AI-forsøg: ”Vi gik fra en diskussion om snyd til en diskussion om læring”

Vi skal have samtalen om elevernes brug af kunstig intelligens (AI) frem i det åbne, så vi kan tale læring i stedet for snyd. Derfor giver det rigtig god mening at lade eleverne bruge AI til både studieretningsopgaven (SRO) og studieretningsprojektet (SRP).

Sådan lyder en af hovedkonklusionerne efter, at Rosborg Gymnasium sidste skoleår deltog med samtlige deres 2.g-klasser i udviklingsprojektet Generativ kunstig intelligens i studieretningsopgaven i 2.g på stx.

For selvom alle skolens lærere bestemt ikke er lige begejstrede for at lukke AI ind. Og mange er bekymrede for et voksende skel mellem fagligt stærke og fagligt svage elever, for det faglige niveau og for en generel svækkelse af elevernes evne til fordybelse, så er de 32 deltagende lærere alligevel enige om, at vejen frem er at tillade brug af AI til begge opgaver.

”Selv de lærere, der er mest kritiske overfor AI, er enige af den simple årsag, at så kan vi lærere tale med eleverne om deres brug af AI,” siger Simon Maadrupgaard Gripping, der er lærer på Rosborg Gymnasium.

Jeanette Thomsen

• Underviser i engelsk, erhvervsøkonomi og samfundsfag på Rosborg Gymnasium & HF.
• Er derudover pædagogisk faglig koordinator på skolen.

 

Kollegaen Jeanette Thomsen supplerer:

”Eleverne skal ikke være alene hjemme med deres brug af AI, og vi kan godt lege, at eleverne ikke bruger det, men de gør de fleste, og så må vi som voksne sikre, at de lærer det, de skal, og bruger AI læringsfremmende i stedet for læringshæmmende,” siger hun.

AI måtte bruges til alt
Forsøget på Rosborg Gymnasium er et af fire forsøgs- og udviklingsprojekter om kunstig intelligens i undervisningen på de gymnasiale uddannelser, som Børne- og Undervisningsministeriet har sat i gang. Det specifikke projekt undersøger, hvordan arbejdet med større skriftlige opgaver med adgang til generativ kunstig intelligens kan organiseres og bedømmes.

På gymnasiet i Vejle fik 377 elever fra 16 klasser lov til at bruge AI til alt i forbindelse med deres SRO. Udgangspunktet var at komme ud i alle afkroge og undersøge, hvad eleverne brugte det til.

”Vi ville gerne imødegå snydediskussionen med et tydeligt signal om, at AI er ikke snyd – ligegyldigt, hvad eleverne brugte det til. Så hvis en elev havde skrevet hele opgaven med AI, var det ikke snyd, men til gengæld virkelig dumt,” fortæller Simon Maadrupgaard Gripping.

Jeanette Thomsen havde selv en klasse med samfundsfag og engelsk som studieretning, hvor nogle elever brugte AI rigtig meget, og til den mundtlige bedømmelse blev det tydeligt, at en elev ikke selv havde læst en novelle, og at ChatGPT blandt andet havde digtet en forkert afslutning på novellen.

”Ved et forbud om at bruge AI var det endt i en situation, hvor vi skulle bevise, at han havde snydt, nu kunne vi have en dialog i stedet,” siger Jeanette Thomsen.

AI-taksonomi og skrivehjul
Erfaringerne fra projektet viste, at 96 procent af eleverne brugte AI til deres SRO i en eller anden udstrækning. AI blev brugt allermest til korrekturlæsning, research, hjælp til disposition og talepapir til mundtlig eksamen.

”Når det handler om at bruge AI til at skrive, svarer lidt under halvdelen af eleverne, at de har brugt AI til for eksempel at skrive analyse,” fortæller Jeanette Thomsen.

Inden eleverne fik lov til frit at bruge AI, udfærdigede lærerne en AI-taksonomi i forhold til elevernes brug af AI, som lærerne også kunne læne sig op ad. Taksonomien handler blandt andet om evnen til at vælge til og fra i brugen af AI.

Derudover fik eleverne adgang til et SRO-skrivehjul med forslag til læringsfremmende AI-prompts inden for alle områder af opgaven.

For eleverne kan ikke bare blive sluppet løs til fri leg med AI – uden tydelige rammer og didaktisk stilladsering fra lærerne, og man kan heller ikke forvente, at eleverne udvikler en reflekteret AI-praksis, hvis de ikke tør tale åbent om den, mener de to lærere.

”Det er så vigtigt, at vi som lærere er med i processen, så vi kan hjælpe dem med at inddrage AI, når det er relevant og læringsfremmende. For lige nu bliver AI brugt til det hele. Og for mig som lærer er samtalen med eleven om, hvordan AI bliver brugt helt uvurderlig,” siger Jeanette Thomsen.

Simon Maarupgaard Gripping

• Underviser i dansk, informatik og mediefag på Rosborg Gymnasium & HF.
• Er derudover pædagogisk faglig koordinator på skolen.

 

”Det handler om digital dannelse. Vi skal vise eleverne, hvordan de kan arbejde med de her værktøjer, for ellers kan de blive forført, lidt dovne og nemt fristet. Så vi har en forpligtigelse til at klæde eleverne på, men også at omfavne dem i stedet for at møde dem med mistillid. Og i projektet lykkes vi med at gå fra en diskussion om snyd til en diskussion om læring,” siger Simon Maadrupgaard Gripping.

Et fælles refleksionsrum
Inden eleverne for alvor gik i gang med deres SRO, var der opstartsmodul i alle klasser med begge faglærere med øvelser i problemformulering og opgaveformulering med brug af AI. Ugen efter fik eleverne et AI-modul 1, hvor klasernes to faglærere introducerede til at bruge AI i researchfasen med fokus på litteratursøgning og disposition. Inden skrivedagene fik eleverne et AI-modul 2, der handlede om brug af AI i forbindelse med skrivning.

”Selvom vi her på skolen har nogle stærke drivkræfter i forhold til AI, så er en af udfordringerne, hvordan vi får alle lærere med,” pointerer Jeanette Thomsen.

Skolen har igennem flere år haft fokus på AI, så der har været både interne kurser, efteruddannelse og flere pædagogiske dage med AI på dagsordenen. I forbindelse med projektet blev der planlagt med flere timer til lærerne, så der blandt andet var mulighed for forskellige workshops og sparring med hinanden.

Der blev også lavet et fælles refleksionsrum i forhold til, hvordan man skal bedømme en opgave, hvor AI har været brugt. For den mundtlige prøve bliver endnu vigtigere i en AI-præget virkelighed.

”I forhold til bedømmelse er noget af det væsentligste, om det vigtige er, at eleverne selv har skrevet opgaven, eller hvad eleven ved om et emne. Hvis vi leger med en præmis om, at et AI-værktøj har skrevet det meste, men den faglige samtale er til et 12-tal. Hvordan positionerer man sig så som lærer,” spørger Simon Maadrupgaard Gripping.

Nogle sagde helt nej til AI
Efter at have brugt AI til SRO kan skolen ikke påstå, at årgangen er blevet fagligt dygtigere, men eleverne klarede sig heller ikke dårligere end tidligere årgange.

”Noget af det, eleverne har svært ved, er holde fast i langsommeligheden og fordybelsen, når de lynhurtigt kan få svar,” fortæller Jeanette Thomsen.

Set fra elevernes synspunkt kan AI bruges som et værktøj til at gøre skriveprocessen hurtigere og mere overskuelig, hjælpe når man går i stå og fungere som sparringspartner.

Eleverne mener, at AI kan forbedre sprog, struktur og formuleringer, øge forståelsen af fagligt stof og understøtte selvstændigt arbejde. Omvendt peger de på en række udfordringer ved brug af AI i forhold til både forkerte oplysninger, overfladisk læring og mindre selvstændighed.

Nogle af de fagligt dygtige elever sagde helt nej til at bruge AI, og der var også en bekymring for, om klassekammerater, der havde brugt AI i stor stil, ville få samme bedømmelse, som hvis man ikke brugte det ret meget. En følelse af uretfærdighed, fortæller Jeanette Thomsen.

Emma Hansen

• Elev i 3.g på Rosborg Gymnasium & HF – med studieretningen samfundsfag engelsk.

En sparringspartner tæt på
Emma Hansen går i 3.g og har studieretningen samfund engelsk. Derfor kunne hun i sidste skoleår bruge AI til sin SRO om etniske minoritetsunge i England.

Hun brugte det især som sparringspartner: hvordan lyder det her rent sprogligt? Er den her artikel meget politisk drejet? Men også til rettelser, og om hun var præcis nok, eller eventuelt skulle uddybe noget.

”Jeg brugte det meget til noget, jeg ellers ville spørge min lærer om, men det er meget lettere via AI, for lærere kan jo ikke være alle steder, så det var godt at have en sparringspartner tæt på hele tiden, og jeg tror også, at min opgave blev bedre, fordi to er bedre end en,” siger Emma Hansen.

På trods af at lærerne specifikt havde sagt, at alt var tilladt, og at man ikke ville blive anklaget for plagiat, selvom man havde brugt AI til alt, så følte hun alligevel, at det at bruge AI var forkert og lidt snyd.

Emma Hansen glæder sig dog over, at hun var en af de elever, der fik mulighed for at prøve at bruge AI på en måde, hvor skolen brugte rigtig meget tid på, hvordan man kan bruge AI hensigtsmæssigt.

”Verden kører afsted med AI, så jeg mener, at den bedste løsning vil være at åbne op for brug af AI ved store opgaver, men måske med nogle begrænsninger. For nogle elever kan måske godt blive lidt dovne og bruge den til at skrive hele deres opgave med, og det bliver man i hvert fald ikke klogere af,” siger Emma Hansen.

Hanne Hautop

• Rektor på Rosborg Gymnasium & HF i Vejle.

 

Venter på ministeriet
Rektor Hanne Hautop er på linje med lærerne. Det giver ingen mening at lukke øjnene for, at rigtig mange elever bruger AI, når de skriver store opgaver.

”Generativ kunstig intelligens er kommet for at blive, og der skal være en ansvarlig voksen på sidelinjen, der guider eleverne til, hvordan de bruger AI hensigtsmæssigt. Så vi skal have en åben dialog med eleverne, og derfor skal det være OK at bruge AI hjemme til store opgaver sat sammen med et mundtligt forsvar,” siger Hanne Hautop.

Det kræver en ny prøveform, nye tydelige faglige mål og opdaterede bedømmelseskriterier, og det haster, mener hun.

”Derfor er jeg også skuffet over den manglende hastighed hos ministeriet i forhold til at reagere på resultaterne fra de udviklingsforsøg, de selv har sat i gang,” siger Hanne Hautop.