Epx: På sporet af den tabte almendannelse?

Det er af afgørende betydning og en sejr for GL, at almendannelse er kommet med i den politiske aftale om epx. Således kan man i aftaleteksten læse, at unge på epx vil “få en ny vej til studiekompetence, herunder almen dannelse.” Desværre står der ikke så meget mere om almendannelse. “Almen dannelse” forekommer til sammenligning 2 gange i teksten mod 23 gange i aftalen for gymnasiereformen fra 2016. I lyset af undervisningsminister Tesfayes tanker op til aftalen om fx at læse om lykkepiller frem for Lykkeper, bør man altså stadig være bekymret.

Når jeg bruger Prousts hovedværk På sporet af den tabte tid i min titel er det af to grunde: Man kan for det første spekulere på, hvordan det ser ud med den litterære dannelse, når man indtil videre kun nævner dansk på C-niveau i aftalen. Og for det andet henviser jeg til et fransk værk, fordi man kan være bekymret for sprogfagenes status i den nye uddannelse. Der indgår i regeringens udspil til reformen ikke andet end engelsk i de ugeplaner, der skulle illustrere uddannelsens indhold. Aftaletekstens anden sætning (altså nr. to ud af to) om almendannelse fastslår godt nok følgende: “Fagene vil afspejle erhvervs- og professionsrettede ambitioner og introducere eleverne til både humanistiske, tekniske, naturvidenskabelige, etiske, æstetiske og digitale perspektiver på almen dannelse”. Og måske er sprog indeholdt i det humanistiske. Men måske ikke. Sprogfagene har haft svære vilkår allerede på hf, og hvis epx ikke engang med sikkerhed når hf’s faglige niveau, så kan man frygte for endnu lavere niveauer i sprog.

Er det så, fordi de naturvidenskabelige fag er opprioriteret i epx? Næppe, når man ser på ugeskemaerne, hvor man godt nok kan finde “naturfag” og biologi C på nogle linjer, men hvor det samlet ser noget tyndt ud sammenlignet med hf i dag. Naturvidenskab er også almendannende, men som jeg ser det, er det ikke, fordi man ud fra naturvidenskab kan lave opskrifter på lykkepiller (jf. ministerens udtalelse), men snarere især fordi de naturvidenskabelige metoder (lidt forenklet) lærer os at skelne fup fra fakta – hvilket i en tid med fake news, online-misinformation i kombination med sikkerhedstrusler fra fx Rusland må være altafgørende for demokratiets tilstand.

I det hele taget er jeg bekymret for hele ideen om at bygge en almendannende gymnasieuddannelse så skarpt på ideen om professions- og erhvervsretning, som epx lægger op til. Jeg ser det grundlæggende som en konkurrencestats-tankegang frem for et fokus på kritisk sans og almendannelse. I sit værk om “Almendannelse som ledestjerne” for gymnasieuddannelserne skriver professor Harry Haue “Realiseringen af det almene forudsætter, at det enkelte menneske i sin bevidsthed kan træde ud af sin givne erhvervs- og samfundsfunktion og gøre sig forestillinger om almene principper for samfundets ønskværdige udvikling.” I citatet udtrykkes den forskel fra det traditionelle samfund som et moderne skolevæsen til dels realiserer, men som regeringen med sin nye reform af gymnasiet risikerer at ødelægge, nemlig frigørelsen fra den tvang som den sociale position udgjorde (som far, så søn). En moderne skole bør i stedet netop have som sit væsen at adskille de lærende fra deres givne sociale position.

Deri ligger dog selvfølgelig også en fare for at gøre almendannelse til noget elitært og verdensfjernt uden tilknytning til praksis. Og citatet er netop knyttet til studiet af en historisk tid, hvor almendannelse var for overklassen alene. Det skal vi selvsagt ikke tilbage til, og jeg kan sagtens følge regeringen i, at almendannelse bør knyttes til praksis – også gerne til dels praksisser fra arbejdslivet – men vi bør modsat konkurrencestatens uddannelsestænkere insistere på, at man lærer om forskellige praksisser og ikke reduceres til ét bestemt lønarbejde eller område.

Har jeg så faktisk selv læst Proust, spørger nogle måske, her til sidst. Og nej, jeg må indrømme, at jeg kun har læst de første 7-800 sider af hovedværket – og det var da også først nogle år efter gymnasietiden. Det er da næppe heller mange gymnasieelever, der faktisk i gymnasiet når at læse hele Lykke-Per (som også er mange hundrede sider lang). Men det er ikke hovedpointen: Man læser selvsagt ikke alt på 2-3 år, men man bliver i en almendannende gymnasieuddannelse introduceret til et bredt udvalgt af tænkere, forfattere, naturvidenskabelige teorier, kunstværker, ideer – og det giver et solidt fundament for resten af livet at kunne fortsætte med at tænke og læse videre. Det er også derfor, der er brug for en bred fagrække på epx og ikke kun det, som erhvervslivet og professionerne har direkte brug for.

Så med den politiske aftale om epx er vi måske nok kommet på sporet af den tabte almendannelse, men det er vigtigt, at GL de kommende måneder arbejder målrettet for at sikre at vi kommer videre ad det spor, så det ikke bare bliver ved de to sætninger i aftaleteksten.