Arnes børnebørns tur?
Regeringens diagnose er korrekt: Der skal gøres noget ved det store frafald på erhvervsuddannelserne, og unge skal, uanset om de er til en boglig eller praktisk karrierevej, mødes med gode og relevante uddannelsestilbud efter grundskolen.
Men regeringens kur til den ellers korrekt stillede diagnose er noget juks og ikke ordentligt gennemarbejdet. Hvorfor ikke lytte til dem, der hver dag arbejder med at uddanne unge mennesker?
Selvom vi ikke kender alle detaljer af regeringens forslag endnu, tegner der sig efterhånden et klart billede.
Man vil oprette en helt ny gymnasieuddannelse, epx, som skal rette de unge mennesker mod erhvervs- og professionsuddannelser. Uddannelsen skal give elevmæssig volumen vha. en karaktermur på 6 eller 7 til de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx).
Som sagt stiller jeg mig umiddelbart kritisk overfor regeringens reform af ungdomsuddannelserne af flere årsager:
For det første provokerer det mig, når regeringen bruger ordet gymnasium om den nye uddannelse. Vi hører, at det er planen, at epx-eleverne i hvert fald de første to år, kun skal møde undervisning på C-niveau. Hvis det viser sig at holde stik, er det direkte uambitiøst og meget langt fra det, alle andre end regeringen forbinder med et gymnasium. Vi skal i dette land have større ambitioner på de unges vegne.
Det er altså en sandhed med store modifikationer, når Tesfaye påstår, at 11.500 flere unge med den nye epx-uddannelse nu kan komme på gymnasiet. Faktum er derimod, at færre fremover vil kunne komme på gymnasiet!
Og hertil knytter sig mit andet væsentlige kritikpunkt af regeringens planer, nemlig karaktermuren. Alt tyder nemlig på, at regeringen vil fjerne muligheden for unge for at komme på gymnasiet med en karakter på under 6 eller 7. Dette er dybt problematisk, da det vil øge uligheden i vores samfund og udelukke en stor del af unge fra uddannelse. Det vil sige allerede efter 9. klasse, vil regeringen dele de unge i to grupper ud fra deres faglige standpunkt som 14-15-årige med en instrumentalisering af folkeskolen til følge, som jeg har svært ved at overskue konsekvenserne af. Data lavet af GL viser, at denne tidlige selektering i forhold til køn, etnicitet og social baggrund vil skævvride optaget til gymnasiet og dermed sidenhed muligheder for en akademisk uddannelse – kan vi være det bekendt? Derfor er der grund til stor bekymring, hvis man, som jeg, tror på værdien af, at folk fra forskellige dele af samfundet skal bringes sammen for at undgå polarisering og konflikt i et samfund.
Så nej, det er tydeligvis ikke Arnes børnebørns tur! Det er yderst manipulerende og klæder virkelig ikke debatten, at man kalder alt for gymnasium og ikke vil kalde en spade for en spade. De unge skal presses over på erhvervsuddannelserne – det er jo det, det handler om. Det bliver meget vanskeligt at tale sammen, når ministeren vender al argumentation på hovedet og bliver ved med at sige, at flere skal på gymnasiet, når det jo de facto er færre.
For det andet er jeg meget bekymret for vores hf-uddannelser – alt tyder nemlig på, at de skal forsvinde med epx-uddannelsen, da det netop bliver hf-eleverne, som skal danne rygraden i den nye praksisrettede uddannelse. Hvad er grunden til, at man kaster alle de erfaringer og gode resultater, som hf har og har skabt over årene, over bord. Hvorfor ikke bygge videre på disse erfaringer? Og hvorfor give dem et tilbud, som reelt er på et lavere fagligt niveau end i dag?
Mange elever vil fremover kun kunne vælge den nye praktiske ungdomsuddannelse, fordi deres karaktergennemsnit er for lavt. Jeg bliver meget bekymret, når jeg tænker på, at fx vores kommende sygeplejersker og folkeskolelærere fremover tilsyneladende skal kunne optages på professionsuddannelserne med lavere faglige niveauer end i dag.
Lær nu af fortiden - hvis sektoren ikke inddrages, bliver implementeringen umulig.
Derfor er min opfordring klar – og jeg tror faktisk, at jeg her taler på vegne af rigtigt mange i vores sektor – lad os nu lave en masse forsøg med en ny struktur, inden vi kaster vores uddannelsessystem og dermed vores unges fremtid ud i et kæmpe eksperiment. Sporene fra folkeskolereformen fra ‘13 skræmmer. Som nævnt tidligere, så er vi i GL for så vidt enige i diagnosen, så lad os gå sammen om at finde den rette kur, og lad os sammen blive klogere gennem forsøg rundt om i landet, så vi kan finde en god løsning baseret på konkrete erfaringer.
Ministeren har faktisk rigtig mange gode visioner og ideer med sin reform, men på nuværende tidspunkt ser jeg store problemer, som jeg inderligt håber, at han vil inddrage sektoren i at arbejde videre med. I sektoren har vi bred erfaring med at håndtere unge i den målgruppe, som ministeren gerne vil give et nyt tilbud. Her tænker jeg specielt på hf, som netop vil kunne danne grundlaget for dele af den uddannelse, som ministeren vil skabe.
Jeg håber, at Tesfaye har mod og vilje til at indgå i et samarbejde med sektoren, når visioner skal omsættes til praksis, for ellers er jeg bange for, at årtiers reform falder til jorden med et brag – de unge kan godt gennemskue indholdet af de forskellige uddannelser og de muligheder, som de giver (og ikke giver) efterfølgende i livet…
Vi kan kun opfordre til, at sektoren inddrages – lær nu af fortiden – hvis sektoren ikke inddrages, bliver implementeringen umulig.
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode