaber ”faglige, pædagogiske eller sociale udfordringer” på lokale institutioner.

I lovudkastet, der udmønter de lokale elevfordelingsregler, står der, at regionerne blandt andet kan ”fastsætte et loft for ansøgere” og ”reservere pladser til ansøgere” fra bestemte typer af boligområder. Regionerne kan også godkende nye profilgymnasier, hvis en særlig faglig profil kan bidrage til en mere balanceret elevsammensætning.

Det er der fuld opbakning til fra Gymnasielærerne og Danske Gymnasier. Deres anke er, at reglerne først står til at blive implementeret fra 2030.

I Aarhus har man tidligere haft succes med netop at lade et udvalg fordele eleverne fra byens belastede boligområder nogenlunde ligeligt på de lokale stx-gymnasier. Men det satte den seneste kapacitetsfastsættelsesmodel fra 2022 en stopper for. Da de aarhusianske gymnasier i begyndelsen af 2026 søgte om tilladelse til at lave en lokal elevfordelingsaftale, fik de en afvisning af daværende børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Det vil være forskelligt fra region til region, hvad der er mest effektfuldt.
Maja Bødtcher-Hansen, forperson
Danske Gymnasier

Danske Gymnasier og GL ser dog gerne yderligere muligheder for lokale tiltag. Det vil også være relevant at kigge på skoledistrikter og elevernes karakterer fra grundskolen, når man skal skabe en mere blandet elevsammensætning, mener de to foreninger.

”Det vil være forskelligt fra region til region, hvad der er mest effektfuldt,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Selvom de nye regler vil betyde, at populære skoler skal afgive elever, og at elever vil få længere transporttid, er der opbakning til linjen fra et flertal af medlemsskolerne i Danske Gymnasier, understreger hun.

Øget risiko for parallelkultur
Det skaber både faglige, pædagogiske og sociale udfordringer, når der på en skole er en stor andel af elever med ikke-vestlig baggrund, forklarer Maja Bødtcher-Hansen.

”Der er en større risiko for, at der opstår grupperinger og en decideret parallelkultur, når man har en meget stor gruppe elever med anden etnisk baggrund. Når en gruppe bliver meget dominerende, bliver det vanskeligere at skabe et ungdomsmiljø, hvor forskellige normer og livsformer mødes,” siger hun.

Tidligere på året beskrev Berlingske eksempler på negativ social kontrol på Københavns åbne Gymnasium, Ørestad Gymnasium og Lyngby VUC. De tre skoler blev udtaget til parallelsamfundstilsyn i 2025 af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

På baggrund af aktindsigt i tilsynsdokumenterne kunne avisen berette, at elever blandt andet er blevet chikaneret på grund af påklædning, alkohol og rygning, og at elever har overvåget andre og vurderet, hvem der er en god og dårlig muslim.

De her skoler løfter en langt større opgave end resten af sektoren.
Anders Frikke, forperson
Gymnasielærerne

En skæv elevfordeling har også betydning for undervisningen og kulturen i klasserummet, understreger Anders Frikke.

”Når en skole har en høj andel af minoritetselever med faglige og sproglige udfordringer, så bliver det sværere at løfte kerneopgaven for den enkelte lærer,” siger han.

De to forpersoner peger begge på, at diskussionen helt grundlæggende handler om, hvad gymnasiet skal være.

”Gymnasiet er en dannelsesinstitution, og derfor skal der naturligvis være en mangfoldig elevsammensætning, uanset hvilken skole man går på. Det er i gymnasiet, vi udfordrer de unge på deres kultur og værdier – hvor ellers?” siger Anders Frikke.

Hvis undervisningsminister Magnus Heunicke (S) fastholder, at de nye elevfordelingsregler først skal gælde fra 2030, bør der i det mindste afsættes ekstra penge til de udsatte gymnasier fra næste skoleår, mener Gymnasielærerne og Danske Gymnasier.

”De her skoler løfter en langt større opgave end resten af sektoren. Det er både en faglig og en integrationsmæssig opgave,” siger Anders Frikke.

Undervisningsminister Magnus Heunicke har ikke ønsket at udtale sig om sagen.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater