Karakterskalaen forstørrer uligheden i gymnasiet

Det er urimeligt, at karakterskalaen gør uligheden mellem piger og drenge større. Det mener Ane Qvortrup, som er professor og leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning ved Syddansk Universitet.

”Jeg synes, at vi har et samfundsmæssigt problem, når drengene ender med at have færre uddannelser at vælge mellem,” siger hun.

Karakterskalaens ujævne spring giver ifølge en analyse fra Dansk Erhverv pigerne en fordel. Eleverne får på 7-trinsskalaen en ekstra belønning, når de får en høj karakter. Det betyder, at pigerne som generelt klarer sig bedre fagligt, ender med at have flere valgmuligheder, når de skal læse videre.

En lineær skala, hvor der er lige langt fra et karaktertrin til det næste, vil dog kunne mindske karaktergabet mellem piger og drenge.

For selvom vi ser en forskel mellem kønnene i gymnasiet, så er der ifølge Ane Qvortrup ikke en ensidig forklaring på, hvorfor drenge får lavere karakterer.

”De biologiske forskelle skulle være udlignet i den tidlige teenagealder. Så der burde ikke være en forskel i gymnasiet,” forklarer hun.

Ane Qvortrup fortæller, at der er utroligt mange faktorer, som spiller sammen. Drengene har blandt andet oftere end pigerne en oplevelse af, at lærerne er deres modstandere. En oplevelse, som ifølge Ane Qvortrup, passer godt med, at drenge får bedre karakterer i prøver, når bedømmeren ikke kender deres køn.

Spredningen i karaktererne er også størst hos drengene. De er til stede i både bunden og toppen af skalaen.

Boglige drenge
Ane Qvortrup peger på, at piger har trænet vigtige færdigheder længere.

”Selvdisciplin og selvregulering er nogle af de færdigheder, som udvikles senere hos drengene, og det betyder, at de har trænet det mindre,” siger hun.

Ane Qvortrup peger på, at der er visse opgaver i gymnasiet, som drenge ikke ser samme værdi i, som pigerne gør. Drenge tager for eksempel ikke i lige så høj grad noter, og de er heller ikke i samme grad lydhøre overfor feedback.

Pigerne ser derimod ofte hurtigere værdien af en uddannelse. De tager gymnasiet mere seriøst, men samtidigt oplever de et stort pres for at gøre det godt.

Og så har vi ifølge Ane Qvortrup i vores samfund en idé om, at drenge ikke er gode til at gå i skole.

”Vi tror, at drenge ikke er boglige, og at de ikke kan følge med fagligt. Vi reproducerer den forklaring, når vi laver en skole, hvor der er så stor forskel,” siger hun.

Ane Qvortrup mener på den baggrund, at det er kritisabelt at, den nuværende karakterskala ikke er lavet om.

”Med den nuværende karakterskala fastholder vi drengene i retorikken om, at de ikke er gode til at gå i skole.”

En ujævn skala
Ane Qvortrup fortæller, at de store ujævne spring forværrer elevernes opfattelse af de lavere karakterer.

”Der er meget stor forskel mellem 4 og 7. Så selvom 4-tallet i udgangspunktet er en god karakter, så bliver den ikke opfattet sådan af eleverne,” siger hun.

Når eleven får en højere karakter, er der en ekstra belønning at hente. For der er kortere fra 02 til 4, end der er fra 4 til 7. Dette er med til at øge karaktergabet mellem piger og drenge, og ved brug af en lineær skala bliver karakterforskellen mellem kønnene mindsket, viser analysen fra Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv har oversat karakterer fra 2023 i dansk, matematik og engelsk til en såkaldt lineær skala. Piger, etniske danske elever og elever fra hjem, hvor forældrene har en videregående uddannelse bliver ifølge analysen også tilgodeset af 7-trinsskalaen.

Skævridningen betyder, at visse grupper i samfundet har bedre adgang til nogle videregående uddannelser. En undersøgelse fra Dansk Erhverv viste, at kvinder i 2021 havde adgang til 65 flere videregående uddannelser, end mændene havde adgang til.

Små fremskridt
Ane Qvortrup påpeger, at karakterskalaens store spring gør det nemmere for læreren at give karakterer, selvom det kan være svært at synliggøre mindre fremskridt overfor eleven.

Lærerne oplever, at det er svært at belønne eleverne for deres indsats, når der er så store spring mellem karaktererne. For selvom eleverne har gjort det bedre, så skal der meget til for at løfte sig nok til at få en højere karakter.

Eleverne har ifølge hende også svært ved at blive ved med at ligge på den samme karakter, selvom de har forbedret sig.

”Nogle elever føler, at de ikke kan bryde ud af karakteren,” siger hun.

Ane Qvortrup påpeger dog, at mange lærere gør det, karakterskalaen ikke formår, når de uddeler karakterer som ’4 pil op af’ og ’4 plus’.