Besøg i OECD en øjenåbner

En delegation fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) – nærmere betegnet uddannelsesudvalget (UDU) og nogle sekretariatsmedarbejdere – havde i slutningen af april begivet sig til Paris for at blive klogere på dels fagforeningernes arbejde og gymnasielærernes vilkår i Frankrig, dels – og især – få indblik i nogle af de internationale udviklingstendenser på uddannelsesområdet, som jo i høj grad både monitoreres og påvirkes af Paris-baserede OECD (organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling, der tæller 38 medlemslande, heriblandt Danmark), der jo står bag blandt andet PISA- og TALIS-undersøgelserne.

Studieturen begyndte i den franske hovedstads vestlige udkant, hvor Sarah Jameson fra TUAC – et fagforeningsbaseret rådgivningsorgan i forhold til OECD  – orienterede om arbejdet og foreliggende dagsordener, inden Stéphan Vincent-Lancrin fra OECD’s Center for Educational Research and Innovation gav et kig ind i scenarierne for fremtidens galakse for kunstig intelligens. Vel at mærke set fra et OECD-synspunkt, der på mange måder nok ikke flugter helt med den debat, vi oplever på området i Danmark – måske fordi vi i Norden er nået et eller flere skridt længere end de fleste andre i forhold til digitalisering af både undervisning, læremidler og eksamen og derfor allerede i høj grad oplever nogle af de problemstillinger, udviklingen medfører.

Det blev således en intens samtale og diskussion om robotternes og chatbottens indtog i undervisningssammenhænge, og hvor franskmanden vel provokerede en del af forsamlingen med enkelte udsagn, som når han sagde, at kunstig intelligens vil gøre lærerne i stand til at undervise på smartere måder og bruge tiden på mere komplekse ting – som eksempelvis at gøre undervisningen mere inkluderende med ekstra opmærksomhed på og støtte til elever med særlige behov. Robotter kan på den måde fungere som assistenter for læreren og både tale og interagere med eleverne og fungere som instruktør.

”Vi har dog stadig den fordel, at robotterne kan gøre simple ting, mens vi kan gøre de komplekse ting. Måske ender vi med at blive kvalitetskontrollører af det, maskinerne laver,” sagde Stéphan Vincent-Lancrin med et skælmsk smil og lignede næsten en, der glædede sig til den byge af kritiske spørgsmål, der efterfølgende ramte ham fra GL-forsamlingen.

Nogle af dem handlede selvsagt om frygten for, at blind teknologibegejstring skal få new public management-typerne på banen sammen med politikere, der ser potentialet for besparelser gå i – undskyld udtrykket! – nærmest maskinel takt med robotterne.

Vincent-Lancrin understregede dog, at OECD på ingen måde advokerer for, at kunstig intelligens skal føre til færre lærere eller besparelser på lærerlønnen – men man kan ikke udelukke, at det vil ske. Man bør imidlertid huske, at det er dyrt at installere, hvilket mange steder vil sætte en naturlig bremse på en del af udviklingen.

”Argumenterne går mere på spørgsmålet om, hvorvidt man kan lade skolen stå udenfor den digitale udvikling, der foregår i resten af samfundet? Sandheden er faktisk, at der generelt ikke er meget kunstig intelligens i OECD-landenes uddannelsessystemer. Det kunne for eksempel have gjort en forskel under corona-krisen.”

New public management er måske bare i dvale
OECD-analytikerens konklusioner lød, at digitalisering giver mange nye muligheder.

Det koster imidlertid at installere og vedligeholde.

Kunstig intelligens vil påvirke uddannelsessystemer på den ene eller anden måde, hvad enten vi kan lide det eller ej – vil vi blokere alt, eller vil vi forsøge at forme det på den mest hensigtsmæssige og konstruktive facon? ”Toget har allerede forladt perronen”, som klichéen lyder.

Endelig kræver digital transformation social accept af nye undervisningsmodeller.

Arbejdsgiverne kan bruge de ansattes data! Derfor er det nødvendigt at støtte en etisk korrekt brug.

