“Skal man lykkes som lærer i dag, er man nødt til at flytte sit fokus lidt fra det faglige”

Elever fra hjem, hvor hverken mor eller far har en studenterhue. Elever, der har læsevanskeligheder eller er ordblinde. Elever med lave karakterer fra grundskolen. Elever, der kæmper med angst, depression og ensomhed.

Lærerne på Århus Akademi møder i dag en bredere elevgruppe end tidligere. Eleverne har vidt forskellige faglige forudsætninger og trivselsmæssige udfordringer, der kan gøre det svært at gå i skole.

Den voksende diversitet i klasserummet har forandret lærerrollen, fortæller to af skolens lærere, Christina Rahbek og Julie Boe Sørensen, der begge underviser i dansk og engelsk og er læsevejledere.

”Som hf-skole har vi altid haft en bred elevgruppe, men diversiteten er vokset i de seneste år. Det er et vilkår, vi er nødt til at forholde os til,” fortæller Christina Rahbek, som har undervist på skolen i det nordlige Aarhus i 13 år.

Julie Boe Sørensen mærker det også.

”Den kæmpestore spredning, vi står med nu, kræver en endnu tydeligere bevidsthed om, hvilke knapper der skal skrues på i undervisningen for at skabe læring og trivsel,” siger hun.

En stor faglig spredning er ikke en udfordring, lærerne på Århus Akademi er alene om at have.

I en ny spørgeskemaundersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet, svarer 84 procent af lærerne, at den faglige spredning blandt eleverne påvirker effekten af deres undervisning i varierende grad.

Læs: Faglig spredning og umotiverede elever presser mange lærere

Fælles opgave
På Århus Akademi, hvor man har toårigt hf og den toårige stx, er den øgede diversitet i klasserummet ikke kun den enkelte lærers udfordring, men en opgave, der er sat i system, og som lærere og ledelse løser i fællesskab og har en tæt dialog om.

”I de seneste fem år har vi fået et øget samarbejde. I dag tager ledelsen i meget høj grad ansvar for at skabe nogle rammer, så vi i fagene kan arbejde med at løfte eleverne,” fortæller Christina Rahbek.

”Man kan tydeligt mærke, at ledelsen har en holdning til elevgruppen.”

Ledelsen har blandt andet besluttet, at skolen ikke skal være lektiefri, sådan som mange hf-skoler efterhånden er blevet.

”Folkeskolereformen har betydet, at eleverne ikke er vant til at lave lektier. Det skal vi lære dem. Vi skal i det hele taget være meget tydelige på, hvad vi forventer af dem, når de går her,” siger Christina Rahbek.

Det er også ledelsens beslutning, at skolens læsevejledere skal lave en profil af samtlige klasser, når de har screenet eleverne ved uddannelsens start. Med den i hånden kan hvert klasseteam bedre målrette undervisningen.

”Det er rart at vide på forhånd, hvis man står med en klasse, hvor ekstramange har et lille førfagligt ordforråd eller har brug for meget konkrete anvisninger i forhold til lektier,” forklarer Julie Boe Sørensen.

Skolen har faglig læsning som indsatsområde i alle faggrupper, og man kører med to-lærerordninger i skriftlig dansk med fastlagte skrivedage som et forsøg på at opnå ens progression.

Skolen har også systematiseret undervisningen i naturvidenskabelig faggruppe og matematik.

Desuden har ledelsen fastsat klare regler for fravær, og fra dette skoleår er det slut med mobiltelefoner i undervisningen.

”Det er godt, at ledelsen tager den slags beslutninger, for så skal den enkelte lærer ikke selv tage kampen,” siger Julie Boe Sørensen, der lige har taget hul på sit tredje år på skolen.

De er enige om, at det tætte samarbejde mellem lærerteam, faggrupper, læsevejledere, studievejledere og ledelse, der er på skolen, er helt afgørende for, at lærerne kan løfte opgaven med den brede elevgruppe.

”Det er nødvendigt med en høj grad af ensartethed i vores tilgang. Vi kan ikke læne os tilbage, men er nødt til hele tiden at tale sammen,” siger Christina Rahbek.

I hvert klasseteam har lærerne blandt andet en tæt dialog om, hvilke rammer den pågældende klasse har brug for.

”Skal arbejdsgrupperne se ud på en bestemt måde i den næste periode? Er der brug for, at eleverne ikke må gå på toilettet i timen? Det er vidt forskelligt fra klasse til klasse, hvilke fælles aftaler der er behov for,” fortæller Julie Boe Sørensen.

Lærerne observerer af og til hinandens undervisning og sparrer med hinanden. Lærerkollegiet er i det hele taget præget af en stor åbenhed, påpeger de.

