Anja lader AI rette elevernes opgaver – det vil Jan ikke

”Ikke nok med, at Lilian laver undervisningsplaner, spil til undervisningen og podcasts. Den retter simpelthen fysikrapporter. Ikke på en måde, hvor eleverne får AI til at give feedback, så de kan forbedre dem og gøre dem endnu bedre, inden hun læser dem. Men simpelthen retter dem for hende… Laver hendes arbejde.”

Sådan lød det forleden i et opslag på Linkedin som reaktion på et webinar om ’AI-håndbogen’ skrevet af Anja Lea Olsen, underviser i fysik på htx på H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby.

Opslagets forfatter var Jan Aasbjerg Petersen, underviser i dansk og religion på Frederiksberg Gymnasium. Og han var mildt sagt pikeret over, at Anja Lea Olsen fortalte på webinaret, at hun brugte sin personlige AI-assistent Lilian til at rette elevernes opgaver, så hun selv var fri for at gøre det.

”Webinaret kalder på, at jeg markerer mit eget perspektiv på en AI-didaktik: Menneske – AI – menneske,” lød det videre i opslaget.

Anja Lea Olsen kvitterede for opslaget med følgende kommentar:

”Dejligt, at det har sat tankerne om didaktik i gang – det har vi virkelig brug for nu. PS: rettebotten – AKA Lilian retter rigtig nok elevernes opgaver, men giver også eleverne mulighed for at være aktive i feedbackprocessen og stille spørgsmål til rettelserne, samt få hjælp til at forbedre opgaven. Hele pointen med undervisning er, at eleverne er aktive og engageret i det, de skal lære.”

Snak om eget brug
I en tid hvor mange gymnasielærere er i gang med at afprøve kunstig intelligens (AI) i deres arbejde, har Gymnasieskolen sat de to stævne til en snak om deres eget brug.

Såvel Anja Lea Olsen som Jan Aasbjerg Petersen kommer med mere end 20 års erfaring i bagagen som undervisere. Udover ’AI-håndbogen’ er Anja Lea Olsen medforfatter på bogen ’Innovative elever”. Hun har også deltaget i opgavekommissionen for geovidenskab. Jan Aasbjerg Petersen er lærebogsforfatter i dansk samt kursustilrettelægger og oplægsholder på fagdidaktisk kursus i dansk på Syddansk Universitet. Han sidder også med i gymnasiets AI-udvalg sammen med fire andre lærere og en leder.

Ingen af dem oplever den fagsorg, som nogle gymnasielærere taler om lige nu, helt grundlæggende er de ikke bekymrede over AI’s indtog i gymnasierne, og ingen af dem placerer sig derfor i den gruppe af gymnasielærere, der overvejer at kvitte faget på grund af AI.

Læs: Hver 4. gymnasielærer overvejer at forlade jobbet på grund af AI

Fysikopgaver bliver til rollespil
På deres respektive arbejdspladser er man i gang med at lave retningslinjer for lærernes brug af AI, men indtil videre er det op til den enkelte lærer at bestemme.

Anja Lea Olsen bruger AI til alt fra idegenerering, research, omsætning af ideer, til at lave opgaver, differentiere opgaver, lave kedelige fysikopgaver om til rollespil og bygge en Galilei-chatbot.

”Jeg bruger også AI til at stilladsere opgaveforløb, som nu her, hvor vi går i gang med studieområdeprojekt (SOP), så bruger jeg den til at stilladsere et forløb, der kan hjælpe eleverne med at skrive en problemformulering eller finde ud af, hvor de kan hente empiri.”

Tidligere har hun kørt et forløb, hvor eleverne har skullet sparre med sidemanden om det samme, men ligesom hun som lærer ikke ved alt, så ved eleverne i klassen heller ikke alt.

”Så på den her måde får eleverne nærmest to ph.d.-botter som vejledere, som er meget nøje instrueret af mig,” siger hun.

Jan Aasbjerg Petersen bruger i langt mindre grad AI i sit arbejde. Han har tidligere prøvet at bruge AI til forløb om tekster, men oplevelsen var, at AI hallucinerer alt for meget.

”Så er det nemmere at spørge mine kolleger. Så jeg bruger den primært til det, jeg ikke er så god til – som at lave grafiske visualiseringer, det er så meget nemmere med AI, men jeg bruger den også til gruppedannelser. Det kan være svært at holde styr på, hvem der gerne vil samarbejde med hvem, og hvem der omvendt ikke vil. Her kan AI hurtigt lave grupper ud fra elevernes ønsker,” forklarer han.

Menneske først og sidst
Jan Aasbjerg Petersen bruger også AI til lave agenter til særlige lukkede opgaver og tutorbots, hvor han lærer eleverne at prompte.

”Rigtig meget af min undervisning er dog analog, og jeg kører en meget dialogisk undervisning, hvor jeg er den gode vejrhane, der vejrer stemning og interesse. Hvor jeg reagerer impulsivt på det, eleverne kommer med. På den måde gør jeg undervisningen engagerende. Det kan AI ikke hjælpe mig med. Det er en menneskelig kompetence, som skaber nærvær,” mener han.

