Lærerne beskriver seneste års erfaringer som niveau 1. Næste år håber de på at nå dybere i forståelsen og arbejdet og blandt andet zoome ind på elevernes kernekompetencer og skriftlighed med og uden AI.
Generativ kunstig intelligens (GAI) er af mange blevet kaldt et paradigmeskifte for uddannelsessektoren. På få år er især ChatGPT blevet så udbredt, at nogle mener, at AI skal forbydes i forbindelse med undervisning. Det er lærere fra Århus Akademi helt uenige i.
Det seneste år har en gruppe af skolens lærere sammen med lærere fra fem gymnasiale uddannelsesinstitutioner deltaget i et projekt, hvor de har eksperimenteret med ChatGPT i undervisningen. Arbejdet er vigtigt, fordi det har hjulpet både lærere og elever til at blive klogere på, hvornår den nye teknologi kan bruges – men også hvornår den ikke bør bruges, fortæller de.
“Jeg oplever, at mange elever er bange for at komme til at gøre noget, som kan betragtes som snyd. Derfor har det været godt, at vi helt åbent har kunnet teste ChatGPT og tale med dem om det. Jo mere vi taler om, hvad den kan og ikke kan, jo bedre bliver de til at forstå, hvor grænsen går,” siger Marlene Vind, der underviser i biologi og psykologi.
Overordnet set har der været for meget fokus på snyd i forbindelse ChatGPT, mener lærerne. Den holdning bakkes op af Ekspertgruppen om håndtering af prøver og eksamen med kunstig intelligens. De anbefaler, at man flytter fokus fra snyd til læring på uddannelserne.
Læs: 7 prøveformer anbefales af ekspertgruppe – kunstig intelligens indgår i flere af dem
“Fokus på snyd er så skadeligt for relationen mellem læreren og eleverne. Vi ønsker i højere grad, at man har fokus på gentænkning af undervisningen og læreplanerne,” siger Nicolai Løvenholt, der er pædagogisk leder og skolens repræsentant i AI-projektets styregruppe.
Forsøg med ChatGPT
Favrskov Gymnasium, Horsens Gymnasium og HF, Randers Statsskole, Skanderborg Gymnasium og Århus Handelsgymnasium og Århus Akademi deltager i det toårige samarbejde, som Region Midtjylland støtter med 1.020.000 kroner. Pengene vil gå til lærerlønninger og oplæg ved tre årlige seminarer.
Retningslinjer svære at håndhæve
Men da Gymnasieskolen besøger Århus Akademi midt i de skriftlige eksamener, fylder snyd alligevel meget. Især fordi der er nogle presserende områder, som man lige nu kæmper med ude på skolerne, og som kræver en meget snarlig handling fra ministeriets side, fortæller Nicolai Løvenholt.
“Nu har vi godt nok fået tydeligere retningslinjer i forhold til, hvad eleverne må og ikke må, men de er meget svære at håndhæve. Det er simpelthen urimeligt over for elever, eksaminatorer, censorer og skoleledelser, at vi lige nu bliver bedt om at føre tilsyn med prøver og føre sager på baggrund af mistanke om snyd under de eksisterende rammer. Det er uholdbart, og vi har virkelig brug for, at ministeriet rykker hurtigt,” understreger Nicolai Løvenholt.
Så længe vi har de nuværende læreplaner, så er eksamensformerne låst.
Christina Rahbek
Underviser i dansk og engelsk
Jeg har blandt andet brugt ChatGPT i forbindelse med skriftlige opgaver, så eleverne kan se, hvordan strukturen skal være.
Den kan hjælpe elever med overbliksvanskeligheder eller elever, der har svært ved at forstå gamle tekster.
ChatGPT har også været brugt som en ‘study buddy’ eller læsemakker.
Den er også god til hurtig at finde på grammatiske øvelser.
I næste uge mødes størstedelen af landets skriftlige censorer for at vurdere elevernes skriftlige eksamensopgaver, og lærerne er på en svær opgave, fortæller Christina Rahbek, der underviser i dansk og engelsk.
“Som skriftlig censor har jeg ikke en jordisk chance for at afsløre snyd med for eksempel ChatGPT. Jeg kan måske få en mistanke på grund af sproget i opgaven, men jeg kan ikke være sikker. Det stiller virkeligt eleverne dårligt, fordi de er bange for at være for gode, så det ligner snyd. Men det stiller også censorer ringe i forhold til at vurdere det skriftlige arbejde,” siger hun.
