Elever skal ikke blot lære at bruge kunstig intelligens. De skal være med til at skabe den

Elever skal ikke blot lære at bruge kunstig intelligens. De skal være med til at skabe den. Da regeringen i oktober fremlagde deres nye, store uddannelsesreform, var vi mange, som
undrede os over, at højere teknisk eksamen, htx, nærmest ikke var nævnt. Det var skuffende, men måske ikke helt så overraskende, for uddannelsen er den mindste, og nok også den mest ukendte, af de tre gymnasieuddannelser, stx, hhx og htx.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det manglende fokus i reformudspillet har nemlig fået mange til at råbe op, og lige nu får htx-uddannelsen endelig det fokus, som, jeg synes, den fortjener.

For selvom htx er den ungdomsuddannelse, som færrest kender og færrest vælger, er det bestemt ikke den mindst betydningsfulde – det er de mange engagerede elever og dygtige htx-lærere på NEXT Uddannelse København dagligt med til at minde mig om.

Eksempelvis har jeg for nyligt talt med Henrik van Bedaf Sterner, der blandt andet underviser i matematik og programmering på Sukkertoppen Gymnasium. Vi havde en længere dialog om kunstig intelligens – et område, der interesserer mig meget.

På htx-uddannelsen er vi langt i forhold til at omfavne og integrere den nye teknologi i undervisningen, og vi ser AI som et didaktisk værktøj. I den offentlige debat taler vi også meget
om, hvordan eleverne skal bruge AI i undervisningen, og ikke mindst hvordan vi sikrer, at elever ikke snyder til eksamener. Men vi glemmer, at det er mindst lige så vigtigt at snakke om, hvordan vi uddanner unge, som kan transformere, kode og bygge robotter og systemer baseret på kunstig intelligens.

Med andre ord – fremtiden kalder på skaberkompetencer, som Henrik så fint formulerede det, da vi talte sammen. Jeg kan ikke være mere enig. For vi står over for en AI-revolution, der kommer til at transformere alle tænkelige sektorer, og derfor er det godt, vi har htx-uddannelsen. På htx er det nemlig på skoleskemaet, at eleverne ikke blot skal forstå, men
også lære at skabe og gennemskue maskineriet, der ligger bagved. Og det er altafgørende for, at Danmark i fremtiden kan blive ved med at uddanne dygtige udviklere.

En uddannelse med synergi
De seneste år har universiteterne haft knopskydninger af nye it-uddannelser. Uddannelser, som htx i høj grad leverer elever til. På landsplan vælger mange af de elever, der dimitterer fra htx, en uddannelsesvej inden for softwareudvikling, datalogi, data science, maskinlæring osv.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om hvorfor. Ser man på fagkataloget på htx-uddannelsen, er der nemlig en naturlig sammenhæng mellem fagene, der bygger ovenpå hinanden gennem
uddannelsen, og som gør, at eleverne kan komme rigtig langt på tre år.

Lad mig konkretisere med studieretningen Computer Science:

På Computer Science har eleverne informatik, som er den digitale dannelsesrejse. Her lærer eleverne lidt om meget. De bygger systemer op for at skille dem ad igen. De lærer at
programmere, får en grundforståelse for, hvordan systemer påvirker os mennesker, og arbejder med databaser og alt det, som ligger bagved vores systemer. Alt sammen viden, der
er nødvendig for at forstå den sorte boks, som AI er for mange af os.

Ved siden af informatik har eleverne i 3.g fem lektioner i programmering om ugen, hvor de lærer at skrive koder. Det er her, de går i dybden og opbygger de skaberkompetencer, som er
essentielle for fremtidens arbejdsmarkedet og den teknologiske udvikling.

I 3.g har eleverne ti undervisningslektioner i teknikfaget digitalt design og udvikling. Her kan de for alvor dykke ned i kunstig intelligens og maskinlæring. Det betyder, at de selv udvikler og skaber maskiner, der er bygget på kunstig intelligens. De bruger teknologien til at analysere på boligpriser og aktier, de genererer lyd ud fra data, og de opbygger klassiske
anbefalingssystemer, som vi kender det fra streamingstjenester.

En smuk treenighed, hvis I spørger mig.

Matematik er drivkraften
Ved siden af informatik, programmering og teknikfag har eleverne på de studieretninger, hvor der er programmering, matematik på A-niveau. Som Henrik understregede, så er det netop elevernes matematiske færdigheder, der i virkeligheden driver alt.

Matematik ligger bag al kodning og alle systemer. Matematik er en forudsætning for at kunne forstå, transformere og gennemskue AI. Derfor er matematikkens centrale placering på htx-uddannelsen altafgørende for at kunne arbejde med AI og kodning og derved uddanne elever til fremtidens arbejdsmarked. Det er samtidig et godt argument for, at matematik bør spille en stor rolle allerede i grundskolen, så elever bliver nysgerrige, oplyste og får mod på at gå en matematisk retning.

For der er ingen tvivl om, at teknologien kommer til at transformere alt, vi laver, og teknologisk udvikling bliver et grundvilkår i måden, hvorpå vi opbygger uddannelser og uddanner unge til fremtiden. Derfor undrer det mig også, at man overvejer at give den ungdomsuddannelse, hvor AI og teknologisk udvikling er en stor del af pensum, en mindre central rolle.

Siden regeringen præsenterede sit udspil for knap to måneder siden, har mange meldt sig ind i debatten og verbalt kæmpet for htx-uddannelsens overlevelse ved at fremhæve alt det,
uddannelsen rummer – lige fra naturvidenskab og biotek til innovation og design. Og jeg er glad for, at vi er i gang med at udbrede kendskabet til gymnasieuddannelsernes lidt ukendte
lillebror. Uddannelse har nemlig en særlig rolle, når det kommer til den teknologiske udvikling og fremtiden, der kalder på skaberkompetencer.