Eksamener på hf giver problemer: Hf-sektoren ønsker ændringer

Eleverne er forvirrede, retssikkerheden er tvivlsom, ressourceforbruget er stort, og lærere oplever stor skævbelastning. Ulemperne hober sig op, når lærere og ledere på hf-uddannelsen sætter ord på eksamen og eksamensformerne.

Kritikken af eksamen i den naturvidenskabelige faggruppe (NF) og i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) er stor. I de to faggrupper blev der med 2017 reformen indført en flerfaglig intern prøve og en enkeltfaglig prøve med ekstern censor.

Den løsning giver flere problemer, som bør håndteres, mener flere i hf-sektoren.

“Eleverne er i tvivl om, hvad kravene er til den enkeltfaglige og den flerfaglige eksamen, og de er forvirrede over, hvad KS-faget går ud på,” siger Niels Nøddebo Petersen, som er formand for Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF og arbejder på Københavns VUC.

Han peger samtidig på, at det er problematisk, at der er intern censur på den flerfaglige eksamen i KS.

“Intern censur er en udvanding af censorsystemet, og det gør det sværere at holde en national standard i faget. Der er også et tab ved, at lærere og censorer fra forskellige skoler ikke udveksler idéer, erfaringer og inspiration, “ siger Niels Nøddebo Petersen, som også peger  på, at ekstern censur til eksamen er en garant for elevens retssikkerhed.

Skal forberede sig til fire eksamener
Formand for Danske HF & VUC Pernille Brøndum er enig i kritikken af eksamen for NF og KS.

Hun mener, at intentionerne med faggrupperne er gode.

“Jeg tror, at rigtigt mange er glade for at arbejde i faggrupperne og samarbejde på tværs, men eksamen er ramt forkert og går ikke op i en højere enhed,” siger hun.

Ifølge hende kan eleverne have svært ved at finde ud af, hvor de skal lægge deres fokus. KS er tværfagligt, men samtidig skal eleverne også have fokus på, at de skal til en enkeltfaglig eksamen i historie, religion eller samfundsfag.

“Eleverne skal i princippet forberede sig til fire eksamener, og abstraktionsniveauet skal være højt. Det kræver meget af eleverne at skelne mellem, hvad der er tværfagligt og enkeltfagligt i undervisningen,” siger Pernille Brøndum, som også peger på, at der bliver brugt mange ressourcer på eksamenerne i NF og KS.

“Det er meget at skulle til to eksamener, i forhold til hvor meget tid man har at arbejde med fagene. Man kunne godt bruge de ressourcer bedre. Læreplanerne er i forvejen meget overfyldte,” siger Pernille Brøndum.

Kritikken af eksamen på hf efter reformen er ikke ny. Følgeforskning af gymnasiereformen viser, som Rambøll og Danmarks Evalueringsinstitut tidligere lavede for  for Børne- og Undervisningsministeriet påviste samme problemer for tre år siden.

Læs: Ny undersøgelse: Lærere og skoler kæmper med nyt hf

Jonas Niemann sidder i styrelsen i Kemilærerforeningen og underviste indtil sidste år i kemi og NF på Gentofte HF. Nu er han i gang med en ph.d. på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Tema om censorrollen og eksamen

Gymnasieskolen sætter fokus på rollen som censor og eksamen.

Læs artiklerne i Gymnasieskolen eller digitalt på gymnasieskolen.dk.

Har du ideer eller input til temaet, så skriv til johan@gl.org

Hvis det stod til ham, så droppede man den enkeltfaglige eksamen i NF.

“Når man læser læreplanerne, er det tydeligt, at intentionen med NF er at arbejde flerfagligt. Derfor er det bedre at investere i at lave en god flerfaglig eksamen og så bruge ressourcerne bedre,” siger Jonas Niemann, som også mener, det er svært som lærer både at nå at forberede eleverne til den flerfaglige og den enkeltfaglig eksamen.

Han peger også på, at det er et problem, at den flerfaglige eksamen er med intern censur. Ud over at retssikkerheden for eleverne er sat over styr, så mener han også, at der er en fare for, at NF bevæger sig i alle mulige forskellige retninger på skolerne, når lærerne ikke er ude at være censor på den flerfaglige eksamen i NF og dermed ikke ser, hvordan kollegerne gør det på andre skoler.

Skævbelastning af arbejdet
En anden ulempe ved NF og KS er, at der er risiko for, at nogle lærere bliver meget skævbelastede. Hvis en lærer har to hold i KS, så kan vedkommende potentielt skulle afholde fire eksamener i vinterterminen og eventuelt være censor, samtidig med at undervisningen på andre hold skal passes.

Derudover kan en lærer også risikere, at vedkommende har et meget overfyldt skema i efteråret, indtil eksamen i KS er afviklet. Eller med andre ord nogle lærere risikerer en stor skævbelastning for at få årsnormen til at gå op.

Martin Skov Petersen er tillidsrepræsentant på Horsens HF & VUC og sidder i det stående udvalg for VUC i GL. Han peger på, at det ikke kun er NF og KS, som skaber skævbelastning for lærere på hf. Han mener, at semesterstrukturen på hf, hvor fag bliver afsluttet om vinteren, har flere ulemper end fordele, og han foreslår derfor at afskaffe semesterstrukturen på hf.

“Det er meget uhensigtsmæssigt, at fagene på hf er opdelt i semestre frem for i skoleår. Arbejdsbelastningen bliver meget skæv af, at fagene afsluttes om vinteren. Men det betyder også, at fagene bliver komprimerede, og at underviserne ikke lærer eleverne særlig godt at kende, før de skal føre dem til eksamen,” siger han.

På 1. hf skal eleverne vælge idræt eller et kunstnerisk fag, som allerede skal afsluttes med en eksamen i vinterterminen.

“Mange elever skal lige vænne sig til at gå på en uddannelse, og så skal de op til eksamen i december. Samtidig betyder det også, at eksempelvis billedkunstlærere har mange timer i efteråret og ingen hold i foråret,” siger Martin Skov Petersen og fortsætter:

“Jeg synes, at eksamener så vidt muligt skal ligge om sommeren, hvor hele systemet er gearet til at gå til eksamen,” siger han.

Censorrollen på hf
En anden udfordring i forhold eksamen og censorrollen for hf-lærere er, når lærere er censor på en anden uddannelse, end de underviser på.

Helt konkret peger flere på, at det er uhensigtsmæssigt, at en hf-lærer skal være censor på en SRP på stx.

“Som hf-lærer har du ikke føling med SRP, og vi har ikke prøvet at være vejleder i en SRP. Et andet problem kan være, at du ikke er vant til at undervise i samfundsfag A, men skal være censor i en SRP, hvor eleven har skrevet i samfundsfag A,” siger Martin Skov Petersen.

Han peger også på, at problematikken gælder den anden vej, når en lærer fra stx, hhx eller htx er censor i den enkeltfaglige eksamen i NF eller KS.

“Det kan også være problematisk, da lærere fra stx ikke har indblik i, hvordan vi underviser i KS,” siger Martin Skov Petersen, som peger på, at det derudover er et stort problem, at der er forskel på, hvor meget tid hf-lærere får til at læse en SRP, hvis de bliver udtrukket som censor.

Pernille Brøndum fra Danske HF & VUC mener heller ikke, det er smart, at hf-lærere skal være censor på en SRP.

“Lærerne vil selvfølgelig gerne gøre deres job ordentligt og give den rigtige karakter. Mange hf-lærere har en tung eksamensperiode og at være censor i SRP gør den endnu tungere,” siger Pernille Brøndum.