Sidste år overtog Kristian Granild-Ueno en klasse mindre end et halvt år før eksamen. Klassen afleverede skriftlige opgaver i engelsk stort set uden grammatiske fejl og på et sprogligt meget højt niveau.
Inden længe skulle Kristian Granild-Ueno give standpunktskarakterer, og han vidste, at han måtte finde en ny måde at bedømme elevernes skriftlige engelsk, hvis det overhovedet skulle give mening.
“Chatbotten er jo god til at læse korrektur, og den er god til at besvare en engelskopgave. Jeg kunne se, at det var nødvendigt at gøre noget helt andet, hvis jeg skulle bedømme eleverne ordentligt,” siger Kristian Granild-Ueno, som er tillidsrepræsentant på Rosborg Gymnasium i Vejle.
Gymnasieskolen har talt med ham og tillidsrepræsentant på Kalundborg Gymnasium og HF Annette Bach Møller om, hvordan de har oplevet udviklingen med kunstig intelligens og ikke mindst sprogmodellen ChatGPT, som kom på markedet for lidt over et år siden.
Tillidsrepræsentanterne beskriver, at ChatGPT fundamentalt har ændret vilkårene for undervisning og ikke mindst det skriftlige arbejde. Og de kan se, at mange lærere er i vildrede og står alene med at manøvrere gennem den nye virkelighed.
Kristian Granild-Ueno er tillidsrepræsentant på Rosborg Gymnasium i Vejle. Han underviser i engelsk og historie.
Annette Bach Møller er selv en af de lærere, som har svært ved at se, hvordan hun meningsfuldt skal tackle opgaven med at bedømme elevernes skriftlige niveau og i sidste ende give en standpunktskarakter på eksamensbeviset.
“Jeg synes ikke, det er rimeligt, at den enkelte lærer eller den enkelte skole skal tackle den nye virkelighed. Vi kan ikke bare justere vores undervisning og klare udfordringen på den måde. Jeg mener, der er behov for gennemgribende forandringer, som faktisk vil kræve en reform af gymnasiet og eksamensformerne,” siger hun.
Hun henviser til, at flere lærere er begyndt på at lade deres elever lave flere opgaver med papir og blyant. Og hun vil også selv skrue op for test med multiple choice. Men hun mener ikke, at det fagligt set er en holdbar løsning.
“I biologi og bioteknologi vil kvaliteten af opgaverne blive dårlig, hvis eleverne skal sidde og arbejde med papir og blyant. De skal udregne data i Excel og lave grafer. Det er ikke holdbart, at de skal gøre det i hånden,” siger Annette Bach Møller.
Lærere forholder sig vidt forskelligt til AI
Kristian Granild-Ueno mener også, der er behov for, at der bliver taget en overordnet styring af udviklingen. I øjeblikket er det meget forskelligt, hvordan lærerne tackler udfordringerne med det skriftlige arbejde.
“Nogle lærere ignorerer, at ChatGPT eksisterer, eller de siger, at de godt kan se, om deres elever bruger det. Så er der lærere, som forholder sig til ChatGPT og forsøger at appellere til eleverne om ikke at bruge det, når de laver skriftlige opgaver. Og så er der en gruppe lærere, som aktivt laver deres undervisning om på grund af ChatGPT,” fortæller han.
Ifølge ham er det helt uholdbart og urimeligt, at lærerne selv står med udfordringen.
“Jeg savner, at sektoren løfter i flok. Bunden er slået ud af bedømmelseskriteriet for det skriftlige arbejde i gymnasiet, og mange lærere sidder apatisk tilbage og venter på, at nogle kommer og redder dem,” siger Kristian Granild-Ueno.
Selv har han ændret sin måde at bedømme og evaluere elevernes skriftlige arbejde på.
