Teknisk Gymnasiums uvisse skæbne skræmmer

Stx skal udbyde htx … eller sådan har det tidligere lydt om regeringens kommende udspil for ungdomsuddannelserne. Udtalelserne fra undervisningsminister Mattias Tesfaye og nu også statsministeren har været lige så vilde, som de har været vage, når det angår det tekniske gymnasium. I statsministerens åbningstale lød det pludselig unægteligt, som om at htx i sin nuværende form efter 2030 ikke findes mere. For lærere ansat på et i forvejen meget presset htx er uvisheden om uddannelsens skæbne forståeligt nok forbundet med både nervøsitet og vrede. De seneste års dramatisk faldende elevtal på htx kombineret med ringere vilkår for arbejdet i sektoren og afskedigelsen af mange gode kolleger har sat sit præg både på stemningen på lærerværelset, men endnu værre på mulighederne for at give eleverne den kvalitet i uddannelsen, de bør forvente.

De politiske signaler omkring htx, vi får i GL, er faktisk positive. Ministeren ønsker at styrke uddannelsen, og han ser, at den har en stærk profil og er nyttig for samfundet. Så langt så godt. Htx er imidlertid mange steder i krise, og hvis tendensen med faldende elevtilslutning fortsætter, vil flere små htx-afdelinger lukke, og endnu flere må sige farvel til at undervise på en uddannelse, de holder meget af. Der er i forvejen langt imellem de tekniske gymnasier, og hvis uddannelsen skal bevares, må regeringen derfor finde svar på følgende spørgsmål:

• Hvordan vendes udviklingen, så de unge igen søger mod det tekniske gymnasium?
• Hvordan sikrer man htx som en uddannelse, der ikke kun økonomisk rentabelt kan udbydes i de store byer? Og – i forlængelse – hvordan sikrer man, at uddannelsen bevarer sin identitet og kvalitet, hvis den skifter form eller fortsat skal udbydes i områder med sparsomt elevgrundlag?

I første omgang ønsker vi os i GL, at regeringen i det mindste inddrager os i arbejdet med at finde svar.

Sporene skræmmer
Når en række lærere og ledere reagerer på udsigten til htx som en del af stx, er det bl.a. fordi sporene skræmmer. Når htx fx udbydes på et alment gymnasium på en udlånt licens og reduceres til en enkelt marginaliseret klasse, som oven i købet må busses et andet sted hen for at komme i værksted, er det svært at se profilen klart. Det samme gør sig imidlertid også gældende, når htx udbydes af erhvervsskoler i områder, hvor der reelt ikke er elevgrundlag til det.

Lad os tage Hobro som eksempel: Her går syv htx-elever pt. i 1.g, syv i 2.g og ni i 3.g. Det betyder selvsagt en hel masse for at kunne præge kulturen, få sine ønsker til studieretning opfyldt eller bare opleve, hvad det vil sige at være elev på htx, at der er elever nok. Når det er sagt, er der flere fornuftige campusløsninger på tværs af de treårige ungdomsuddannelser, som har sikret et bredt udbud af ungdomsuddannelser til de unge og beskæftigelse til de lærere i fx profilfagene på htx. Derfor er det i en GL-optik heller ikke meningsfuldt blot at affærdige idéen om at kunne udbyde htx bredt og på nye måder.

De regeringsbærende partier har sådan set selv været medvirkende til problemet med den manglende aktivitet på htx, bl.a. igennem grønt lys for udbud, selvom elevgrundlaget har været for tyndt. Disse fordyrer undervisningen på allerede eksisterende tekniske gymnasier i den nuværende taxameterordning, hvor små klasser begrænser mulighederne for at anvende ressourcer til fx et fedt studiemiljø, og papegøjeklasserne udvander studieretningsprofilen. En del lærere, som før underviste fuld tid på htx, er nu deltidsbeskæftigede af undervisning på eux eller overflyttet til den mere populære hhx, ligesom flere erhvervsskoler i årevis har fået lov til at anvende taxameterkroner tiltænkt htx og hhx til at finansiere de små fx eux- og eud-hold. Det peger på udfordringer med selveje-modellen samt ungdomsuddannelserne som politisk ideologisk og konstant reformeret kampplads.

Et øget karakterkrav på de treårige gymnasiale uddannelserne vil desuden, såfremt htx altså består som selvstændig uddannelse, bevirke, at færre elever kommer ind. Dermed får man altså endnu sværere ved at køre uddannelsen rentabelt og få råd til at køre værksteder, laboratorier og studiemiljøet i en kvalitet, der gør uddannelsen attraktiv.

