”Du må gerne tidsregistrere…men du behøver ikke”

Sådan lyder det ifølge flere af vores tillidsrepræsentanter, enten ordret eller parafraseret, når deres rektorer informerer lærerne om, hvordan ledelsen håndterer lærernes arbejdstid. Det burde ikke kunne lade sig gøre at komme med en sådan melding til lærerne, med mindre der er indgået aftale med tillidsrepræsentanten om, at der ikke skal tidsregistreres, men det er tilsyneladende i de fleste tilfælde noget, lederen har besluttet sig for, uden at man har sat noget i stedet, som medarbejderne kan være så tilfredse med, at de har indgået lokal aftale derom. For læreren, som modtager et sådant budskab fra sin leder, er det svært at forstå anderledes, end at lærerens tidsregistrering er ligegyldig for lederen.

Men den går altså ikke.

 Det overordnede sigte med OK21er at skabe balance mellem de planlagte opgaver og den tid, det rent faktisk tager at udfører opgaven. Det skal sikre kvaliteten af planlægningen af lærernes arbejdstid.  

 Redskaberne til at opnå dette er:

– Åbenhed i planlægningen,

– Tidsregistrering/aftale,

– Dialog om arbejdsplanen/arbejdsporteføljen,

– Løbende dialog og dermed mulighed for justering,

– Godkendelse af tidsforbruget mindst 4 gange om året,

– og sammenligning mellem planlægningstallene og den forbrugte tid ved årsnormens afslutning.

 Det er afgørende vigtigt, at først og fremmest skolernes ledelser ikke bevidst eller ubevidst underminerer disse muligheder, men også at vi på lærerside gør, hvad vi kan for at realisere dette sigte.

Når det kommer til, om der skal tidsregistreres, så er formuleringerne i vores overenskomst – OK21 – ikke svære at forstå, og intentionen er klar. Der ER kun 2 muligheder for at håndtere lærernes arbejdstid:

–          Der skal ENTEN tidsregistreres (og overenskomsten har tidsregistrering som udgangspunkt, hvilket bl.a. fremgår af sætningen ”Lederen og TR drøfter efter normperiodens udløb en samlet opgørelse af timeforbrug ud fra medarbejdernes tidsregistreringer…”), og ledelsen skal leve op til de ledelsespligter, som OK21 foreskriver,

–          ELLER der skal indgås en lokal aftale med lærernes valgte repræsentant om, hvordan arbejdstiden på anden måde opgøres – lad os for nemheds skyld bare kalde det en ”arbejdstidsaftale”. Ved aftale – og KUN ved aftale – kan ledelsen fravige de ledelsespligter, som OK21 foreskriver.

Dette oplever vi som overenskomst-aftalepart ingen uenighed om med vores modpart – Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Det er lokalt, at uenigheden opstår. Det er selvfølgelig et ledelsesansvar at håndtere de ansattes arbejdstid jævnfør den centralt indgåede overenskomst. Vi kan også registrere, at en del skoler har været inde i en positiv udvikling efter OK21 blev indgået, hvilket er meget glædeligt. Men samtidig er der altså ledelser, som mener, at deres ansatte ikke behøver tidsregistrere, selv om man ikke har indgået en arbejdstidsaftale med tillidsrepræsentanten. Det betyder, at der er skoler, som helt grundlæggende lever uden for overenskomsten.

Det kan og skal vi selvfølgelig ikke acceptere.

Der er også andre indikationer på, at nogle skoler lever uden for overenskomsten. OK21 foreskriver, at: ”Der skal være løbende dialog mellem leder og underviser samt godkendelse af timeforbruget mindst hvert kvartal”.

Det er altså ikke en svær tekst at forstå.

Men det er LANGT fra alle lærere, som får en kvartalsvis godkendelse af deres timeforbrug. Det skal de altså have, og ligesom med tidsregistrering er det selvfølgelig et ledelsesansvar at udmønte overenskomsten så der ikke kan være tvivl om, at der er sket kvartalsvis godkendelse af timeforbruget.

Og så kan man på det grundlag tage en samtale om, hvordan læreren står i forhold til arbejdsbelastning, det næste kvartal, opgaver som kommer, osv. – altså udmønte overenskomstens krav om løbende dialog.

Og bemærk: Den kvartalsvise opgørelse af timeforbruget er ikke ”til forhandling” – der skal ske godkendelse.  Kan ledelsen ikke godkende lærerens timeforbrug, så kan det kun betyde, at læreren ikke har formået at opgøre timeforbruget, som det skal ske efter ledelsens anvisninger (og der er udgangspunktet så som nævnt et ledelsesansvar for, at der tidsregistreres), hvilket er en alvorlig situation. I værste fald er det en anklage om forsøg på svindel. De kvartalsvise godkendelser har et tydeligt formål, jævnfør OK21: ” De godkendte timer danner grundlag for opgørelsen af det samlede timeforbrug i normperioden ved dennes afslutning, men udgør ikke en endelig stillingtagen til eventuelt merarbejde”.

Hvordan når ledelser, som ikke benytter tidsregistrering, og som dermed ikke kvartalsvis kan godkende lærernes timeforbrug, frem til den opgørelse af det samlede timeforbrug ved normperiodens afslutning, som overenskomsten pålægger dem at nå frem til – hvis ikke der er indgået en lokal arbejdstidsaftale med tillidsrepræsentanten om andet?