En løsning kunne være at få lukket prøverummet endegyldigt i forhold til internettet, så elever ikke kan få hjælp fra eksempelvis ChatGPT. Århus Akademi har ligesom flere andre skoler valgt at bruge monitoreringsprogrammet Examcookie til at overvåge elevernes skærme til eksamen. Men problemet er, at det er op til den enkelte skole, om man bruger et monitoreringsprogram til eksamen og hvilket, påpeger den pædagogiske leder.
“Når prøverummet skal være lukket, skal det være lukket for alle. Det er det ikke nu. Det er urimeligt, at vi stiller eleverne forskelligt fra skole til skole, når der er tale om nationale prøver,” siger han.
En stor udfordring i forhold til snyd på hf er den større skriftlige opgave (SSO), der i modsætning til sin pendant på de øvrige gymnasiale uddannelser ikke afsluttes med en mundtlig prøve. Lærerne beskriver den som en brændende platform, som de håber, at ministeriet hjælper skolerne med at slukke inden næste omgang af SSO.
“Sidst oplevede jeg, at det var svært at vurdere, om der var tale om snyd bare i forbindelse med mine egne 12 elevers SSO, men det var jo nærmest umuligt at vurdere ved de 41 opgaver, jeg var censor på. Konsekvensen er, at jeg ikke længere kan være ‘ministeriets mand’ i forhold til snyd, men er overladt til at stole på, at vejlederen har været skarp i processen op til SSO-skrivningen,” siger Mads Heltoft Laursen, der underviser i historie og geografi.
På trods af den korte tid, ChatGPT har været tilgængelig, kan lærerne mærke, hvordan fokus på snyd lægger pres på relationen mellem læreren og eleverne.
Arbejdet har også givet anledning til en drøftelse i skolens pædagogiske råd om, hvordan man kan tale med eleverne om uselvstændigt arbejde.
“Snakken med den enkelte elev om, hvorvidt eleven har snydt eller ej, påvirker mange lærere negativt og tærer helt vildt på relationen. Derfor prøver vi i fællesskab at løfte den udfordring og hjælpe hinanden,” siger Nicolai Løvenholt.
Projektet har haft en positiv påvirkning på skolen.
Mads Heltoft Laursen
Underviser i historie og geografi
Jeg har blandt andet brugt ChatGPT til historisk remediering, for eksempel en reportage fra skyttegravene ved Vestfronten under 1. Verdenskrig.
ChatGPT er god til at skrive værdiladede tekster.
Jeg har også brugt den i forbindelse med stilladsering af dansk og historieopgaven.
“Vores erfaringer viser tydeligt, at det at inddrage AI i undervisningen, gør det nemmere for eleverne at navigere i forhold til uhensigtsmæssig brug af AI. Samtidig er det også en løsning på at håndtere udfordringerne med relationsarbejdet, når man bagefter skal håndtere sager om uselvstændigt arbejde i forhold til de daglige afleveringer. Det er meget nemmere, når man har etableret et sprog om AI i den daglige undervisning,” siger Mads Heltoft Laursen.
Udvikling af undervisningen
Men lærernes allervigtigste erfaringer og hovedbudskab handler ikke om snyd, understreger de igen og igen. Det handler om, at undervisningen skal udvikles, og det kræver, at et stort arbejde bliver sat i gang. De efterlyser, at ministeriet snarest tager initiativ til en proces, der involverer lærere, fagkonsulenter og skoler, hvor fokus er på at få nye læreplaner, bekendtgørelser og eksamensformer, der passer til den nye virkelighed med blandt andet kunstig intelligens.
“Det er fint at være græsrødder, men nu må der godt ske noget, der kan hjælpe os, for det er helt ude af vores hænder. Så længe vi har de nuværende læreplaner, så er eksamensformerne låst,” siger Christina Rahbek.
Hvis det skal lykkes at flytte fokus fra snyd til læring, kræver det blandt andet ændring af karaktergivningen og nogle af arbejdsformerne, mener lærerne.
“Vi ser for eksempel store fordele i at flytte fokus fra produkt til proces. Det vil kræve meget tid til faglig vejledning under processen, men til gengæld bruger man som lærer ikke meget tid på at rette produktet, fordi man har fulgt det undervejs,” siger Mads Heltoft Laursen.
“Det kan måske fjerne lidt af det daglige pres på eleverne for at præstere og give dem plads til at lære og at fordybe sig,” siger Marlene Vind.
