

Det bedste var at have en faglig samtale med eleverne om kunstig intelligens (AI).
Det var en af de gennemgående pointer, da lærere og ledere mødtes for at evaluere udviklingsprojektet Generativ kunstig intelligens i studieretningsopgaven i 2.g på stx.
Projektet undersøger, hvordan større skriftlige opgaver kan organiseres og bedømmes, når eleverne har adgang til generativ kunstig intelligens.
Det er en del af fire forsøgs- og udviklingsprogrammer om kunstig intelligens i undervisningen på de gymnasiale uddannelser, som Børne- og Undervisningsministeriet satte i gang sidste skoleår. Tre af forsøgene er nu afsluttet, og de seneste uger har deltagerne været samlet til afsluttende evalueringer.

Underviser i samfundsfag og psykologi på Haderslev Katedralskole.
Lærer Bonnie Kjeldgaard-Christiansen fra Haderslev Katedralskole har deltaget i projektet og er enig i hovedkonklusionen.
”Det har givet en ærlig og åben snak om brugen af AI med eleverne. De fortalte for eksempel om, hvordan de havde brugt AI til idegenerering, og så kunne vi få en dialog og en refleksion om, hvad der var godt, og hvad udfordringerne var,” fortæller Bonnie Kjeldgaard-Christiansen.
Hun oplever, at det tidligere har været svært at få den dialog med eleverne, når de ikke måtte bruge AI.
”Ofte sagde de jo bare, at de ikke havde brugt AI. Jeg kan ikke lide den konfrontatoriske stil og mistilliden til eleverne, for jeg synes ikke, at der kommer noget godt ud af det. Derfor har jeg ikke gidet at bruge meget af min tid på sådan et detektivarbejde,” siger hun.
Lærer på Frederikssund Gymnasium Martin Krog har især været glad for at kunne gøre sig konkrete erfaringer sammen med eleverne. Skolen valgte at lade alle 2.g-elever deltage i projektet.
”Vi kunne hurtigt se, at det lagde et ekstra lag på opgaven. Derfor besluttede vi, at alle skulle være med, så det ikke skabte forvirring eller forskelsbehandling. Jeg synes, at vi har fået taget hul på nogle gode erfaringer og snakke om, hvornår AI er læringshæmmende og læringsfremmende. Der var mange elever, der fik en aha-oplevelse,” fortæller han.
– Støtte til eleverne i at lave egen AI agent, som agerer hjælpelærer/feedbackgiver (til for eksempel problemformulering, teori, formalia, bilagsbrug).
– AI som støtte til forberedelse af mundtlig fremstilling.
– Pareksamen/gruppeeksamen.
– AI øvelser, som støtter arbejde med teori (for eksempel til strukturering af fagstof).
– Idégenereringsøvelser.
– Materialesøgning.
– Problemformuleringsøvelser.
– Refleksionsøvelser over outcome fra Copilot.
– Øvelser med struktur og disponering.
– Sokratisk dialog omkring tekstlæsning.
– Udvikling af prompt til feedback på for eksempel problemformulering, teori og bilagsbrug.
Det kræver enorme mængder tid og ressourcer at didaktisere det faglige arbejde med AI.
Usikre elever
Forsøget viste samtidig, at man ikke bare kan slippe AI løs. Det stiller store krav til både undervisningen og lærerne, og eleverne var meget usikre på, hvordan de måtte og kunne bruge AI fagligt.
”Vi sagde til eleverne, at de i princippet måtte bruge AI til alt, men de skulle fortælle, hvor og hvordan de havde brugt AI. Især de dygtige elever var så bange for at snyde, og en del af de fagligt svagere elever kom til at bruge AI uhensigtsmæssigt for eksempel ved at lade AI gøre størstedelen af arbejdet,” uddyber Bonnie Kjeldgaard-Christiansen.