Mai Møller Nielsen er både medlem af UDU og GL’s hovedbestyrelse. Hun tror ikke, at der ligger nogle dårlige hensigter bag OECD-perspektiverne. Arbejdet foregår i bedste mening, men det kan bekymre hende, at nogle kan være så forankrede i deres tankegang, at de ikke selv opdager deres bias. Det kan let komme til at virke, som om sådanne forskere og analytikere sidder i et ekkokammer, hvilket måske ikke er så underligt, når man færdes i en organisation som OECD, mener Mai Møller Nielsen. Men når man som lærer er praktikeren ude i virkeligheden, ved man af erfaring, hvad de forskellige test og rapporter kan bruges til.

”Det kan godt være, vi skal tage lidt mere kritisk stilling. Vi er nået langt i Danmark og ligger derfor måske i et andet spor end mange andre medlemslande. Jeg tror dog ikke, new public management-tankegangen er død; den kan hurtigt blive genoplivet. Det kan blive lidt farligt, når en rapport så siger, at nogle ting ligeså godt kunne være en robot i stedet for en lærer.”

Bodil-Marie Ellerup Gade er ligeledes medlem af både UDU og hovedbestyrelsen. Hun betegner digitaliserings-sessionen i OECD som super interessant og en aha-oplevelse på den ikke så gode måde!

”Vi har en debat herhjemme, hvor vi stopper op og tænker os om, men måske skulle have været kritiske lidt tidligere, og så er det vildt at møde et system, der synes så begejstret for det, vi ser som en trussel,” siger hun.

Det har for hende sat gang i en refleksion over, hvilket perspektiv man taler ud fra i digitaliseringsdebatten. OECD-analytikerens var et lidt andet end GL-delegationens.

”Hvis udgangspunktet er en skole, der ikke er ret digitaliseret – i modsætning til i Norden, hvor vi er ret langt – så kan jeg godt forstå, man lettere kan fokusere på, hvad man kan bruge alt det her til. Men det vidner om, at vi så skal træde mange skridt tilbage og sætte gang i en kritisk refleksion over, hvad fordelene og ulemperne er. Hvor er det, de muligheder kan løfte undervisningen? Vi skal være skarpe på, hvor vi står og skal have vores politikere til at tage stilling til de her ting – lige nu kommer de med ingen eller få eller vage udmeldinger. Hvis vi overfører det med, at toget kører, til os, går det for langsomt. Vi bliver totalt overhalet indenom hele tiden,” siger Bodil-Marie Ellerup Gade.

Lærernes stemme
Anderledes positivt blev det efterfølgende møde med lederen af TALIS-afdelingen, Ruochen Li, opfattet. Hvor PISA-undersøgelsen, der tester elever, ofte er udskældt for at blive brugt manipulerende af politikere på baggrund af de standardiserede test, er TALIS på sin vis en undersøgelse af lærernes arbejdsforhold. Som Bodil-Marie Ellerup Gade siger: En mulighed, der ikke bruges nok, og derfor er der interessante perspektiver forbundet med undersøgelsen.

Den næste TALIS-undersøgelse er i gang og munder ud i en rapport næste år. I Danmark omfatter den 4000 lærere på 200 forskellige skoler, og Gymnasieskolen vil se nærmere på den senere på året. Ifølge Ruochen Li fremgår det af de foreløbige resultater, at der er en ligefrem korrelation mellem, hvor hårdt arbejdet er og antallet af stress-tilfælde.

”Vi siger ikke, at det skyldes arbejdet, vi siger blot, at der er en korrelation,” siger han med en mine, man sagtens kunne fortolke en smule sarkasme i, hvis man ville.

For at gøre resultaterne så valide som muligt, er det vigtigt, at så mange som muligt besvarer undersøgelsen. Her kan et problem være, at lærerne visse steder får forskellige belønninger og gaver for at deltage, hvilket kan så tvivl om, hvorvidt det er de rette svar.

”Men alt er anonymt, så i det mindste vil det ikke have nogen konsekvenser,” sagde Li og kaldte i samme ombæring TALIS for ”Lærernes stemme”.

”Hvad vil du gerne fortælle dine politikere? Ved at besvare spørgsmålene kan du sende en besked til din regering og dine ledere.”

TALIS fokuserer på barriererne for professionel udvikling. Der kan være forskellige årsager, for eksempel besparelser, tid eller manglende tilbud. Nogle lande har forladt undersøgelsen, fordi de ikke kunne lide resultaterne.

Håndskrevne afleveringer
GL-delegationen mødte også en fransk gymnasielærer, og her var det tydeligt, at der er store kulturforskelle mellem det danske og det franske system. De franske lærere har fuld metodefrihed, men lever efter drabet på Samuel Paty i en latent frygt på trods af en skarp adskillelse mellem stat og religion og forbud mod religiøse symboler i skolen.