Vi kender nogle af argumenterne for, at skoler vælger at leve uden for overenskomsten: ”Jamen lærerne gider ikke tidsregistrere. De gider ikke de samtaler, som er forbundet med godkendelserne. Hvis jeg kræver det, så bliver de sure. Det bliver til for mange samtaler. Og jeg vil som leder altså ikke indgå lokal arbejdstidsaftale, for det er en indskrænkning af mit ledelsesrum”.

Til det er blot at sige: Det er ikke holdbare forklaringer. Ja, det kan sagtens tænkes, at lærerne ikke er begejstrede for at skulle tidsregistrere. Det kan jeg såmænd også godt sætte mig ind i. Dels kan der være forskellige opfattelser af, hvilke fordele og ulemper der kan være med tidsregistrering overfor en lokal arbejdstidsaftale, såvel på leder- som på lærerside, og fuld respekt for det. Det er en dialog, man må tage lokalt, i GL-klubben og med ledelsen – GL anviser ikke, at den ene model er mere ’rigtig’ end den anden. Men lærerne er selvfølgelig demotiverede i forhold til tidsregistrering, hvis de allerede har oplevet, at ledelsens budskab er, at deres tidsregistrering egentlig er ligegyldig. Så bliver ledelsesopgaven med en loyal realisering af OK21 så meget desto større – men det er altså stadig en ledelsesopgave.

At en lokal arbejdstidsaftale skulle indskrænke det lokale ledelsesrum er efter min bedste overbevisning udtryk for en fatal og efterhånden bedaget misforståelse af, hvad ledelsesrum egentlig kan og skal være i vores sektor. Man kan lige så vel påstå, at man med en lokal arbejdstidsaftale skaber sig et andet og større ledelsesrum, hvor man med de ansatte som aftalepart og dermed anderledes medansvarlige etablerer en mere fælles, bredt delt og fremadrettet forståelse for, hvordan man skaber den bedste skole.

Spørg eksempelvis Pia Nyring, rektor på Øregård gymnasium, som til Gymnasieskolen har givet udtryk for, at den lokale arbejdstidsaftale, hun har valgt at indgå med lærerne ”har øget bevidstheden om, at det er et fælles projekt at få skabt et så godt arbejdsliv som muligt”, ligesom hun udtaler: ” Den største gevinst er arbejdsglæden i hverdagen. Der er en god stemning i huset, og jeg møder en enorm fleksibilitet fra lærernes side”.
Men der skal to til tango, som man siger; en ledelse kan uomtvisteligt afvise at indgå en lokal arbejdstidsaftale, hvis de ansatte skulle ønske en sådan, og vice versa – man kan bare ikke vælge at leve uden for overenskomsten.

Vi lægger overfor medlemmerne ikke skjul på, at der kun er to modeller: Tidsregistrering eller arbejdstidsaftale. Og vi gør det helt klart, hvorfor det er voldsomt problematisk, hvis vi på lokalt plan ikke selv engagerer os i og om nødvendigt presser på for, at tingene kører som overenskomsten foreskriver. Ja, der er mange frustrationer i at skulle kæmpe en lokal kamp, som man måske endda allerede har prøvet at kæmpe i flere omgange, eksempelvis for at få lærernes tidsregistrering taget alvorligt. Det kan være svært at få alle med. Men OK21 er også et lokalt ansvar. Det kræver en høj grad af solidaritet og fælles fodslag, og vi kommer meget gerne ud og understøtter den lokale proces for at få en ordentlig realisering af overenskomsten. Når tidsregistrering og medfølgende ledelsespligter – herunder bl.a. kvartalsvise godkendelser – faktisk er det, vi har som det overenskomstsikrede udgangspunkt for alle vores ønsker til, hvordan vores arbejdstid – og dermed arbejdsliv – skal håndteres, så SKAL vi gøre alt, hvad vi kan, for at det værktøj bliver benyttet efter overenskomstens regler, alle de steder, hvor man ikke indgår lokal arbejdstidsaftale om andet.

Vi må være villige til at tage de svære diskussioner og stå sammen, for målet er, at vi som sektor i langt højere grad skal kunne tage et fælles, kollektivt ansvar for, at vores skoler ledes så hensigtsmæssigt som muligt i en ressourcemæssigt meget svær tid, hvor fællesskabet – ultimativt et fællesskab på hele arbejdspladsen, med lærere og ledere sammen – benytter overenskomsten, som den er tænkt. En overenskomst, som søger at fremme, at lærere og ledere via centralt eller alternativt lokalt aftalte processer, dialog og samarbejde skaber balance mellem de planlagte opgaver og den tid, det rent faktisk tager at udføre opgaven. Alternativet er, at det er op til den enkelte i overført forstand at lære at svømme i oprørt hav, hvor kravene bare forøges, og der hverken er tidsregistrering eller lokal arbejdstidsaftale at gribe efter, eller drukne. Og kære medlemmer: Alt for mange af jer gisper efter vejret. Hvis den tilstand ikke skal resultere i flere og flere individuelle stresssygemeldinger eller udbrændthed og ’quiet quitting’, så er der ikke anden vej end den fælles indsats for indhegning af arbejdspresset – og der er den lokale realisering af OK21 et vigtigt spor.

Så derfor skal vi ikke acceptere, hvis budskabet er, at I gerne må tidsregistrere – ”men I behøver ikke”.