Når undervisningen rykker ud af klasselokalet

En høj faglighed. Det er helt centralt for lærerne, når de rejser ud med eleverne. På flere skoler har ønsket om klimavenlige studieture givet nye rejsemål. Og nogle steder har det ført til en diskussion om, hvad man egentlig vil med studieturene.

Langt de fleste gymnasielærere har prøvet det. At stå med ansvaret for 28 elever i Berlin, Athen eller Rom – nogle endda mange gange. For alle klasser tager på studietur.

Men selvom studieturen er en selvstændig del af gymnasiet, står der ingenting i bekendtgørelser, læreplaner og vejledninger om, hvad en studietur skal indeholde, eller hvad formålet med den egentlig er.

Spørger man lærerne, er de dog ikke i tvivl. Det allervigtigste på en studietur er, at der er et indhold med en høj faglighed. Det viser en rundspørge til 13 tilfældigt udvalgte gymnasier over hele landet, som Gymnasieskolen har lavet. Vi har bedt tillidsrepræsentanterne beskrive lærernes oplevelse af studieturene anno 2022. 

Mens det på nogle skoler især er dansk- og historielærerne samt lærerne med studieretningsfag, der tager på studietur, er det på andre skoler alle lærere, der har mulighed for at komme afsted. Typisk har studieturen et overordnet emne, som eleverne også arbejder med i undervisningen inden og efter turen, og på mange skoler skal eleverne aflevere en eller anden form for produkt som afslutning. 

Det stærke faglige fokus kommer til udtryk på mange forskellige måder. Flere i rundspørgen slår på, at studieturens store styrke er, at den bidrager med noget fagligt, man ikke kan opnå hjemme i klasselokalet. 

”En studietur skal have faglig værdi. Man vil have noget konkret fagligt med sig hjem, så man føler, at det har styrket elevernes forståelse af faget, at man var der,” siger Lisbeth Møller, der er tillidsrepræsentant på Nordfyns Gymnasium, og fortsætter:

”Nogle fag har ikke så mange timer, men stadig mange krav i læreplanerne. Der er lærere, der synes, at det koster for meget på det samlede timetal at tage på studietur, i forhold til hvad de kan nå at få af fagligt udbytte.”

Tillidsrepræsentanterne fortæller, at der dog næsten altid er lærere, der gerne vil på studietur, og at det er sjældent, at ledelsen må bede nogen om at påtage sig opgaven. Men de lægger ikke skjul på, at det er en opgave, der deler lærerkollegiet. Nogle elsker den, andre er helst fri. 

”Lærere med små børn kan have svært ved at være væk hjemmefra i fem dage, og nogle synes, det simpelthen er for stor en mundfuld at rejse med eleverne. Andre synes, at studieturene er det krydderi, der gør, at gymnasielærerjobbet er fedt,” siger Maria Faldborg Steinhausen, tillidsrepræsentant på Helsingør Gymnasium.

Kan styrke fællesskabet
Selvom det faglige udbytte er det primære fokus, er det almendannende og sociale på studieturen også vigtigt og har stor betydning, påpeger flere tillidsrepræsentanter. 

”Studieturen kan styrke det sociale fællesskab i en klasse, og det kan være med til at forbedre undervisningen, når man kommer hjem. Hvis en klasse har det godt med hinanden, og der er et trygt og tillidsfuldt læringsrum, hvor ingen er bange for at sige noget forkert, har det stor værdi,” siger Anders Søding Sørensen, tillidsrepræsentant på Favrskov Gymnasium. 

Line Thorsteinsson, der er tillidsrepræsentant på Nørre Gymnasium i København, mener faktisk, at det at få rystet klassen sammen socialt er det allervigtigste fokus. 

”Studieturen skal give trivsel. Eleverne skal have det sjovt og have nogle oplevelser med hjem. Men selvfølgelig foregår alting i lyset af noget fagligt. Det er klart, at man som lærer er sit fag. Det er meget svært for en lærer at tage afsted uden hele tiden at tale fag. På den måde foregår der nærmest undervisning konstant,” siger Line Thorsteinsson.

Selvom det kan være hårdt som lærer at være på studietur, er det givet godt ud, mener hun.

”Man får virkelig noget god tid med eleverne. Rejser man i 2.g og har klassen i tre år, er det en investering, der kommer mange gange igen, fordi man har lært dem bedre at kende,” siger Line Thorsteinsson. 

Flere skoler har sat et prisloft på studieturene på 4.000 kroner og rejser derfor kun inden for Europa. Det gør man, for at alle elever skal have råd til at komme med, selvom de kommer fra forskellige vilkår. Nogle af skolerne har dog også enkelte dyrere studieture, fordi man har venskabsskoler, for eksempel i USA, som man laver udvekslingsture med. 

Med tog til Stockholm
I de seneste år har klimadagsordenen i samfundet spredt sig til gymnasierne, og det har også påvirket studieturene. Flere skoler tænker således i klimavenlige og bæredygtige studieture, både når det gælder indholdet på turen og transportformen, viser Gymnasieskolens rundspørge. 

Flere tillidsrepræsentanter fortæller, at man inden for de seneste par år har skiftet flyet ud med tog eller bus på de fleste studieture. Man gennemfører dog stadig visse ture med fly, hvis der er et godt fagligt argument for det. 

”Ønsket om mere bæredygtige studieture er primært kommet fra lærerne. Vi har drøftet det i pædagogisk råd, og et udvalg har lavet retningslinjer. De fleste i lærergruppen synes, det giver god mening, at vi som uddannelsesinstitution prøver at gå lidt foran,” fortæller Lisbeth Møller, tillidsrepræsentant på Nordfyns Gymnasium. 

Lærerne har fundet nye rejsemål som Dresden, Bremen og Stockholm, hvor rejsetiden med tog eller bus er rimelig. 

”Vi har fået øjnene op for nye destinationer. Det kræver noget ekstra arbejde i planlægningsfasen her i starten – også mere, end vi lige havde troet,” siger Lisbeth Møller.

Også på Nørre Gymnasium foregår de fleste studieture nu med tog eller bus.

”I hver klasse tager vi nu diskussionen med eleverne om, hvordan vi kan tage på en klimavenlig studietur. Nogle af vores supersproglige studieretninger vil fortsat kunne tage til Sydeuropa uden at skulle bruge et døgn i en bus. Så må eleverne finde en måde at kompensere lidt for flyets CO2-udledning på. Vi vil have dem til at reflektere over de valg, de hele tiden har,” fortæller tillidsrepræsentant Line Thorsteinsson. 

Bornholm eller Berlin?
På nogle skoler har diskussionen om mere klimavenlige studieture sat gang i en større og mere generel diskussion af, hvad man i det hele taget vil med studieturene, viser rundspørgen.

Sådan har det været på Helsingør Gymnasium, fortæller tillidsrepræsentant Maria Faldborg Steinhausen.

I de seneste tre-fire år har de fleste af skolens studieture været med tog eller bus. I kølvandet på corona arbejdede det nordsjællandske gymnasium med idéen om at lave studieture i Danmark. Det blev dog ikke til noget i første omgang, men det har sat tanker i gang i lærerkollegiet.

”Mange unge er berejste i dag. Jeg tror, at flere lærere synes, der er en pointe i at blive i Danmark – flere vil måske rent faktisk få et meget større fagligt udbytte af sådan en tur,” siger Maria Faldborg Steinhausen.

”Men det er ikke noget, man lige bliver enige om fra den ene dag til den anden. Også fordi det tit ikke er billigere,” tilføjer hun.

På Nørre Gymnasium gik samtlige studieture sidste år som et forsøg til Mols Bjerge, Klitmøller, Bornholm, Aarhus, Samsø og andre destinationer i Danmark.

”Det var nogle fede ture – det syntes eleverne også. Vi har diskuteret meget, om vi skulle fortsætte med studieture i Danmark. Mange af eleverne har været i Paris og Berlin, men kender ikke Mols Bjerge og Nationalpark Thy, så der er et almendannende aspekt i at vise dem Danmark. Den tankegang er mange i lærerkollegiet tilhængere af,” siger tillidsrepræsentant Line Thorsteinsson.

Men når det kommer til stykket, er flertallet imod at droppe udenlandsturene. Så for nu er skolen vendt tilbage til dem.

”Der er også almendannelse i at tage eleverne med uden for Danmarks grænser på en anden måde, end når de rejser med familie eller venner. Vi tager dem jo steder hen og giver dem oplevelser, de aldrig selv ville have fået,” siger Line Thorsteinsson.