AI kan let blive en tidsrøver, hvis ikke man holder det faglige fokus.
Nicolai Løvenholt
Pædagogisk leder, underviser i engelsk, samfundsfag og KS
ChatGPT er god til variation af undervisningen.
Jeg har blandt andet brugt den til rollespil, den er god til at opstille holdningsprægede roller.
Eleverne kan også bruge den til begrebsforklaringer og som en ‘study buddy’, hvis læreren ikke er i nærheden.
Lærergruppens erfaringer lægger sig op ad ekspertgruppens anbefalinger om, at undervisningen skal danne grundlag for nye prøveformer.
“Det er vores erfaring, at man skal starte med at kigge på kompetencer og faglige mål: hvad er det, vi vil lære vores elever i den nye verden. Først herefter kan vi begynde at drøfte, hvordan vi kan prøve eleverne i det,” siger Mads Heltoft Laursen.
Nicolai Løvenholt fortsætter:
“Hvilke kernekompetencer skal eleverne have? Hvad skal de kunne og vide uden hjælpemidler og med hjælpemidler? Det skal vi være helt skarpe på, fordi vores fag også begynder at ændre sig,” siger han.
I den sammenhæng skal man også have fokus på, hvordan især skriftligheden og sprogproducerende fag er under pres, anbefaler lærerne. De betoner samtidig, at der også i fremtiden vil være behov for, at eleverne kan formulere sig godt både mundtligt og skriftligt.
“Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at hjernen udvikler sig forskelligt, alt efter om eleverne arbejder med fag mundtligt eller skriftligt. Hvis ikke vi har fokus på det, så kan jeg godt frygte, at vi med tiden mister den kognitive evne til at sætte sammenhænge sammen,” siger Christina Rahbek.
Marlene Vind
Underviser i biologi og psykologi
Vi har primært leget med ChatGPT som ‘study buddy’ og til begrebslæring.
På sigt kunne jeg godt tænke mig at få eleverne til selv at designe forsøg, det kunne være spændende, men det kræver et vist fagligt niveau.
Behov for efteruddannelse
Selvom om AI på mange måder udfordrer undervisningen, er løsningen dog stadig, at det skal være muligt at bruge kunstig intelligens, understreger lærerne.
“Pointen er, at det skal være muligt at have læringsrum med og uden kunstig intelligens. Når der er tale om grundlæggende faglig kundskab, skal der naturligvis lukkes ned for AI, men i andre sammenhænge vil det give mening at inddrage det. Derfor er det vigtigt, at vi afprøver det og får taget hul på nogle drøftelser af, hvordan fremtidens undervisning kan se ud,” siger Mads Heltoft Laursen.
“AI skal kun bruges, hvis det tilfører en relevant dimension. AI kan let blive en tidsrøver, hvis ikke man holder det faglige fokus,” siger Marlene Vind.
Lærerne understreger, at det vil kræve målrettet efteruddannelse af gymnasielærerne.
“Vi skal sikre, at alle kommer med, så det ikke kun er en lille gruppe, der buldrer derudaf med AI, og resten af lærerkollegiet føler sig helt koblet af,” siger Marlene Vind.
Forsøget fortsætter endnu et år.
Ekspertgruppen om håndtering af prøver og eksamen med kunstig intelligens afleverede i april sine anbefalinger til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), og nu er det op til ham, hvad der skal ske med dem.
Dengang sagde han, at det er nødvendigt, at ”strikke de rigtige prøver sammen i forhold til den teknologiske udvikling”, så vi sikrer, at eleverne får en retvisende bedømmelse.”
”Det er afgørende for mig, at vi udvikler prøverne, så vi også kan teste, uden der bruges digitale hjælpemidler. Det er nødvendigt for at kunne vurdere, hvilken viden og færdigheder eleverne selvstændigt har tilegnet sig. Det synes jeg, ekspertgruppen kommer med nogle interessante bud på.” sagde han.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) vil sætte en række forsøg i gang med de prøveformer, som ekspertgruppen har anbefalet.
Mattias Tesfaye regner med, at der vil være nye prøveformer klar til eksamen i 2026.
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2024
“Mattias Tesfaye regner med, at der vil være nye prøveformer klar til eksamen i 2026.” Så må ministeriet hellere skynde sig, hvis vi skal nå at give eleverne en fair forberedelse til sommeren 26. Vi skulle jo nødig forberede dem til den ‘gamle’ prøveform, hvis der i mellemtiden er blevet lavet en ny.