GL’s overenskomstkrav vedtaget

En isbryder.

Den betegnelse har Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) formand Tomas Kepler flere gange brugt om overenskomstresultatet fra 2021 (OK 21). Her fik GL endelig et begyndende gennembrud på arbejdstidsområdet efter lang tids tørke – man kan næsten lave en gammeltestamentlig allegori til de syv magre år. Det var da også indirekte en del af vokabulariet, da selvsamme Kepler gik på podiet til GL’s ekstraordinære repræsentantskabsmøde i Kolding onsdag i denne uge med en motivering af kravspakken til næste vinters overenskomstforhandlinger (OK 24). Her var netop OK 21 en del af det omfattende bagtæppe for de krav, formanden ridsede op, og som repræsentantskabet skulle tage stilling til.

”Vi sagde dengang, at OK 21 var et skridt fremad. Vi er en af de eneste grupper, der kan siges at have fået noget ved OK 21. Den har faktisk gjort en positiv forskel på visse områder. Men vi kan omvendt sagtens sige, at der stadig er områder, vi slet ikke er færdige med i OK 21 – og som ledelserne fortsat ikke vil tage på sig,” sagde Tomas Kepler.

Forsigtig optimisme
Indledningsvist havde GL-formanden gjort opmærksom på, at bagtæppet jo i høj grad også er blevet udgjort af den situation, verden har stået i det seneste år med krig i Ukraine og deraf afledte effekter som stigende energipriser, inflation og så videre. Derfor kan man frygte en ramme for et politisk forhandlingsklima, hvor modparten vil sige, at nu skal der bruges en masse penge andre steder. Ligesom en begyndende morgenrøde i kølvandet på resultaterne fra de aktuelle forhandlinger på det private område (OK 23) kan blive ”forstyrret” af en politisk uenighed om lønpolitikken, hvis den af blandt andre statsministeren tidligere lovede begunstigelse af særlige grupper, som de andre offentligt ansatte så skal bidrage til i et nulsumspil, bliver en realitet.

”De private forlig giver os måske grund til lidt mere optimisme end før. Men der er stadig en vis grad af forsigtighed omkring, hvilke interne slagsmål vi kan få, hvis der skal findes løn til særlige lavtlønsgrupper,” sagde Tomas Kepler.

Et andet bagtæppe, fortsatte han, er selvfølgelig januar og februars medlemsmøder, hvor 114 skoler har været repræsenteret. Medlemmerne har her gennem workshops været meget mere aktiveret end ved tidligere møder forud for indsamling af overenskomstkrav. Det har med formandens ord bevirket, at organisationen på dette tidspunkt i processen har kunnet nå et skridt længere end tidligere.

Et åbent forhandlingsrum
Tomas Kepler gjorde slutteligt opmærksom på, at analysen af situation og muligheder heldigvis er ganske ens i både GL og i det akademiske forhandlingsfællesskab (AC). Den overordnede strategi er således at lægge sig op ad et fællesskab med de andre AC-organisationer for at kunne skabe et resultat, GL-medlemmerne kan sige ja til.

”Jeg ved godt, det har været svært at skulle drøfte, hvad der ligger i det ene eller det andet krav. Men det er en helt bevidst strategi, at vi ikke går mere i detaljen, for dermed at beholde et forhandlingsrum – vi vil ikke lukke vores eget forhandlingsrum i AC og ikke give modparten et forspring. Så der ligger altså en strategisk overvejelse bag, at det bliver lidt overordnet,” sagde Tomas Kepler, inden han lod formanden for GL’s overenskomstudvalg, Anne Sophie Huus Pedersen, præsentere kravene lidt nærmere (se faktaboks).

Medlemsmøderne viste, at især arbejdstidsrelaterede emner, eksempelvis den stadigt huserende problematiske skævbelastning, og løn – forstået som minimum fastholdelse af reallønnen – er vigtige punkter for medlemmerne. I lighed med formanden sagde Anne Sophie Huus Pedersen, at når man nu havde fået lidt på arbejdstid sidste gang, er det værd at bevæge sig videre ad den vej. Især, da andre organisationer nu også er begyndt at stille krav på området.

Hvad lønkravene angår, pegede hun på, hvad GL først og fremmest ikke ønsker:

”Vi ønsker os ikke en øget andel af lønnen forhandlet lokalt. Heller ikke et opgør med lønsystemet, for det anser vi ikke for realistisk, men vi vil have flere håndtag at bruge. Det er i øvrigt også et område med bred interesse i AC. Vi har også skrevet ”ligeløn”, fordi vi har en række uligheder internt i sektoren,” sagde hun med slet skjult henvisning til især problemerne med udmøntning af lokal løn på erhvervsgymnasierne.

Ingen stemte imod
Derpå fulgte en debat, der dels handlede om nogle præciseringer eller om at få forklaret uklarheder, dels bar præg af den legitimering af kravene, hovedbestyrelsen har opnået gennem processen med workshops på medlemsmøderne.

”Jeg vil også gerne fastslå, at det ikke er prioriterede krav, så vi vil ikke efterlade nogen krav på perronen forlods,” siger Tomas Kepler til gymnasieskolen.dk dagen derpå og tilføjer, at han dog har noteret sig, at løn og arbejdstid ligger højest på medlemmernes ønskeseddel.

– I efteråret tegnede det måske svært med en bevarelse af reallønnen. Kan GL-medlemmerne forvente lidt mere nu i forlængelse af de private forhandlinger og de analyser, vi hører fra arbejdsmarkedseksperter?

”Vi skal da altid være ambitiøse. Det ser måske bedre ud på lønsiden end for bare et par måneder siden, og vi skal anerkende samspillet mellem det private og det offentlige. Vi skal naturligvis ikke sætte ambitionerne lavere end resultaterne i det private – men som sagt er det ikke til at sige, hvad der kan ske, hvis for eksempel akademikerne skal finansiere sygeplejerskernes lønstigning. Så vi skal have nogle andre ting – de såkaldte bløde krav, som dog ikke altid er bløde. Uanset hvad der sker med lønnen.”

Efter en tilføjelse blev kravspakken sat til afstemning på repræsentantskabsmødet. Ingen stemte imod at sende kravene til AC som GL’s officielle krav, ligesom der efterfølgende var enstemmig opbakning til at tilslutte sig forhandlingsaftalen med de andre akademikerorganisationer.