Få overblikket: Ministeriets plan for fordeling af elever næste skoleår

Nu er det muligt at få et billede af, hvordan eleverne bliver fordelt på de enkelte gymnasier næste skoleår.

Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt en foreløbig plan for kapaciteten på landets gymnasiale uddannelser til næste skoleår.

Med aftalen om elevfordeling har ministeriet fået det suveræne ansvar for fastlæggelsen af kapaciteten på landets gymnasier de næste tre år.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mener, at en stram kapacitetsstyring er helt afgørende for, at aftalen om elevfordeling kommer til at virke efter hensigten.

“Vi vil fjerne hele den overkapacitet, der ligger i systemet for at skabe balance mellem de forskellige gymnasier. Hvis et gymnasium er vant til at have 12 klasser, og den kapacitet er med til at underminere et mindre gymnasium et andet stedet, så skal der strammes op,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil til gymnasieskolen.dk.

Pernille Rosenkrantz-Theil fortæller, at visse gymnasier hidtil har meldt en overkapacitet ind til fordelingsudvalgene, og at kapaciteten flere steder har været for stor i forhold til antallet af elever. Samtidig har nogle populære gymnasier ifølge ministeren tilbudt andre elever pladser, hver gang der er blevet en ledig plads på skolen. På den måde har nogle skoler mistet mange elever.

“Det er sådan, konkurrencen mellem gymnasier har foregået. Nu vil en stram kapacitet ændre på det,” siger hun.

Hun er sikker på, at ministeriets nye kapacitetsberegning vil virke i praksis.

“Det er ikke en trossag. Det handler om at tælle eleverne og tilpasse dem med kapaciteten,” siger hun.

Tallene viser, at Børne- og Undervisningsministeriet regner med, at 27.356 elever på landsplan ønsker at gå på det almene gymnasium til næste år, og ministeriets beregningstekniske kapacitet er på 10 pladser mere. Det tal er inklusive teknisk overkapacitet, hvilket vil sige, at skolerne godt må have en kapacitet på over 28 elever per klasse i gennemsnit.

Det viser tallene
Tallene for de andre gymnasiale uddannelser viser, at der på landsplan er en større beregningsteknisk kapacitet end det forventede antal elever. Det har dog især også været den skæve elevfordeling på de almene gymnasier, som er årsagen til, at politikerne lavede aftalen om elevfordeling.

Blandt andre Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Danske Gymnasier sidder netop nu og studerer ministeriets beregningstekniske tal for skolernes kapacitet. Tallene er foreløbige og kan ændre sig i processen helt frem til maj 2023.

Formand for GL Tomas Kepler vil derfor heller ikke endnu gøre sig klog på, om Børne- og Undervisningsministeriets tal rammer fuldstændig plet i forhold til at skabe en elevfordeling, som hjælper mindre gymnasier i udkantsområder og skoler, som er ramt af faldende søgetal og skæv elevfordeling i de større byer.

“Jeg er enig med ministeren i, at en stram kapacitetsstyring er afgørende for, at aftalen om elevfordeling virker. Det handler grundlæggende om, at der sikres et stabilt og bæredygtigt elevgrundlag på de skoler, som i dag har for få ansøgere. Det er hele fundamentet for aftalen,” siger Tomas Kepler.

Han lægger også vægt på, at det er foreløbige tal, og at der er mulighed for at justere frem mod næste skoleår, og at elevfordelingsaftalen også skal evalueres løbende.

“Vi løser formentlig ikke alle problemer det første år, men det er særdeles vigtigt, at kapaciteten er så stram, at vi kommer godt i gang, og at alle kan se, at aftalen gør en positiv forskel for de udsatte skoler,” siger Tomas Kepler.

“Ikke voldsomt”
Henrik Nevers, som er formand for Danske Gymnasier, vil heller ikke konkludere for meget ud fra de foreløbige kapacitetstal.

Han synes, det ser ud som om, at ministeren har ret i, at det er en stram kapacitetsstyring, men han hæfter sig også ved, at der ikke umiddelbart er enkelte gymnasier, som mister mange klasser.

“Umiddelbart ser det afbalanceret ud. Det ser ikke ud til, at der sker voldsomme ændringer for de enkelte skoler,” siger Henrik Nevers, som bemærker, at ministeriets foreløbige plan også er afhængig af, hvor mange elever der søger ind på gymnasiet.

På Roskilde Gymnasium, hvor han selv er rektor, bliver der til næste skoleår en klasse mindre end i år.

Med aftalen om elevfordeling besluttede politikerne også, at seks gymnasier i dette skoleår ikke fik lov til at optage elever.

To af de skoler er Viby Gymnasium i Aarhus og Hvidovre Gymnasium & HF, og her modtages kapacitetstallene med forsigtig optimisme.

På Viby Gymnasium er kapaciteten sat til otte klasser.

“Jeg er tilfreds med denne kapacitet. Det er vigtigt med en vis volumen for at kunne blive ved med at have en fornuftig elevfordeling. Hvis vi bliver for små, er vi sårbare over for, at elevsammensætningen tipper,” siger rektor Lone Sandholdt Jacobsen.

Hun er dog lidt nervøs for, om ministeriets beregninger holder.

“Kapaciteten passer kun, hvis ministeriet får ret i, hvor mange elever som søger ind på gymnasierne. Men der skal jo også laves tilpasninger og finpudsning, hvis tallene ikke passer,” siger Lone Sandholdt Jacobsen, som forventer, at de skoler, som i dag er udfordret med for få elever bliver tilgodeset, hvis antallet af elever bliver lavere end forventet.

Rektor på Hvidovre Gymnasium & HF Tania Sheikh Larsen havde gerne set, at hendes skole var blevet tildelt fem klasser frem for fire på stx, men hun er dog alligevel nogenlunde tilfreds.

“Fire klasser er udmærket for os. Men det er interessant at se, hvad der sker, hvis ministeriet har været for optimistiske i forhold til antallet af elever. Jeg vil dog argumentere for, at hvis der færre elever, så skal de skoler, som elevfordelingsaftalen skal hjælpe, fyldes op først. Ellers bliver det som før,” siger Tania Sheikh Larsen.

Se Børne- og Undervisningsministeriets foreløbige plan for elevfordeling næste skoleår

Se bilag med sammenligning for 2021.