Løn og arbejdsvilkår hænger sammen

Få uger efter arbejdsgiverne med alvorstunge miner, der skulle signalere smalhals, indledte overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked (OK 23), satte Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) tirsdag i denne uge det første skib i søen forud for næste vinters offentlige forhandlinger, OK 24.

Det skete på Nørresundby Gymnasium & HF – det første af en række medlemsmøder forskellige steder i landet de næste uger. Møderne har titlen ”Dit og kollegernes arbejdsliv” – hvad fylder for lærerne på skolerne, og hvad er vigtigt at få gjort noget ved?

Møderne skal ses som en mulighed for, at lærerne kan give GL yderligere viden om de generelle problematikker på lærerværelserne. Samtidig skal de danne baggrund for indsamling af krav til de kommende overenskomstforhandlinger. Kravene skal vedtages på forårets repræsentantskabsmøde i Kolding om godt halvanden måned.

Konceptet for medlemsmøderne er denne gang anderledes end tidligere, hvor de nok har båret præg af oplæg fra GL’s politikere med efterfølgende diskussion. Nu står den på korte oplæg og arbejdsgrupper omkring fem overordnede temaer: Løn, det gode arbejdsmiljø, fleksibilitet & arbejdstid, det grænselæse arbejde, kompetenceudvikling.

Skævbelastning stadig et stort problem
Efter et par timer i hinandens selskab stod det klart, at for de lidt flere end 30 nordjyske GL-medlemmer, der havde indfundet sig nord for Limfjorden på en regnfuld tirsdag eftermiddag, var bekymringen, for hvorvidt reallønnen kan bevares, et helt centralt tema.

GL-formand Tomas Kepler gav da også i sit oplæg en grundig redegørelse for bagtæppet for OK 24, som situationen ser ud lige nu. Det vil sige med krig i Europa og deraf følgende energikrise og inflation, forhandlingerne på det private område – som vi endnu ikke kender resultatet af, men som traditionelt får en vis indflydelse på forhandlingerne i den offentlige sektor – og debatten om skævdelingen af løn i det offentlige, som også blev en del af efterårets valgkamp, da flere af politikerne på Christiansborg forlods lovede blandt andre sygeplejerskerne en gedigen lønstigning. Læg dertil en formodentlig eksekution af Store Bededag og andre usikkerhedselementer.

Det store spørgsmål er, betonede Tomas Kepler, hvordan man i det akademiske forhandlingsplan, såfremt reallønnen ikke kan sikres, får lagt en god plan for at nå frem til et forlig, organisationerne og deres medlemmer kan stemme ja til.

Jacob Houkjær Jensen, der underviser i samfundsfag og historie på netop Nørresundby Gymnasium & HF, nævner efterfølgende for gymnasieskolen.dk også reallønsspørgsmålet som det første punkt i overenskomstøjemed.

”Vi ved selvfølgelig godt, det bliver svært. Men lønspørgsmålet står ikke alene. For mig handler det også om sammenhængen med balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Her mener jeg, der er et stort behov for en forbedring i forhold til arbejdstid. Vi oplever stadig store udfordringer med skæv arbejdsbelastning og deraf følgende spidsbelastninger. Blandt andet på grund af grundforløbet, der medfører en skævvridning, man ikke kan planlægge sig ud af, om så ledelsen er nok så dygtig. På samme måde er SRP-forløbet også forfærdeligt. Det føles, som om de konstruktioner slet ikke er blevet tænkt ind i arbejdet som underviser,” fortæller Jacob Houkjær Jensen.

Flere lærere på medlemsmødet pegede på samme problematik og foreslog blandt andet kvartalsopgørelser, ligesom nogle godt kunne tænke sig redskaber, der kan tvinge ledelserne til at tage tidsregistrering alvorligt – for eksempel et dokumentationskrav udadtil.

Kompleksiteten er steget
Sikringen af reallønnen er ligeledes det første, Majbrith Borg Andersen, der primært underviser htx- men også eux-elever på Aalborg Tekniske Gymnasium, nævner. Men ligesom kollegaen i Nørresundby mener hun ikke, at lønnen alene kan gøre det, når vi taler overenskomst. Det handler ligeså meget om arbejdsvilkår, siger hun.

”Jeg er egentlig ikke interesseret i at få mere i løn, hvis det betyder, at jeg skal arbejde mere. Dagligdagen skal fungere. Jeg synes, man har kunnet mærke et tiltagende pres siden OK 13. Blandt andet er kompleksiteten blevet meget højere. Der er blevet flere ting at tage hensyn til. For eksempel elevtrivsel, og det er krævende.”