Metodefriheden gælder dog også digitale devices, og derfor oplever lærerne ikke rigtig problemet med elever, der har travlt med at spille spil eller se Netflix i timerne. Og langtfra alle elever i Frankrig har bærbare computere. Derfor kan lærerne ikke basere undervisningen på det i samme grad som i Danmark.

Det betyder samtidig, at opgaver afleveres håndskrevne, ligesom der absolut ingen internetadgang er til eksamen. Eleverne må ikke engang have deres telefon på sig – det kan koste fem års karantæne fra afsluttende eksamener at overtræde forbuddet.

Endelig var der et møde med den franske lærerforening SNES, som blandt andet kunne fortælle om modstand mod reformer og kamp mod forringelser af arbejdsvilkår, dårlig løn, rekrutteringsproblemer og så videre.

For Mai Møller Nielsen var mødet med fagforeningen en påmindelse om, hvor let vi bliver vanemennesker, der let forsømmer at se ud over det, man kender. Det var lidt som at få holdt et spejl op foran sig, fortæller hun, da franskmændene gav udtryk for bestyrtelsen over en reform, der har indført årskarakterer. Som dansk lærer var det umiddelbart svært at se problemet i det. Men alt det, de franske lærere nu skal dokumentere, er en arbejdsopgave, der fylder rigtig meget, men som de ikke bliver kompenseret for.

Det har ifølge fagforeningen også ændret elevernes attitude i undervisningen. De er ikke længere optaget af den reelle læring, men af performance og at vække lærerens opmærksomhed. Det er i højere grad blevet et spil, lød beskeden.

”Jeg kan ikke sige, hvor jeg selv placerer mig i det spørgsmål – men jeg elsker at blive skubbet til, for jeg er blevet en lille smule døv i forhold til at tænke radikalt anderledes. Spørgsmålet er, om vi kan skabe frirum ved at frigøre os fra den sædvanlige tankegang? I stedet for altid at råbe op om, at der ikke er noget galt med vores faglighed, skal vi måske blive bedre til at byde ind. Derfor er det vigtigt, at vi samler erfaringer andre steder fra,” siger Mai Møller Nielsen, som dog ikke vil bytte det danske system med det franske.

”Men vi kan spørge, om vi er gledet for meget ud i yderpoler på en række områder?”

Et wake up-call
Studieturen til det franske har sat en masse tanker i gang hos både Mai Møller Nielsen og Bodil-Marie Ellerup Gade. De er enige om, at besøget hos OECD var givtigt og ret oplysende på forskellig vis. Og også en mulighed for dialog den anden vej. Ikke mindst har det skabt en større bevidsthed om OECD som en magtfaktor – på godt og ondt – man bør forholde sig til. Et godt wake up-call, som Mai Møller Nielsen siger. Og ikke mindst kan uddannelsesudvalget bruge en del af den erhvervede viden i sit fortsatte arbejde i GL.

”Vi kommer til at beskæftige os rigtig meget med det digitale. Der er de her perspektiver relevante at have med. Det er vigtigt at få blikket op for, hvad der sker andre steder og få inspiration. Det øger refleksionen,” supplerer Bodil-Marie Ellerup Gade.

På de indre linjer som fagforening har besøget også givet anledning til overvejelser. Det kan ofte være en udfordring at tale åbent om, at andre har det langt værre.

”Vi skal blive ved med at kæmpe for vores rettigheder. Mange af franskmændenes vilkår, dårlig løn, dårlige pædagogikummuligheder og så videre får da advarselslamperne til at blinke. Der skal vi i hvert fald ikke hen. Der er vi heller ikke, og jeg tror ikke, vi lander der, men vores generelle forhold er jo ikke blevet bedre de seneste år,” siger Bodil-Marie Ellerup Gade.

Hun finder det også interessant at blive konfronteret med, hvordan andre tænker lighed.

”Jeg bed mærke i deres tilgang til lighed i uddannelsessystemet. Jeg tror ikke, der reelt er mere lighed, men der er større opmærksomhed omkring det. Eksempelvis det med analog undervisning: Når alle ikke har adgang til udstyr og værktøjer, skal ingen have det. Vi har en idé om, at vi er superdemokratiske herhjemme, men det er vi måske i virkeligheden ikke.”