Rapport skaber vrede blandt sproglærere: Genkender ikke billedet

Rapporten var som en spand koldt vand i ansigtet. Sådan oplevede flere faglige foreninger rapporten fra Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) om grundskole- og gymnasieelevers syn på fremmedsprog. Rapporten har derfor skabt vrede og stor debat blandt sproglærerne.

Læs: Undervisningen får elever til at miste lysten til at lære sprog

Kort beskrevet viser NCFF’s undersøgelse, at de unge faktisk er interesserede i at lære fremmedsprog, men at de mister interessen i løbet af uddannelsesforløbet. Eleverne siger, at sprogundervisningen primært består af tekstlæsning og grammatik, og de efterlyser mere mundtlighed.

På baggrund af elevernes oplevelser konkluderer NCFF, at der er et misforhold mellem læreplanerne, hvor der er fokus på kommunikativ sprogundervisning og funktionelt grammatiksyn, og den undervisning, som eleverne oplever.

Sproglærerne kan dog genkende det billede.

“Alle de sproglærere, som jeg er i kontakt med, har fokus på kommunikativ sprogundervisning. Det fylder også meget i de fagdidaktiske kurser,” siger Helene Caprani, der er medlem af Spansklærerforeningens bestyrelse og Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) hovedbestyrelse. Hun udtaler sig dog ikke på vegne af GL, der endnu ikke har behandlet rapporten.

Samme synspunkt kommer fra tysklærerne:

“Vi oplever, at der er mange iderige og kreative sproglærere med lyst til at undervise og motivere vores elever til at lære sprog, og som anvender en rig mangfoldighed af materialer og arbejdsformer,” siger Lene Porsborg, der er formand for Handelsskolernes Tysklærerforening.

Helene Caprani

Medlem af Gymnasieskolernes Lærerforenings hovedbestyrelse og Spansklærerforeningens bestyrelse.

Eleverne beskriver i NCFF’s undersøgelse, at sprog i skolen er noget helt andet end sprog i virkeligheden. Helene Caprani ærgrer sig over elevernes oplevelser, men udfordrer også deres position.

“Selvfølgelig afspejler sprogundervisningen ikke en til en virkeligheden. Man kan ikke bare lære sprogkompetence på gymnasieniveau ved at tage en tur til Frankrig og snakke med de lokale. Man lærer sprog ved at træne sproget på forskellige måder, men man kommer heller ikke udenom at lære regler og grammatik,” understreger Helene Caprani.

Hun hæfter sig sig især ved “den gamle fortælling” om, at der er for meget grammatik i sprogundervisningen og anfører, at eleverne måske har en forkert opfattelse af, hvordan man lærer sprog. En opfattelse, som, mener hun, kun rammer sprog, men ikke de øvrige gymnasiefag.

“Jeg synes ikke, at vi hører fra eleverne, at de skal regne for mange opgaver i matematik, eller at der er for mange formler i fysik. Grammatik er på mange måder byggestenene og forklaringskraften i forhold til sprogene. Selvfølgelig handler sprog også om udtale, ordforråd og strategi for at kommunikere, men grammatikken er nødvendig,” fastslår Helene Caprani og tilføjer:

“Hvis man som elev har en forventning om, at der ikke skal være grammatik i skolen, så kan jeg godt forstå, at det bliver en hård nød at knække.”

Slipper ikke for grammatik
Eleverne oplever ifølge undersøgelsen, at der undervises i grammatik separat, og at grammatikken er afkoblet fra det øvrige indhold. Ifølge NCFF tyder elevernes svar på, at det ikke er funktionel grammatik, der undervises i, selvom det er, hvad sprogfagenes styredokumenter foreskriver.

“Det billede kan jeg heller ikke genkende. Selvfølgelig underviser vi i funktionel grammatik, men det betyder ikke, at eleverne slipper for at terpe grammatikken,” pointerer Helene Caprani.

Lignende melding kommer fra tysklærerne:

“Det finder vi meget uheldigt og helt afgjort noget, vi som sproglærere bør se på, hvis det er sådan, eleverne oplever det. Men det er dog ikke et billede, som vi kan nikke genkendende til. Vi oplever tværtimod undervisere, som lægger et stort arbejde i at lave vedkommende og spændende tematiske forløb, og som er meget bevidste om ikke at undervise i grammatik som en løsrevet disciplin,” siger Lene Porsborg.

Ifølge rapporten forstår eleverne ikke helt, hvad de skal bruge grammatikken til, når de bare vil lære at tale.

“Det er klart, at vi som undervisere har en vigtig opgave i at forklare eleverne, hvorfor de skal lære det, de skal lære. Men det er også min opfattelse, at det golde grammatikterperi, som jeg i øvrigt selv oplevede noget af i folkeskolen for 30 år siden, i høj grad hører den fortid til,” svarer Helene Caprani.

Helene Caprani oplever, at der i samfundet kan være en unuanceret og ikke videnskabelig tilgang til sprogfagene: enten kan man et sprog – eller også kan man slet ikke et sprog. Hun savner bevidstheden om, at man kan beherske sprog på forskellige niveauer akkurat som andre fag.

“Jeg synes lidt, at der er en forventning om, at sprogundervisningen skal være sjovere end andre fag, og at mestringen af sproget skal komme rimelig hurtigt og helst lidt af sig selv. Sprogfagene har brug for en anerkendelse af, at sprogindlæring sagtens kan være sjov, men at det også er hårdt arbejde at blive god til sprog ligesom andre fag,” siger Helene Caprani.

Kritisk blik på eksamensformen
Eleverne svarer i NCFF’s undersøgelse, at der er alt for meget fokus på skriftlighed i sprogundervisningen. Den oplevelse kan skyldes eksamensformen, mener Helene Caprani.

“Den skriftlige eksamen er væsentlig sværere end den mundtlige eksamen. Derfor er vi nødt til at træne eleverne relativt hårdt i skriftlighed, hvis de skal have en chance for at klare eksamen – ellers snyder vi dem,” forklarer hun og uddyber:

“Det bliver let til “teaching to the test”, og det kan ramme elevernes motivation, da det især er den mundtlige del, der motiverer dem.”

Hun mener derfor, at det er vigtigt at rette et kritisk blik på eksamensformen.

“Den nuværende eksamensbekendtgørelse lægger meget op til skriftlighed og skriftlig korrekthed. Derfor må bekendtgørelsen ses efter i sømmene, så vi kan få lov til at lave mere undervisning i mundtlighed og have mindre fokus på de skriftlige discipliner for sig. Både fordi skriftligheden fylder for meget nu, men også fordi mundtlighed og skriftlighed bør være to sider af samme sag,” siger hun.

Også NCFF peger på, at eksamensformen i gymnasiet ikke helt matcher et kommunikativt sprogsyn.

Lene Porsborg

Formand for Handelsskolernes Tysklærerforening.

Tysklærerne er overraskede over, at eleverne oplever, at skriftligheden fylder meget i undervisningen.

“De sidste mange år har budt på yderligere fokus på mundtlighed, og skriftlig eksamen på B-niveau er bortfaldet. Men måske skal læreplanens krav om skriftlighed tages op til overvejelse,” siger Lene Porsborg

Hun er godt tilfreds med den mundtlige eksamensform, som kom med reformen i 2017.

“Eksamensformen fungerer som et fint udgangspunkt for en samtale mellem eksaminator og elev med afsæt i ét af de temaer, man har beskæftiget sig med i undervisningen. Det er vores klare opfattelse, at denne eksamensform ligger i fin forlængelse af det kommunikative sprogsyn, og at både eksaminatorer og censorer her er gode til at have fokus på elevernes kommunikative kompetence snarere end på grammatisk korrekthed,” vurderer hun.

Generel tendens
Analysen fra NCFF er, at en af grundene til, at eleverne mister interessen for sprog er, at universitetsuddannelsen i sprog ikke har nok fokus på didaktik, derfor er gymnasielærere ikke godt nok uddannet til at undervise i kommunikativt sprogsyn.

Det er Helene Caprani helt uenig i.

“For det første har vi meget didaktik i pædagogikum. Jeg synes heller ikke, at vi sproglærere underviser som på universitetet, for dér er der voldsomt meget grammatik og læsning af svære tekster. Jeg tror måske nærmere, at vi kan komme til at undervise, som vi selv blev undervist i gymnasiet, eller som vi selv lærer bedst,” siger hun og fortsætter:

“Jeg oplever, at virkelig mange sprogundervisere knokler med at gøre det spændende og sjovt at lære sprog, men i sidste ende er det ikke vores job at underholde eleverne, men at lære dem noget.”

Det er ikke kun i Danmark, at færre unge har svært ved at se nødvendigheden af at lære sprog, det er en international tendens, at mange tror, at engelsk er nok, fremhæver Lene Porsborg.

Udfordringen beskrives også i NCFF’s rapport:

“For eleverne er sprog i høj grad et kommunikationsmiddel, som kan bruges til at tale med folk fra andre lande. Men her ligger grundlaget for fremmedsprogsfagenes udfordring, for i mange elevers øjne opfylder engelsk deres kommunikationsbehov. Den manglende eksponering og dermed manglende følelse af behov for andre sprog end engelsk kommer til at stå som en barriere i forhold til at se værdien i at kunne andre fremmedsprog. De andre fremmedsprog kan bruges, hvis ‘de andre’ ikke kan engelsk, hvis eleverne ser et fremtidigt potentiale, eller hvis fremmedsproget er meget udbredt. Når eleverne ikke eksponeres for de andre fremmedsprog i deres hverdag, er der en stærk tendens til, at de først og fremmest opfatter de andre fremmedsprog som skolefag, som hverken opleves som dækkende et behov her og nu eller som særligt relevante i forhold til elevernes egne forestillinger om fremtiden.”

Derfor kan fremmedsprogenes udfordringer ikke kun løses af lærerne, påpeger Lene Porsborg.

“Vigtigheden af at kunne mestre andre fremmedsprog end engelsk er der blandt sprogfolk ingen tvivl om. At forklare det for elever i uddannelsessystemet kan dog ikke alene være fremmedsprogslærernes opgave. Det kræver samfundets enighed. Når fremmedsprogene nedlægges på universiteterne og på seminarerne, fastslås det samtidig, at sprog ikke er vigtigt. Når der laves en dansk dokumentar om VW-fabrikkerne på engelsk, eller når danske journalister interviewer tyskere i Berlin om VM-sejren i fodbold på engelsk, eller når tyske turister i Nordjylland interviewes på engelsk, så siges det samtidig, at engelsk er nok. Listen er lang. Ubevidst påvirkes eleverne efter al sandsynlighed heraf,” pointerer tysklærernes formand.

Lene Porsborg mener desuden, at flere fag kunne støtte op om 2. fremmedsprog i gymnasiet. Af flere læreplaner – blandt andet den for afsætning på A-niveau – fremgår det, at der skal indgå materiale på engelsk samt, når det er muligt, på andre fremmedsprog, siger hun.

“Her kunne vi altså få hjælp fra vores kolleger til at sætte fokus på vigtigheden af at kunne andre sprog end engelsk. Man kan sandsynligvis blive klogere på en virksomheds potentiale på det tyske marked, hvis man kunne læse og forstå en artikel på tysk om tysk forbrugeradfærd,” siger Lene Porsborg, der frygter, at alt for mange ikke-sproglærere vil ty til engelsk for at dække læreplanen, da de ikke selv er kyndige på andre sprog.

“Men ingen vil hævde, at et indgående kendskab til tysk kræves af faglæreren, for det er elevernes tysksprogkundskaber, der her skal sættes i spil og ikke nødvendigvis afsætningslæreren,” siger hun.

Artiklen er blevet ændret den 17. november, da det har vist sig, at GL ikke har behandlet rapporten, og at Helene Caprani derfor ikke udtaler sig på vegne af GL.