I GL arbejder vi for at sikre gode løn- og arbejdsvilkår for gymnasielærere, og det gør vi naturligvis, uanset hvilken skoleform vores medlemmer er ansat på. Vores undersøgelser viser, at det primært er samværet med vores elever og det faglige fællesskab med kolleger, der skaber størst glæde for os som undervisere, uagtet huens farve. Når det er sagt, er regeringens ageren i forhold til så store ændringer, som de lægger op til, præget af en forbløffende mangel på inddragelse og tilsyneladende viden om uddannelsernes profiler. Htx kan og skal ikke reduceres til en naturvidenskablig studieretning på stx blot for at fylde halvtomme hold op på begge uddannelser. Ved at gøre htx-eleverne til en minoritet på stx udviskes den profil og det studiemiljø, som kendetegner uddannelsen – og som også tiltrækker og fastholder eleverne.

Som flere allerede har påpeget i den offentlige debat, har stx pt hverken de fornødne værkstedsfaciliteter, erhvervs- og praksisfokus eller lærerkompetencer i profilfag som teknologi og teknikfag. Lærerne, som må se sig overflyttet fra htx i en sammenlægning, frygter at stå først for, når faldende ungdomsårgange og det øgede karakterkrav bevirker, at lærere skal afskediges. Reaktionen er forståelig, når man tænker på de politiske signaler. Vi vil opfordre politikerne til at skabe tryghed om ansættelsen hos de mange lærere, der på tværs af ungdomsuddannelserne bliver berørt af den kommende reform.

Står erhvervsskolelederne vagt om htx?
Til DR udtrykker Ole Heinager, administrerende direktør for Next, begejstring over regeringens udmelding, der åbenlyst styrker erhvervsuddannelserne, med udtalelser, der kan undre, når man tænker på, at Next er hjemsted for flere htx-afdelinger: ‘(…) indtil nu har det kun været stx og hf, der har kunnet give eleverne en skolegang med andre jævnaldrende’, lyder det blandt andet. Rektor Ulf Givskov Bender fra Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser stemmer i og betragter udspillet ‘tiltrængt’. Man kommunikerer og agerer i DEG på en måde, der må efterlade de erhvervsgymnasiale lærere med det indtryk, at et potentielt forestående tab eller udvanding af htx er en bagatel eller ligefrem positivt.

Hvis man som htx-underviser frygter, at uddannelsen vil blive behandlet stedmoderligt, når den udbydes på stx, kan man spørge sig selv, om de erhvervsskoler, som udbyder den i dag, historisk set har betragtet htx som deres hjertebarn. Det skriver vi sådan set med stor respekt for det store arbejde, der er gjort for at holde htx kørende i en tid, hvor uddannelsen er i store vanskeligheder pga. et dramatisk faldende elevtal, men der er ingen tvivl om, at de historisk ringere løn- og arbejdsforhold på erhvervsgymnasierne hænger sammen med den måde, erhvervsskolernes øverste ledelser har varetaget driften af erhvervsgymnasierne. Det er nu engang sværere at tiltrække og fastholde de dygtigste undervisere, hvis forholdene er branchens ringeste, og det har negative konsekvenser for eleverne, når de gymnasiale uddannelser nedprioriteres i en større erhvervsskolesammenhæng.

Rum for indflydelse?
Spørgsmålet er nu, om der i kommende tid vil være et politisk indflydelsesrum for GL’s medlemmer til at påvirke htx’s skæbne. Vi bliver forhåbentligt klogere, når reformudspillet kommer om lidt, men sikkert er det, at det politiske grundlag for aftalen nu skal sikres, og forhåbentlig inddrages relevante aktører fra sektoren i processen. Herfra skal lyde en opfordring til, at lærere og ledere på tekniske gymnasier landet over hjælper os med at synliggøre, hvad vi kæmper for at bevare.

Anne Sophie Huus Pedersen, underviser, Tradium Handelsgymnasiet i Randers
Medlem af GL’s Hovedbestyrelse
Forperson i GL’s Overenskomstudvalg

Gorm K. Bentsen, underviser og TR, Odense Tekniske Gymnasium, AC-fællestillidsrepræsentant, Syddansk Erhvervsskole
Forperson i GL EG-netværk Syddanmark-Øst, medlem af GL’s Arbejdspladsudvalg

Martin Lamberth, underviser og AC-fællestillidsrepræsentant, TEC
Forperson i GL EG-netværk Region Hovedstaden, medlem af GLs Uddannelsesudvalg