Underviser i dansk og samfundsfag på Frederikssund Gymnasium.
Hvis AI skal inddrages meningsfuldt i undervisningen, er der behov for ekstra ressourcer, lød konklusionen fra flere lærere.
”Det kræver enorme mængder tid og ressourcer at didaktisere det faglige arbejde med AI. Og i den forbindelse har vi lærere behov for efteruddannelse,” siger Martin Krog.
Han fremhæver en pointe, som gik igen på evalueringsmødet:
”Eleverne tror, at de er gode til at bruge AI, men når vi ser, hvad de har lavet, er det tydeligt, at de ikke er vant til at bruge AI fagligt. Det skal vi lære dem.”
Evalueringen viser desuden, at eleverne vurderer, at lærerne mangler AI-kompetencer.
Frygter fokus på snyd
Bonnie Kjeldgaard-Christiansen ser det som en af de største udfordringer, at der bliver så stort fokus på snyd. Hun frygter, at lærerne skal bruge en stadig større del af den mundtlige prøve i studieretningsprojektet (SRP) på at undersøge, om eleverne selv har skrevet opgaven.
”Er det virkelig det, vi vil bruge tiden til? Vi skal i forvejen nå så meget til SRP. Hvis man er heldig, har man syv minutter, men oftest kun fem minutter til hvert fag, og der skal man både nå at komme ind på videnskabsteorien og metode i sit fag, samtidig med at man skal forsøge at finde ud af, om eleven har forstået det, der står i opgaven,” siger hun.
Ligesom flere andre lærere på evalueringsdagen mener hun, at rammerne for SRP ikke passer til en tid med kunstig intelligens.
”Vi kan slet ikke nå det, vi gjorde tidligere – det, som gjorde det mere interessant fagligt. Det, hvor vi prøvede at få det op på et højere taksonomisk niveau: Eleven perspektiverede måske til noget, eller vi fik en reel faglig diskussion eller vurdering. Det er en skam.”
Jeg frygter, at der bliver meget mere røv-til-sæde-undervisning.
Konsekvenser for undervisningen
Bonnie Kjeldgaard-Christiansen ser samtidig med bekymring på undervisningsministerens forslag om, at en større del af elevernes skriftlige arbejde skal foregå på skolen.
”Hvis vi skal bruge mere tid på skriftlighed i undervisningen, så bliver der jo mindre tid til for eksempel at lære fagbegreber, teorier og metode. Men vi skal jo stadig opfylde de samme faglige mål,” siger hun.
Bonnie Kjeldgaard-Christiansen understreger, at det er godt, at der bliver gjort noget, og at hun ikke er imod stedprøver eller andre former for skriftligt arbejde på skolen. Men hvis det bliver endnu en opgave, gymnasierne skal løfte, kræver det ifølge hende mere tid og flere penge – eller at noget bliver fjernet fra læreplanen.
Hun efterlyser desuden en grundig overvejelse af konsekvenserne for læringen og undervisningen.
”Vi har elever, der ikke kan læse lektier eller koncentrere sig i længere tid, og den udvikling er sket før kunstig intelligens. Konsekvensen har været, at mange lærere føler, at de er nødt til at flytte mere lektielæsning ind i undervisningen,” siger hun og tilføjer:
”Men det betyder, at vi skal nå endnu mere i undervisningen, og så kan det være svært at nå de ting, der gør undervisningen lidt sjovere – det, der kan spice det lidt op, som brætspil, rollespil og så videre. Jeg frygter, at der bliver meget mere røv-til-sæde-undervisning.”
Martin Krog mener også, at kunstig intelligens stiller nye krav til undervisningen og gymnasierne.
”Jeg synes, at det kræver, at man anerkender, at faglig fordybelse er altafgørende for, at eleverne er i stand til at være kritisk tænkende i forhold til AI-output. Jeg tror, at man i mange sammenhænge er nødt til at gå analogt til værks og skabe bedre rammer for faglig og skriftlig fordybelse,” siger han.
Forsøgs- og udviklingsprogrammet er sat i gang af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og består af fire initiativer.
Initiativerne skal give mere viden om, hvordan elevernes arbejde skal bedømmes, når de har haft adgang til kunstig intelligens, samt hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så eleverne udvikler deres skriftlige kompetencer i en tid med generativ kunstig intelligens.
De fire initiativer:
75 institutioner har deltaget i forsøget med 442 klasser.
Kilde: Undervisningsministeriet
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode