Skoler: Energipriser rammer hårdere end tidligere besparelser

Mariagerfjord Gymnasium kommer til at betale cirka 1,4 millioner kroner for varme og varmt vand i år. Det er over en million kroner mere om året end normalt.

Samtidig er skolens elregning stukket af og bliver cirka 150.000 kroner dyrere i år og 400.000 kroner højere til næste år med de nuværende elpriser.

“Det er træls. Det er jo penge som går fra den øvrige drift, og som kunne være brugt på undervisning,” siger rektor Søren Urup.

I runde tal vil de ekstra udgifter til varme og el på Mariagerfjord Gymnasium betyde en nedgang i skolens budget på over tre procent.

Til sammenligning var det omstridte omprioriteringsbidrag, som for alvor skar ned på uddannelse fra 2016 til 2019, på to procent om året.

“Vi prøver at spare alt det, vi kan, men vi tog de store og løsthængende frugter for år tilbage,” siger Søren Urup.

Mariagerfjord Gymnasium får i slutningen af året fjernvarme, da fjernvarmenettet i den sydlige del af Hobro er udbygget, og dermed bliver varmeregningen lavere til næste år, men vil dog stadig være højere end før energikrisen.

“Held i uheld,” kalder Søren Urup det.

Fjernvarme tager sin tid
Det enkelte gymnasium er sjældent selv herre over, om skolen bliver varmet op af gas.

Cirka 15 procent af de danske boliger bliver varmet op af gas fjernvarme, og i de områder hvor fjernvarmenettet ikke er etableret, vil gymnasier og skoler ofte været tvunget til fortsat at bruge gas til opvarmning.

Det er politisk besluttet, at gas til opvarmning af boliger og eksempelvis offentlige bygninger skal udfases. Men det kommer til at tage sin tid, før der er gravet rør ned til fjernvarme i alle dele af landet.

“Det kommer til at tage mindst 10 år, før der er etableret fjernvarme alle steder,” vurderer Jan K. Jensen, som er vicedirektør og kommunikationschef i Dansk Gasteknisk Center, som yder rådgivning om gasanvendelse i Danmark.

Ifølge ham er det svært for gymnasier eller andre institutioner at finde billige alternative opvarmningsmetoder lige nu.

“Varmepumper er blevet meget dyre at anvende på grund af prisen på el, og træpiller er blevet en mangelvare,” siger han.

Med andre ord, hvis prisen på gas fortsat er høj i de kommende år eller måske ligefrem stiger, står mange skoler med ekstra voldsomme udgifter samtidig med, at de også skal betale for rekordstore elregninger.

Kan ikke slippe for gas
Business College Syd driver uddannelse på to adresser – i Sønderborg, hvor der blandt andet er handelsgymnasium, og på Sydals, hvor der blandt andet er handelskostskole.

Skolen i Sydals får varme i varmeapparaterne og varmt vand i hanerne via gas, mens skolen i Sønderborg har fjernvarme.

Varmeregningen på Sydals stiger med over en halv million kroner i år og yderligere en kvart million kroner til næste år. I Sønderborg stiger udgifterne til varme også, men dog “kun” 40.000 kroner i år.

“Vi har ikke mulighed for at vælge gas fra på Sydals, mens vi får fjernvarme i Sønderborg. På den måde er det lidt tilfældigt, hvilke skoler som rammes af ekstraordinære varmeudgifter,” siger direktør for Business College Syd Bente Esbensen Jensen.

Til gengæld rammes begge adresser af de stigende elpriser. Skolen forventer at bruge cirka 1,7 millioner kroner på el til næste år – i 2021 lød elregningen på cirka 700.000 kroner. Udgifterne til el ville ifølge direktøren være væsentlig større, hvis ikke skolen havde investeret i et kraftvarmeværk, der producerer cirka 60 procent af det årlige elforbrug på afdelingen på Sydals.

Bente Esbensen Jensen appellerer til politisk handling.
“Politikerne bør se på støtte eller tilskud til de institutioner, der er særligt hårdt ramt for eksempel på grund af de stigende priser på gas,” siger hun.

Den perfekte storm
Faaborg Gymnasium og Allerød Gymnasium er to eksempler på andre gymnasier, som bliver varmet op via gas.

“Vi har før energikrisen forsøgt at få fjernvarme af hensyn til bæredygtighed. Vi har sammen med andre lokale virksomheder og institutioner lagt pres på den lokale fjernvarmeudbyder, men det tager sin tid,” siger rektor Jesper Hasager.

Til næste år ser gymnasiet frem til en ekstraregning for varme på 400.000 kroner, eller cirka to procent af budgettet for det lille gymnasium.

Gymnasiet er hårdt trængt økonomisk i forvejen på grund af faldende elevtal. Derudover betyder regeringens finanslovsforslag, at et tilskud til små udkantsgymnasier og erhvervsskoler til næste år falder fra. Det samme gør en midlertidig pulje til gymnasier med elevnedgang udmøntet i forbindelse med aftalen om elevfordeling. Samtidig lægger regeringen op til besparelser på undervisningstaxameteret på 0,8 procent.

“Det er den perfekte storm, som rammer os. Det er nok i forvejen de små gymnasier uden for de større byer, som har gas, og derfor rammer det dobbelt skævt, at priserne på gas nu eksploderer,” siger Jesper Hasager, som efterlyser politisk handling for at hjælpe institutioner, som er særligt hårdt ramt af energikrisen.

Rektor på Allerød Gymnasium Anders Wind foreslår, at politikerne laver en særpulje til gymnasier, der er ekstra hårdt ramt af stigende priser på energi.

“De stigende priser rammer meget skævt for de skoler med gasvarme. Vi kan ikke slippe for gas lige foreløbig,” forklarer han om situationen for Allerød Gymnasium og mulighederne for at få fjernvarme.

Allerød Gymnasium forventer at få en ekstraregning for varme på en million kroner til næste år. Det svarer til to procent af budgettet.

Fjernvarme stiger også
Selv om gymnasier med gas bliver ekstra hårdt ramt på økonomien, så stiger prisen på fjernvarme også.

På Tønder Handelsskole er prisen på fjernvarme netop sat op med 60 procent, fortæller rektor Carsten Uggerholt Eriksen.

“Vores udgifter til varme bliver næste år fordoblet i forhold til i 2021. Med de stigende elpriser skal vi samlet set betale en halv million kroner mere til næste år. Vi kan ikke spare mere, og dermed er det undervisningen, vi er inde og pille ved – for eksempel færre valghold,” siger han og peger på, at de små handelsgymnasier i forvejen er hårdt ramt økonomisk og ifølge regeringens finanslovsudspil vil stå til at miste to puljetilskud til næste år. Med andre ord, de stigende energipriser rammer samtidig med, at Tønder Handelsskole får færre penge til næste år.

Hidsige elregninger
Regeringen og politikerne bør forholde sig til de stigende energipriser for uddannelsesinstitutioner. Det siger formand for Danske Gymnasier Henrik Nevers.

“En række gymnasier rammes af ekstraordinære store prisstigninger på energi, og der er ikke andet at gøre for skolerne end at tage pengene fra den almindelige drift. Regningerne i 2023 bliver formentligt ret hidsige, og det bliver politikerne nødt til at se på,” siger Henrik Nevers.