”Vi bruger hinanden. Vi deler det, der virker, men er også gode til at tale om det, der ikke lykkes. Det betyder meget, at det er okay at fejle. I den åbenhed bliver man mere modig,” siger Christina Rahbek.

Julie Boe Sørensen nikker:

”Når man taler om de svære ting, finder man ud af, at man ikke er den eneste, der er udfordret.”

Hassan og Blicher
Hf-reformen i 2017 har gjort, at gennemsnitsalderen, når eleverne begynder på skolen, er lavere end tidligere. Men der er stadig en forholdsvis stor del elever, som ikke kommer direkte fra grundskolen. Nogle har arbejdet et par år, nogle er begyndt på en erhvervsuddannelse, men har fortrudt, andre er droppet ud af den almindelige stx. Også det gør eleverne til en broget flok.

Skolens lærere har arbejdet meget med at skabe klare rammer og struktur for undervisningen. Alle moduler begynder i store træk på samme måde, så det er klart for eleverne, hvad de skal igennem, og hvad de skal kunne, når timen er færdig.

Desuden har de øget fokus på didaktik, stilladsering og tekstvalg.

”Det er her, vi for alvor lægger vores krudt. Skal man lykkes som lærer i dag, er man nødt til at flytte sit fokus lidt fra det faglige til det pædagogiske,” siger Christina Rahbek.

I dansktimerne vælger hun og Julie Boe Sørensen mange nyere forfattere og tekster, der er tættere på elevernes virkelighed.

”Jeg hugger en hæl og klipper en tå i forhold til danskkanonen. Selvfølgelig skal vi læse ældre danske værker, men i nogle klasser nøjes jeg med mindre uddrag. Jeg laver ofte forløb ud fra temaer, så jeg får blandet tiderne. Jeg har lige kørt et barndomsforløb, hvor vi for eksempel læste Yahya Hassan og Haidar Ansari, men også Tove Ditlevsen og Blicher,” fortæller Julie Boe Sørensen og tilføjer:

”Elever, der ikke er så skolevante, kan bedre forstå, hvad de skal med teksten, når man zoomer ind på en bestemt vinkel.”

Det er et generelt problem, at eleverne har et begrænset ordforråd og er dårlige til at formulere sig på skrift. De har svært ved at skrive sammenhængende og velfungerende sætninger. Derfor er stilladsering af skriftlige opgaver helt nødvendigt, påpeger de to lærere.

”Eleverne skal tidligt vide, hvilken struktur de skal skrive i til eksamen, men i begyndelsen arbejder vi kun med en indledning, noget i midten og en afrunding, og så udvider vi det hen ad vejen. I starten hjælper vi dem også helt nede på sprogniveau, når de skal formulere sætninger,” fortæller Christina Rahbek.

Helt grundlæggende for alt arbejdet er at få skabt en god relation til eleverne og mellem eleverne, understreger de begge. For uden trivsel ingen læring.

”Igen handler det om at sætte klare rammer og stille krav. Sådan her forventer jeg, at I er, når I sammen med mig i klasselokalet. Sådan her er man, når man arbejder i en gruppe. Men empati og interesse er også vigtigt. Vi bliver nødt til at have lidt forståelse for den modstand, mange af dem kommer med,” siger Christina Rahbek.

Et dannelsesprojekt
De to aarhusianske lærere kunne ikke tænke sig en anden elevgruppe. De elsker at arbejde med den brogede flok, de møder hver dag. Også selvom de langtfra lykkes med alt fagligt og godt ved, at en del af eleverne ikke får et særlig højt snit på deres eksamensbevis.

Det vigtigste er ikke karaktererne, men at eleverne rykker sig fagligt og personligt og bliver klogere på, hvad de vil i livet, mener de. Og det oplever de, at mange af dem gør. Derfor er de også modstandere af et øget karakterkrav til de gymnasiale uddannelser, sådan som regeringen lige nu overvejer.

Et øget karakterkrav vil især ramme unge fra uddannelsesfremmede hjem og drenge samt have etnisk slagside, og dermed vil det øge den negative sociale arv, viser tal fra Rockwool Fonden.

”Vi har en gruppe elever her på skolen, som ikke ville være kommet ind, hvis adgangskravet var højere, men som vi jo lykkes med,” siger Julie Boe Sørensen.

”Det kan godt være, at de kommer ud med et gennemsnit på 02, men det her er også et dannelsesprojekt. Vi udsætter dem for noget ’positiv anderledeshed’, som de ikke får med hjemmefra,” fortsætter hun.

Ud fra deres erfaringer vil det være forkert at gøre det sværere for unge at få en gymnasial uddannelse på baggrund af de karakterer, de som 15-16-årige har fået i grundskolen.

”Nogle elever blomstrer, når de kommer et nyt sted hen, hvor nye lærere ser på dem med andre øjne, og de selv modnes,” siger Christina Rahbek.