Tekst_
Johan Rasmussen
Foto_
Jasper Carlberg
Fokus: Studieretninger
Sprog, naturvidenskab, økonomi, kunst eller samfundsvidenskab? Elevernes valg af studieretning er en vigtig del af gymnasiet. Men hvad er det, de forskellige fagområder giver af viden og kundskaber?
Fem faglige fyrtårne fortæller, hvorfor netop deres område er vigtigt.
Fokus: Studieretninger
Sprog, naturvidenskab, økonomi, kunst eller samfundsvidenskab? Elevernes valg af studieretning er en vigtig del af gymnasiet. Men hvad er det, de forskellige fagområder giver af viden og kundskaber?
Fem faglige fyrtårne fortæller, hvorfor netop deres område er vigtigt.
For læge og professor Jens Lundgren er det en stor tilfredsstillelse at have et arbejde, hvor han kan undre sig, stille spørgsmål og selv være med til at finde svarene.
Da Jens Lundgren var dreng, fik han et mikroskop. Han kunne bruge lang tid på at studere en lille skål med vand og opdage, at vand ikke bare er vand.
Den lille dreng med mikroskopet er stadig en del af den 64-årige Jens Lundgren, når han er på arbejde som leder af forskningscentret Center for Health, Immunity and Infections (CHIP) under Rigshospitalet.
Selvom han er en af landets førende læger inden for infektionssygdomme, så stopper professoren ikke med at være nysgerrig på, hvad den næste opdagelse eller udvikling er.
”Nysgerrigheden er det vigtigste i naturvidenskab. Det er nysgerrigheden, der skal drive dig til at studere og arbejde med naturvidenskab,” siger Jens Lundgren.
Han sidder på sit kontor på femte sal i et af kontorhjørnerne i nationalarenaen Parken med udsigt til Rigshospitalet.
De fleste danskere kender Jens Lundgren fra tiden under corona, hvor han som ekspert i perioder var i fjernsynet morgen, middag og aften. Han arbejdede i over to år fra om morgenen, og til han gik i seng. Han var en del af en global COVID-19 taskforce og orienterede og rådgav blandt andet Folketinget og regeringen om pandemien.
Naturvidenskab kan give dig indsigt i, hvordan verden hænger sammen. "Det er det bedste," siger Jens Lundgren i videoen.
Han har altid været nysgerrig på verden, men at han skulle ende med at studere naturvidenskab og blive læge, var ikke det oplagte, hvis man havde spurgt en studievejleder i 1970’erne.
Den unge mand fik lave karakterer i folkeskolen.
”I gymnasiet var jeg heller ikke en mønsterstuderende,” siger han og smiler.
Han begyndte dog trods alt at forstå, at han godt kunne, hvis han ville.
”Det var min dansk- og historielærer i gymnasiet, der fik min hjerne til at fungere og tænke abstrakt. Jeg var lidt langsom,” griner han.
Smittet med interesse
Hvis ikke Jens Lundgren på en rejse til Indien efter gymnasiet var blevet ”smittet med en mikroorganisme”, som han formulerer det, var han måske ikke blevet læge, men havde brugt sin nysgerrighed til noget andet.
I efterbehandlingen af sin sygdom talte han med nogle nyuddannede læger, som talte godt om uddannelsen og jobbet, og den unge mand i sygesengen tænkte: Det vil jeg også være.
Om Jens Lundgren
Job_ Professor, dr.med. og -forskningsleder på Center for Health, Immunity and Infections under Rigshospitalet.
Uddannelse_ Cand.med. fra Københavns Universitet.
På medicinstudiet blev han for alvor fascineret af naturvidenskaben og ikke mindst biokemi, og fascinationen er vokset lige siden.
”På studiet begyndte jeg at forstå, hvordan kroppen fungerer under normale omstændigheder, og hvad der så sker med systemet under sygdom, eller når medicin påvirker en biokemisk proces. Det var dybt fascinerende, og det synes jeg stadig, det er,” fortæller Jens Lundgren, som også fandt ud af, at en god læge skal meget mere end at kunne forstå og arbejde med eksempelvis biokemi og anatomi.
”Jeg lærte, at det også handler om at være empatisk og tale med det enkelte menneske og om det enkelte menneskes sygdom. Og i den samtale skal man ikke stå og tale om det basale naturvidenskabelige i forhold til sygdommen,” siger Jens Lundgren og kobler den erfaring sammen med sin gymnasietid.
”Det var først flere år senere på medicinstudiet, at jeg så lyset, og at jeg forstod, hvad lærerne havde forsøgt at forklare mig i 1.g. Jeg forstod, at jeg kunne bruge viden fra mange andre fag til at være en god læge,” siger Jens Lundgren.
Slår et slag for naturvidenskab
Jens Lundgren har ikke kunnet undgå at bemærke, at politikere og uddannelsessektoren efterlyser, at flere unge vælger studieretninger med naturvidenskab og studerer de såkaldte STEM-fag bagefter.
Han vil ikke pådutte unge at læse naturvidenskab.
”Jura kan også noget, og at blive elektriker kan også noget,” som han formulerer det.
At arbejde med naturvidenskab er et virvar af interaktion mellem mennesker.
Han vil dog gerne slå et slag for, at naturvidenskab i den grad kan noget, hvis man er nysgerrig på verden.
”At arbejde med naturvidenskab er et virvar af interaktion mellem mennesker, som har kompetencer og indsigt inden for forskellige områder, og som sammen løser komplekse udfordringer. Vi arbejder i team, og det, tror jeg, appellerer til mange unge,” siger Jens Lundgren.
Det store gennembrud
Samtidig peger han på, at naturvidenskaben udvikler sig globalt og med stor hastighed ikke mindst på grund af teknologien.
Teknologien var med til at skabe et stort gennembrud inden for hans eget forskningsområde for over 10 år siden. Ved hjælp af computerkraft blev det muligt at kortlægge store mængder data fra blodprøver og indeksere dem på en enorm kompleks måde, forklarer Jens Lundgren.
”Pludselig kunne vi se, hvilken betydning variationerne i vores arvemateriale har, i forhold til hvorfor nogle mennesker bliver syge, og andre ikke, og hvorfor nogle kan tåle medicin, og andre ikke. Pludselig kunne vi forklare noget, vi før havde undret os over, og bruge det til at behandle patienter med.”
Den slags gennembrud sker ikke ofte, men processen mod ny viden og at bruge sin nysgerrighed i arbejdet hver dag er stadig en stor tilfredsstillelse for Jens Lundgren.
Læs kapitel 3
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode