Psykolog advarer: “Elevernes kriser kan vandre videre til lærerne”

Om Rikke Høgsted

• Stifter og leder af Institut for Belastningspsykologi.
• Krise- og organisationspsykolog og forfatter.
• Har tidligere arbejdet for Dansk Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, Det Danske Forsvar, Falck og Region Hovedstadens Psykiatri.

Et stigende antal unge mistrives. Den udvikling er de fleste gymnasielærere vidne til. Lærerne er en faggruppe med høje følelsesmæssige krav. Dermed tilhører de også en gruppe, der kan blive ramt af en sekundær traumatisering, som det hedder i psykologisk fagsprog.

“Vi kan blive ramt af sekundær traumatisering, når vi er sammen med mennesker, der er traumatiseret eller kriseramt. Det skyldes, at der er en risiko for, at deres krise eller traume vandrer videre over i os,” fortæller krise- og organisationspsykolog Rikke Høgsted, der er leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi.

Det ligger ligefor at forstå, at der i visse stillinger, som for eksempel falckredder, krigsreporter eller soldat, er en øget risiko for at opleve voldsomme hændelser. Situationer, der kan resultere i, at personen bliver traumatiseret. Færre er dog klar over, at det også kan få konsekvenser for de, der bliver indirekte traumeeksponeret gennem samvær med traume- eller kriseramte mennesker.

“Påvirkningerne på medarbejdere med høje følelsesmæssige krav er lidt mere lumske, fordi de lettere kan gå under radaren. Ofte har medarbejderne måske også vænnet sig til kravene og er blevet lidt blinde for konsekvenserne. Man kan derfor have en tendens til at bagatellisere dem,” siger Rikke Høgsted.

Når man som ansat kan blive udsat for belastninger i form af enten traumeeksponering – direkte som indirekte – eller i form af høje følelsesmæssige krav kræver det, at ens arbejdsmiljø er bæredygtigt – det vil sige, at der er en balance mellem udnyttelse og beskyttelse af ens ressourcer, forklarer Rikke Høgsted og tager et kort frem, der illustrerer den såkaldte bæredygtighedsmodel. Modellen viser sammenhængen mellem beskyttelse og udnyttelse af en medarbejders ressourcer. Ressourcer skal forstås bredt som medarbejderens tid, økonomi og faglige og menneskelige kompetencer.

“Det ideelle er selvfølgelig at ligge i midten: Hvor der er overensstemmelse mellem krav og ressourcer og mellem at være effektiv og præstere optimalt og til tiden,” siger Rikke Høgsted og tilføjer:

“De fleste har dog en periode indimellem, hvor de er nødt til at klemme balderne sammen. Det kan vi sagtens klare, for vi er gearet til belastning, hvis bare der bliver sat et punktum, og der efterfølgende er tid til at restituere. Præcis som ved hård fysisk træning.

”Problemet opstår, hvis vi vedvarende bruger lidt flere ressourcer på arbejdet, end vi får opbygget, pointerer Rikke Høgsted.

“Den akkumulerede belastning resulterer i en systematisk slitage, og så kan en lille dråbe pludselig få glasset til at flyde over. Vi bliver ofte forskrækkede over det, fordi det måske virker som en lille, isoleret ting, der får os til at bryde sammen. Men vi er ofte blevet blinde for den vedvarende belastning,” siger hun og uddyber:

“Jeg kalder det, at medarbejderne sivebløder – stille og roligt – dråbe for dråbe. På et tidspunkt er der ikke mere ‘blod’, og man bliver syg.

”Konsekvensen er den samme, hvad enten man oplever en enkeltstående voldsom belastning eller vedvarende belastninger uden mulighed for bevidst bearbejdning og restitution: Den mentale slitage sættes i gang, og vi risikerer at bryde sammen, fastslår Rikke Høgsted.

Siden Anden Verdenskrig har man vidst, at alle har et ‘breaking point’, når det kommer til mental belastning, fortæller Rikke Høgsted. Det er forudsigeligt, at alle på et tidspunkt vil bryde sammen.

“Superman er død – han døde i Anden Verdenskrig. Myten om supermand er desværre ikke død, men genopstået i narrativen om den robuste medarbejder!”

Holdsport
Hvis ikke vi får forebygget ordentligt, vil den mentale slitage sætte ind.

“Vi begynder på et tidspunkt at blive så pressede, at det sætter sig i kvaliteten af vores arbejde. Det vil på sigt betyde, at vi begynder at mistrives. I værste tilfælde bliver vi mentalt syge af overbelastningen,” siger Rikke Høgsted.

Ansatte kan reagere forskelligt, når de har været udsat for pludseligt opståede eller vedvarende psykiske belastninger. Signalerne kan komme fra kroppen, hovedet, følelserne eller ens adfærd, forklarer Rikke Høgsted og lister nogle af symptomerne op, som ikke i sig selv er en sygdom, men som kan være tegn på det: kronisk alarmberedskab, rastløshed, søvnproblemer, nedsat koncentration, hukommelse eller kreativitet, hjælpeløshed, afmagt, frygt, vrede, skyld, nedsat empati, nedsat lyst til intimitet.

“Jo flere faresignaler der er til stede, jo større er risikoen, og des vigtigere er det, at man stopper op og undersøger situationen nærmere,” siger Rikke Høgsted.

Arbejdspladsen bør derfor sætte ind aktivt og forebyggende, siger Rikke Høgsted og finder endnu en illustration frem. Denne gang af den såkaldte IGLO-U-model, der viser, hvad individet, gruppen, ledelsen, organisationen og uddannelsesstedet kan gøre for at forebygge psykiske belastninger.

“Det er vigtigt at forstå, at det er en fælles opgave. Det er en holdsport: Alle har en plads på banen, og alle skal spille bolden,” understreger hun.

Under Anden Verdenskrig erfarede man også, at de soldater, der ikke brød sammen, på trods af at de statistisk set burde, var en del af en velfungerende gruppe.

“At være en del af en velfungerende arbejdsgruppe er isoleret set det mest magtfulde og forebyggende niveau i forhold til at håndtere psykiske belastninger. Det er faktisk vildt, hvad vi kan holde til, hvis vi er en del af en velfungerende arbejdsgruppe,” siger Rikke Høgsted og indskyder:

“Det betyder selvfølgelig ikke, at ledelsen kan ‘skamride den hest’ ved for eksempel at fylde flere elever i klasserne eller give lærerne flere opgaver!”

Kæmpe sikkerhedsnet
Det lumske ved at spotte mental belastning hos gymnasielærere er, at de arbejder i et solistfag, påpeger Rikke Høgsted.

“Oftest har der nok ikke været én voldsom episode med bulder og brag, men mere en vedvarende påvirkning, der gør dig bundulykkelig, halvt traumatiseret eller helt resigneret,” siger Rikke Høgsted og uddyber:

“Som gymnasielærer er man jo meget alene om at klare det, og så hopper man måske lettere på myten om, at man ikke er dygtig nok. For det ser jo ud til, at alle de andre har styr på det.”

Men det er afgørende at komme væk fra den stigmatiserende individtænkning, pointerer  Rikke Høgsted.

“Vi skal væk fra den gammeldags måde at spørge på: ‘Hvad er der galt med dig?’ og frem til ‘Hvad er der sket for dig? Hvad er du oppe imod?’,” siger Rikke Høgsted og forklarer:

“Det første spørgsmål bliver jo bare en evaluering af personen, og hvis nu man ikke er helt bevidst om, hvorfor man er ekstra tyndhudet lige nu, så bliver det nærliggende at lade som om, man er ovenpå. Derved afskærer vi os lige nøjagtig fra det allervigtigste; nemlig hvordan vi kan få hjælp.”

Rikke Høgsted peger på, at den nødvendige støtte både kan være følelsesmæssig, faglig, feedbackorienteret og praktisk. Hun forklarer med eksempler:

“Den følelsesmæssige støtte er jo nærmest intuitiv: Man drager omsorg.”

“Rådgivning, faglig støtte og vidensdeling er nogle af de stærkeste måder, man kan kollegastøtte på. Det er essentielt, at viden er fælleseje på en arbejdsplads og ikke noget, man sidder og putter med.”

“Den feedbackorienterede støtte kan handle om at være kærligt kritisk over for hinanden. Der er så meget psykologisk tryghed i at kunne stole på, at kollegerne har mine blinde vinkler. Vi er flokdyr og har brug for at realitetskorrigere.”

“Endelig er der den praktiske hjælp, som man godt kan have en tendens til at undervurdere. Men nogle gange er det det, der skal til, for at få næsen oven vande,” siger Rikke Høgsted.

Selvom kollegerne har stor betydning for, hvordan man kan håndtere belastninger, så er de overordnede rammer altafgørende.

“Der er naturligvis behov for, at ambitioner og standarder går hånd i hånd med de ressourcer, man har. Ellers er der problemer fra starten. Og så har det stor betydning, at ledelsen sørger for, at der er et sprog for psykisk belastning,” siger Rikke Høgsted og fortsætter:

“Det kan ikke løse en dårlig normering, men det kan forebygge og optimere sandsynligheden for, at de ansatte ikke bliver sygemeldt, og så vi bruger vores ressourcer samvittighedsfuldt.”

Både ledelsen og organisationen spiller en central rolle i forhold til at skabe de bedste rammer til at forebygge psykisk overbelastning.

“Det er arbejdspladsens ansvar at spænde et kæmpe sikkerhedsnet ud for medarbejderne med alt fra personalepolitikker, strategisk planlægning af opgaverne, faglig ledelse, mentorordning til supervision og så videre og så videre,” fastslår Rikke Høgsted.

Artiklen er ændret 18. februar 2023, da vi var kommet til at skrive sekulær traumatisering i stedet for sekundær traumatisering.
Fejlen vil jo desværre stadig stå i den trykte udgave af artiklen. Vi beklager.