For ham er udgangspunktet altid eleven, som skal brainstorme, skrive, tænke, analysere og skabe sin viden, sin forståelse og sin vej. Dernæst kan AI give feedback, forklare begreber, pege på steder i teksten, hvor sproget kan skærpes, eller hvor begreber kan anvendes. Derefter skal eleven vurdere AI’s svar ud fra en kritisk vurdering og bruge det, der giver mening, og som eleven kan se sig selv i, for eksempel en skriftlig analyse.

Her er han dermed helt enig med Anja Lea Olsen, som mener, at eleven skal kontrollere og kritisere, når det kommer til brug af AI.

”På samme måde skal vi undervisere reflektere og oversætte til egne fag og forholde os kritiske. Tage det, man som autentisk lærer kan se sig selv i, og omdanne det til sit eget. Netop som med alt muligt andet, man læser. Og netop sådan, som man også bør arbejde med AI i en undervisningskontekst: Mennesket først, mennesket sidst,” siger Jan Aasbjerg Petersen.

Fagligheden er det essentielle
Anja Lea Olsen bakker op. Læring skal være i fokus hos både elever og undervisere. Til gengæld mener hun, at AI kan lave præcis lige så gode opgaver, som undervisere.

”Når jeg er ude og holde workshop om AI, bliver jeg tit spurgt, om mine elever ikke er kritiske, når jeg bruger AI til at lave opgaver. Men det er de ikke, hvis opgaverne er lavet ordentligt, og opgaver må aldrig være sjusk – ligegyldigt om det er lavet ved hjælp af AI eller ej.”

Hun har blandt andet lavet et 10 siders opgavesæt til fysik A i samarbejde med sprogmodellen Claude, hvor hun kobler differentialregning med anvendelse i fysik. Noget som mange elever typisk har svært ved.

”Det materiale findes ikke, og skulle jeg lave det alene – uden Claude – ville det tage mig en uge at lave sådan et opgavesæt. Så jeg vil gerne opponere mod den automatreaktion om, at alt AI er skidt, for det er mig med min faglighed, der orkestrerer, instruerer og sikrer kvaliteten. Netop fagligheden er det essentielle, når undervisere gør brug af AI,” siger Anja Lea Olsen.

Jan Aasbjerg Petersen oplever omvendt, at eleverne føler sig til grin, når de skal lave opgaver og besvarelser genereret af AI.

”Jeg bruger ikke AI på den måde, for jeg oplever, at eleverne reagerer imod det, men Anja er jo en skarp og reflekteret didaktiker, som rammesætter sin brug af AI,” siger han.

Chatbot retter og giver feedback
Den største uenighed kommer, når det handler om at bruge AI til at rette opgaver. Det gør Anja Lea Olsen i stor stil, hvorimod Jan Aasbjerg Petersen ikke har tænkt sig at udlicitere den opgave til AI.

”Vores elever vil gerne have, at vi som lærere læser og bedømmer deres opgaver, og jeg vil også være nervøs for, at ministeriet pludselig ser det som en spareøvelse, hvis AI bruges til at rette opgaver,” siger han.

Anja Lea Olsen er helt enig i, at AI ikke skal bruges til at bedømme eleverne, men til løbende fysikopgaver ser hun ingen problemer i, at hendes elever uploader deres besvarelser til en rette-bot, som så retter opgaverne og giver eleverne feedback.

”Hvis formålet er formativt og ikke summativt, ser jeg AI som en kærkommen lejlighed til at gentænke, hvordan vi retter opgaver. Vi bruger uforholdsvis meget tid på at rette opgaver, som er en meget ressourcekrævende ting for os gymnasielærere,” siger hun.

For eleverne er det vigtigt, at de mærker, at hun som lærer anerkender deres indsats, og Anja Lea Olsen mener selv, at hun er kommet tættere på eleverne ved at gå rundt og tale med dem, om den feedback, de får fra chatbotten, og løbende afholde faglige en til en-samtaler – i stedet for at bruge tiden på at rette opgaver.

”Jeg har for længe siden adskilt læringsrum og præstationsrum, for vi har aldrig kunnet tjekke, om eleverne har lavet opgaverne selv. Før AI var det CAS-værktøjer, forældre eller andre, der kunne hjælpe med opgaveløsningen,” siger hun.

I stedet får hendes elever en ugentlig prøve med papir og blyant, som de selv retter sammen med deres sidemakker. De opgaver, der bruges til bedømmelse, retter hun selv – med en rød kuglepen.

Ingen af dem ønsker sig reelt retningslinjer fra centralt hold om undervisernes brug af AI, men omvendt kan de godt se et behov for at få tydeliggjort nogle regler blandt andet i forhold til datasikkerhed og copyright.

”Lige nu står vi et lidt svært sted, for vi er i gang med at udforske, hvad vi kan bruge AI til, og det ser jeg grundlæggende som en ledelsesopgave ude på skolerne. Næste skridt er, hvad må vi, og til sidst beslutningen om, hvad vi så skal,” konstater Anja Lea Olsen.