Majbrith Borg Andersen tilføjer, at elevtrivsel selvfølgelig også før har været vigtig. Forskellen er, at det nu bliver italesat på en anden måde, der giver lærerne større ansvar på området, og ledelserne har stor fokus på det. For eksempel har man på Aalborg Tekniske Gymnasium brugt personalemøder på pædagogiske kurser for særligt sårbare unge, og det er blevet et fast punkt at drøfte elevernes læring.

”Vi skal naturligvis gøre de ting, men der skal ressourcer til det. Det kan da godt være, at timetallet er det samme, men det er alle de ting rundt om undervisningen, der kommer til at fylde meget,” forklarer hun.

Majbrith Borg Andersen oplever også skævbelastning. Eksempelvis har hun lige haft et eux-hold, der dybest set skulle igennem tre års danskundervisning på et halvt år. Sådan noget kan mærkes, både for elever og lærere, lyder det.

Feriefridage bør tænkes anderledes
Det bringer naturligt det grænseløse arbejde og lærernes arbejdsmiljø på bane. I arbejdsgrupperne på medlemsmødet i Nørresundby var skævbelastningen et spøgelse, der hele tiden gik igen. Nogle af deltagerne foreslog en slags ”dummebøder” til ledelsen, hvis normerne ikke overholdes. Det kunne være i form af både økonomiske sanktioner eller en ekstra lærer i den pågældende klasse.

Andre pegede på, at forberedelse og undervisningstid skal følges mere realistisk ad, ligesom et loft for klassestørrelser kunne være en mulighed – igen blev der peget på, at der jo både er skriftligt rettearbejde og håndtering af eleverne i spil. En anderledes elevgruppe end tidligere giver høje følelsesmæssige krav, og det store elevtrivselsfokus ”giver bare opgaver, opgaver, opgaver”, lød det.

”Det er nok også nødvendigt, at vi får lavet en slags forventningsafstemning overfor os selv og som kolleger. Hvornår er nok nok? Vi skal være mere tydelige, også overfor eleverne, for vi er jo en slags rollemodeller. Man synes altid, at noget kunne være blevet bedre,” siger Majbrith Borg Andersen.

Hun kunne endvidere, i bestræbelserne på at skabe den rette balance, også godt tænke sig, hvis man tænkte for eksempel den sjette ferieuge, altså feriefridagene, anderledes. Eller hvis man kunne lave en ordning, så man optjente en form for bonusdage – måske en slags omsorgsdage, der ikke behøvede at være til børn, men også syge forældre. Eller bare til sig selv.

Jacob Houkjær Jensen er på samme frekvens:

”Som det er nu, er den sjette ferieuge i virkeligheden bare arbejde på et andet tidspunkt. Det er en håbløs konstruktion. Jeg ved ikke, om det er noget, man kan planlægge sig ud af lokalt. Men lige nu skal man bare samle undervisningen op på et andet tidspunkt, ligesom når man er syg. Begge dele er faktisk stressende,” siger han.

Også andre i arbejdsgrupperne påpegede ferieperioder som meget fastlåste og til tider problematiske – ikke mindst i forhold til spidsbelastninger og skævbelastning, ligesom der også blev udtrykt ønske om flere timer og generelt flere ressourcer til kompetenceudvikling – herunder også et ønske om opmærksomhed på, at eksempelvis VUC-lærere ofte har en konjunkturfølsom ansættelse, der giver dem nogle kompetenceudviklingsbehov, der ikke altid er i overensstemmelse med skolens behov. Lidt i stil med GL’s bestræbelser på at hjælpe afskedigede medlemmer over i andre brancher med større jobmuligheder. En kompetenceudviklingsfond i AC-regi kunne være en mulighed, lød det.

Et andet af medlemsmødets interessante budskaber var et forslag om et centralt værn mod dårlig ledelse – forstået på den måde, at mens lærerne evalueres to gange om året, er der for ledernes vedkommende en APV hvert tredje år.

I den forlængelse blev også de ofte store afstande på erhvervsgymnasierne mellem de, der tager beslutningerne og de, der udfører dem, påtalt. Eksempelvis havde en af mødedeltagerne kun talt med sin øverste leder en enkelt gang på 12 år.

Medlemmerne, der deltog på mødet i det nordjyske, tog i øvrigt generelt positivt imod den for denne type møder nye model med workshop i arbejdsgrupper.

”Det var ikke så dårligt, som det før har været,” lød det blandt andet.

Det er efter sigende et ganske godt skudsmål nordenfjords.

Møderækken fortsætter torsdag i Århus.