Hans elever skal stadig lave skriftlige opgaver i engelsk hjemme. Men nu er formålet med den skriftlige opgave, at eleverne eksempelvis skal analysere og forstå et emne, en tekst eller en film. Efter den skriftlige opgave er afleveret, sætter han derefter eleverne til at lave en delanalyse af den samme opgave med blyant og papir i klassen.
“På 60 minutter kan de nå meget, men de kan ikke løse opgaven særlig godt, hvis de ikke selv har lavet den skriftlige opgave derhjemme. Opgaven på papir er den eneste, jeg bruger til at bedømme eleverne,” siger han.
Han erkender dog, at han ikke ved, om samme model kan bruges i alle andre fag, og han mener heller ikke, det bør være op til den enkelte lærer at opfinde en ny måde at bedømme eleverne på.
Elever kan svare på alt
Han peger på, at ChatGPT ikke kun ændrer det skriftlige arbejde i gymnasiet. Ifølge ham er ChatGPT blevet et almindeligt værktøj for mange elever på linje med Google.
“Den anden dag spurgte jeg om, hvilke retoriske genrer og virkemidler eleverne kendte. Og jeg har aldrig fået så mange svar, og mange af dem var nogle, vi aldrig havde arbejdet med. Eleverne slår lynhurtigt svarene op, og når jeg så stiller et uddybende spørgsmål, skæver de ned på skærmen og kommer hurtigt med svarene,” siger Kristian Granild-Ueno.
Det betyder også, at Kristian Granild-Ueno er blevet langt mere bevidst om, hvornår undervisningen skal være analog, og hvornår den er digital.
Han mener også, at ChatGPT kan bruges aktivt og godt i undervisningen.
“Jeg har for eksempel bedt eleverne om at bruge chatbotten til at finde sproglige fejl i tekster og bruge den til at forstå og forbedre fejlene. Man skal være meget skarp på, hvad man kan bruge chatbotten til, og hvad den ikke skal bruges til,” siger han og understreger igen, at han synes, det er forkert, at den enkelte lærer står med udfordringen med brugen af kunstig intelligens i undervisningen.
Annette Bach Møller er tillidsrepræsentant på Kalundborg Gymnasium og HF. Hun underviser i biologi, bioteknologi og billedkunst.
Frustrerede lærere
Annette Bach Møller er enig i, at det er problematisk, at lærerne står alene med udfordringerne.
“En del lærere inddrager ChatGPT i undervisningen, og så er der en del lærere, som er meget frustrerede over, at de hele tiden er i tvivl om, hvad eleverne selv har skrevet i skriftlige afleveringer,” siger hun.
Hun peger på, at det i dag næsten kan virke meningsløst, at lærere bruger meget tid på at sidde og rette skriftlige opgaver, når mange elever helt eller delvist har brugt ChatGPT til at skrive opgaven.
“Jeg ved ikke, hvad løsningerne er. Men vi bliver nødt til at ændre på, hvordan eleverne arbejder med skriftlighed, og hvordan vi bedømmer eleverne og giver skriftlige årskarakterer.
Måske skal det mundtlige fylde endnu mere i fagene. Det er nødvendigt med gennemgribende ændringer, og det skal den enkelte lærer ikke stå med,” siger Annette Bach Møller, som selv er frustreret over situationen.
“Det er vigtigt for mig, at mit arbejde giver mening. For mig giver det mening at lære eleverne så meget som muligt og at give dem en fair evaluering. Men det skriftlige arbejde giver ikke så meget mening, hvis jeg sidder og er i tvivl om, eleverne selv har skrevet opgaven,” siger hun.
Ekspertgruppe er i gang
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har nedsat en ekspertgruppe om ChatGPT og kunstig intelligens. Gruppen er kommet med de første anbefalinger, som blandt andet er, at skolerne bruger monitoreringssoftware på elevernes computere til de skriftlige prøver.
De to tillidsrepræsentanter bakker op om anbefalingen.
Læs: Ekspertgruppe anbefaler øget fokus på snyd ved næste års eksamen
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode