Skal vi fjerne skærmen fra undervisningen?
I lang tid har der kørt en meget ophedet debat: Skal skærme ud af vores klasselokale eller ej? To ting står i den forbindelse meget tydeligt for mig:
- Det er meget svært at komme frem til et entydigt og endegyldigt svar på det spørgsmål.
- Voksne mennesker argumenterer som små børn.
Lad mig tage dem i den rækkefølge:
Det er meget svært at komme frem til et entydigt svar, fordi det er meget svært at finde ud af præcist, hvad der menes. Mener vi både computerskærm, storskærm og telefon, eller mener vi bare telefon, eller hvad mener vi helt præcist? Og er det i virkeligheden overhovedet ”skærmen”, der som udgangspunkt er fjenden?
Og det er som om, at det er netop denne nuance, der leder til punkt nummer to: at voksne mennesker argumenterer som små børn. Ofte får man lidt den fornemmelse, at diskussionen bliver en ”joho!” / ”nahaj!” samtale. Faktisk ikke ulig den, mine børn nogle gange har med hinanden, og som fortsætter, selv når de nogle gange egentlig har glemt, hvad det var, de diskuterede i første omgang.
I samme ombæring er det som om, at diskussionen tit kører ud ad en tangent, hvor den bliver så ophedet, at man ender i situationer, hvor man bliver stillet spørgsmålet: ”Skal skærme ud af lokalet eller ej? Ja eller nej!” Når man så svarer ”Nej, men …” så bliver man afbrudt, og man får skudt i skoene, at man er skærmelsker og ukritisk lader big-brother overtage vores unge mennesker, og man vil bare de unge mennesker det værste.
Jeg vil gerne bekende fuldstændig kulør: Jeg mener IKKE, at vi skal have skærmene ud af undervisningen. Inden du nu forlader dette skriv helt, vil jeg gerne have lov til at nuancere mit svar.
Nogle af mine klasser kører med mobilskabe – altså hvor de får taget telefonen fra dem i starten af modulet – og det fungerer fuldstændigt fantastisk! De er meget mere opmærksomme, meget mere engagerede og langt mere sociale, end de har været. Så af den grund, er jeg for at fjerne ”skærme” – men kun telefonskærme!
Alle mine klasser får udleveret deres tekster på computeren, og alle klasser beder jeg om at tage noter til teksten, arbejde med opgaver eller for den sags skyld arbejde med en chatbot. Så af den grund, er jeg ude! Skærmene – altså computerskærmene – skal ikke ud af min undervisning.
Lige netop den pointe (altså at computerskærme med fordel kan blive i undervisningen) tror jeg faktisk, at en del er enige om. For når visse grene af diskussionen taler om ”skærme”, mener de (som jeg tolker det) oftest telefoner og sociale medier. Men ”skærme” lyder bare bedre. Det må vores undervisningsminister velsagtens være enig i, når han , ifølge Thomas Hyldal (Rektor, Gefion Gymnasium), kommer ud med en oneliner som denne: ”Vi er halvvejs i mål, hvis vi slukker for det hele” på Altinget.dk.
Lad os stoppe med hele tiden at snakke om skærme over en bred kam.
Jeg tror ikke på, at det er gunstigt at fjerne ”skærmen” fra skolen. Men jeg tror heller ikke på, at det er gunstigt af beholde telefonskærmen i klassen, hvor den tillader, at vores elever konstant og kontinuerligt bliver forstyrret af sociale medier. Så kan man da nok sige: ”Jamen eleverne kan jo også blive forstyrret på computeren!” og ja, det kan de! Men det kan man slippe omkring ved at lave nogle forhindringer på skolens netværk.
Jeg kunne godt tænke mig, at debatten blev trukket derhen, hvor den i min optik burde trækkes hen. Altså at vi blev enige om det fælles fodslag: Vi skal have sociale medier væk fra vores undervisning, og vores elever skal lære at bruge teknologi (al form for teknologi) på en måde, som er undervisningsmæssigt formålstjenstlig.
Lad os stoppe med hele tiden at snakke om skærme over en bred kam, og lad os i stedet fokusere på det, som, jeg tror, er en stor gene for de fleste – nemlig de sociale mediers konstante forstyrrelse af os og vores undervisning.
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode