“Det er blevet lettere at genkende elevens autentiske stemme”

En fejlfri danskaflevering kan i dag få læreren til at stoppe op. Er teksten udtryk for elevens kunnen, eller har kunstig intelligens (AI) skrevet med? På Tørring Gymnasium forsøger dansklærerne Lisbeth Brænder og Katrine Bastholm at komme tættere på svaret ved at følge elevernes skriveproces.

”Der er helt klart noget, der har forskudt sig, i forhold til hvad der er relevant at være opmærksom på i vurderingen af elevens arbejde. Det er gået lynhurtigt i takt med udviklingen af AI, og det er vi nødt til at prøve at få styr på, så vi kan hjælpe eleverne bedst muligt i skriftlig dansk,” siger Lisbeth Brænder.

Det er ikke noget nyt, at faget kan være en udfordring, og med AI kan det være svært at modstå fristelsen for en nem løsning.

”Jeg synes faktisk, at det er lidt hårdt for de unge i dag. De skal hele tiden navigere i og er i tvivl om, hvad de må og ikke må, fordi det er svært at afkode, hvordan man bruger AI. Min holdning er, at man aldrig skal udlicitere sin tænkning,” siger Lisbeth Brænder.

Udfordring er forstærket af AI
Tørring Gymnasium deltager i forsøget Portfolio med og uden generativ kunstig intelligens i danskundervisningen på stx og hhx, som Undervisningsministeriet søsatte sidste skoleår. Det er et af i alt fire forsøgs- og udviklingsprogrammer om kunstig intelligens.

”Skriftlig dansk har altid været svært at didaktisere, fordi det er så bredt, og vi skal nå så meget. Projektet har tvunget mig til at tænke over, hvordan jeg kan knække de store, brede genrer over i flere bidder, hvordan jeg kan konkretisere faget og gøre det mere spiseligt. Det tvinger mig som lærer til at komme i gang med at træffe nogle valg i forhold til skriftlighed og blive klogere på det,” siger Katrine Bastholm.

Et af Katrine Bastholm og Lisbeth Brænders første fokusområder med projektet har været at få mere skriftlighed ind i timerne. Tidligere har den traditionelle arbejdsgang ellers været mundtlighed i undervisningen og skriftlige opgaver hjemme, men nu er reglen, at eleverne skal skrive i alle timer.

”Som dansklærere er vi udfordrede af skriftlighed, og det har vi været i mange år. Vi skal nå så mange ting i skriftlig dansk, og eleverne synes, det er virkelig svært. Det var en udfordring før AI, og udfordringen er kun blevet forstærket af AI, fordi det i høj grad lokker eleverne som en nem løsning,” siger Lisbeth Brænder.

Hurtigere at rette opgaver
De to dansklærere er blevet glade for at bruge det digitale arbejdsredskab OneNote i undervisningen. Det fungerer som et lukket forum mellem lærer og elev og giver læreren mulighed for at læse med og kommentere undervejs i skriveprocessen.

”Jeg er i højere grad blevet en del af skriveprocessen, og det giver mig bedre mulighed for at genkende elevens autentiske stemme i de afleverede opgaver. Også på grund af en øget skriftlighed i klassen, hvor jeg kan tale med eleverne om opgaven. Arbejdsprocessen er blevet mere stilladseret, og det gør faktisk, at jeg bruger mindre tid på at rette opgaverne nu,” siger Katrine Bastholm.

Hun underviser også i dansk i en 1.g- og en 3.g-klasse og bruger aktivt flere af arbejdsgangene fra undervisningen i projektklassen, selvom de øvrige elever ikke er en del af initiativet. Det betyder blandt andet, at 3.g-eleverne i perioder også arbejder med Portfolio-systemet i OneNote, hvilket giver gode resultater.

”Vi kender jo alle sammen det her famøse delte Google Docs-dokument, som alle elever skriver i, men som ikke giver overblik over den enkeltes indsats. I OneNote skal alle skrive, og jeg kan mærke, at eleverne i højere grad lige ranker ryggen i gruppearbejdet og er lidt mere forpligtede, de gange jeg vælger at bruge det,” fortæller Katrine Bastholm.

Opgaven ødelagt af AI
Projektet har givet anledning til mange kreative tiltag i forhold til skriftlighed. Lisbeth Brænder har kørt et forløb, hvor eleverne skulle helt væk fra computerne og skrive digte. Men de fik også en øjenåbner, da de skulle bruge AI til at producere artikler baseret på citater, de selv havde indsamlet, fra interview med en venskabsklasse i Zambia.

”Alle artiklerne startede på samme måde med rød jord, bliktage og bagende sol. Det var virkelig kliche, og det overraskede eleverne, hvordan de samme ord og sætningskonstruktioner gik igen. Det var ikke deres artikel længere, og jeg tror, det gav stof til eftertanke, at de prøvede det selv,” forklarer hun.

Katrine Bastholm og Lisbeth Brænder er begge glade for, at projektet har forholdsvis åbne rammer. De ved, hvad de skal, men der er ingen krav til, hvordan de kommer derhen. To gange om året skal de sende logbøger ind til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvor de beskriver processen indtil videre.

Selvom projektet kun har været i gang i et år, og det er tidligt at komme med konklusioner, kan Katrine Bastholm mærke en forskel i elevernes skriftlige arbejde, når hun sammenligner projektklassen med tidligere årgange.

”Jeg bilder mig ind, at jeg døjer mindre med, at de ikke afleverer. Jeg ved ikke, om det er en tendens, det er for tidligt at kunne sige endnu. Men eleverne byder i højere grad ind og har noget, de kan aflevere, også selvom det måske ikke er helt færdigt. Jeg tror, at manglende afleveringer kan være et resultat af uoverstigelige krav i skriftlighed, og det imødekommer vi med et stigende fokus på skriftlighed,” siger hun.

Åbner døren lidt ad gangen
Katrine Bastholm og Lisbeth Brænder er enige om, at der er mange positive tiltag i projektet. Men de kreative øvelser og den øgede skriftlighed tager også tid fra andre områder, hvilket kan gøre det svært at nå det hele.

”Uanset hvad vi gør, er eksamenskravene stadig de samme, når eleverne er færdige i 3.g, og de spørger nogle gange: ’Skal vi bruge det her til eksamen?’. Faktum er, at vi forlanger et format af dem til eksamen i skriftlig dansk, som de fleste synes er virkelig svært, og hvor de gerne vil bede AI om hjælp, mens vi rigtig gerne vil have, at de tænker sig om, og det tror jeg, at projektet hjælper med,” siger Lisbeth Brænder.

De har begge et ønske om flere øvelser med AI i undervisningen for at give eleverne redskaber til at bruge AI mere hensigtsmæssigt.

”Men det er lidt som at spise en elefant. Man bliver nødt til at starte et sted, og så kommer strukturen og de konkrete erfaringer hen ad vejen,” siger Katrine Bastholm.

”Vi vil gerne vide på forhånd, hvilke resultater vi står med efter tre år, men det kan vi jo ikke. Så jeg går pragmatisk til det: Skriftlighed i OneNote i hver time, og så er det i gang. Næste trin er at invitere den der AI ind, der står uden for døren. Det er bare så abstrakt et væsen for mig som person, så jeg åbner døren lidt ad gangen,” siger Katrine Bastholm.