Naturvidenskabslærere uenige om værdien af NV

Det naturvideskabelig grundforløb (NV), som er 1.g-elevernes første møde med naturvidenskaben i gymnasiet, anses af mange fysiklærere for at have en meget lille gavnlig effekt for fysik C, som er obligatorisk på stx. Det er et problem, da faget afgiver timer til NV.

Den konklusion kan læses i en intern rapport fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, udarbejdet af tre fysiklærere – herunder formanden for Fysiklærerforeningen Jon Gaarsmand.

37 procent af de adspurgte fysiklærere i rapporten svarer, at NV i lille grad eller slet ikke forbereder eleverne til fysik C. Kun 14 procent mener, at NV i høj grad forbereder eleverne til fysik C, mens 44 procent svarer i “i nogen grad”.

“Det er bekymrende, at en tredjedel af lærerne mener, at NV giver et så lille udbytte til fysik C,” siger Jon Gaarsmand.

Spørgeskemaundersøgelsen er udsendt til 951 fysiklærere, og 44 procent af dem har besvaret den.

Modsat fysiklærerne er biologi- og kemilærerne overvejende positive over for NV, siger formændende for de faglige foreninger. Dem vender vi tilbage til senere i artiklen.

Timer tages fra fagene
I faget NV, som fylder 45 timer, kan biologi, bioteknologi, fysik, geovidenskab, informatik, kemi og naturgeografi indgå, og det er op til skolen at fastsætte timerne. 30 af timerne i NV skal tages fra timer i fagene, som indgår i faggruppen. Det betyder med andre ord, at hvis fysik indgår i NV, bliver der bagefter færre timer til undervisningen i fysik C.

Rapporten understreger, at denne opbygning er et problem for fysik C. I mange tilfælde afgiver faget timer til NV, men som det fremgår af rapporten, er udbyttet af de timer i mange tilfælde ikke reelt nogle, som kan bruges fysikfagligt, når undervisningen i fysik C begynder efter grundforløbet.

“En komplikation kan være, at eleverne kommer med forskellig viden fra grundforløbet, så når de starter i de nye studieretningsklasser, skal der startes forfra,” står der i rapporten.

Jon Gaarsmand nævner, at mange elever samtidig får en ny lærer i fysik efter grundforløbet i november.

“Der er kort tid fra november til maj til at lære en ny klasse at kende. Samtidig vil eleverne i klassen også ofte have lidt forskellige udgangspunkter i forhold til fysikundervisningen. Så det tager også lidt tid at finde fælles fodslag, og ofte føler lærerne, at de skal begynde forfra,” siger Jon Gaarsmand.

Han peger på, at der kan være nogle udfordringer i forhold til at fordele lærere i grundforløbet. En skole kan for eksempel ikke nødvendigvis planlægge, at alle elever møder en fysiklærer i NV og dermed får den samme grundlæggende introduktion til fysik.

“Det er et spørgsmål om ressorucer på skolen, og derfor bliver indholdet i NV også forskelligt i forhold til, hvilke lærere der underviser i NV,” siger Jon Gaarsmand.

Nogle skoler vælger at lægge fysik C i 2. g. Det kan både være en ulempe og en fordel ifølge rapporten.

Ulempen er, at eleverne har glemt deres lærdom fra NV, fordelen er, at de har haft mere matematik og eventuelt mere naturvidenskab.

Jon Gaarsmand mener, at rapporten kan bruges til at tage en diskussion om grundforløbet og NV.

“I Fysiklærerforeningen mener vi, at grundforløbet er for langt, og der går for lang tid, før vi kommer i gang med undervisningen i fysik C. Samtidig er det en ulempe, at eleverne skal skifte klasse. NV har dog en værdi i forhold til at introducere eleverne for de naturvidenskabelige fag. Ulemperne er dog større en fordelene,” siger Jon Gaarsmand.

Biologer glade for NV
Biologi- og kemiærerne er et stykke hen ad vejen enige i flere af fysiklærernes pointer og kritik af NV. Men de to faglige foreninger for fagene mener dog omvendt, at NV har flere fordele end ulemper.

Formanden for Foreningen af Danske Biologer Christian Rix kalder NV for et velfungerende almendannende forløb, som giver gode rekrutteringsgrundlag for de naturvidenskabelige studieretninger.

“Vi synes, det er meget vigtigt, at eleverne får en god og grundig introduktion til de naturvidenskabelige studieretninger og fag. Der er kæmpestor forskel på, hvad eleverne har af erfaringer med naturvidenskab fra folkeskolen, og derfor er det vigtigt, at de bliver præsenteret for, hvad de enkelte studieretninger kan byde ind med,” siger Christian Rix, som frygter, at færre elever vil vælge naturvidenskabelige studieretninger, hvis NV fjernes.

Han giver dog fysiklærerne ret i, at indholdet i NV ikke en til en kan overføres til den efterfølgende undervisning i de enkelte fag.

“Alene det, at der er et lærerskifte, betyder, at man reelt set begynder forfra med sin undervisning i de enkelte fag. Lærerbemandingen på de enkelte skoler betyder også, at det er svært at have den samme røde tråd i NV for alle elever,” siger Christian Rix, der dog påpeger, at NV giver et fint almendannende naturvidenskabeligt grundlag for den efterfølgende undervisning.

Han medgiver også, at det ikke er “smart” at tage timer fra fagene til NV, når der så efterfølgende er færre timer til fagene.

“Men et sted skal timerne til NV jo komme fra. Vi kan jo ikke bare lægge flere timer oven i skemaet,” siger han.

Kemilærere: Flere timer til fagene 
Kemilærerforeningen mener også, at NV har en værdi, og at den skal bevares i en eller anden form.

“Vi er ikke helt så negativt stemt overfor NV, som fysiklærerne er. Vi mener, at eleverne lærer noget godt om naturvidenskab og naturvidenskabelig metode i NV, men det er desværre ikke noget, de kan tage med tilbage til de enkelte fag en til en, så timerne burde komme et andet sted fra end C-niveau kemifaget,” siger Lone Andersen, som er formand for Kemilærerforeningen.

Hun peger på, at det er svært at nå stoffet på kemi C, når timerne til NV bliver taget fra fagene.

“Vi har dog ikke noget problem med, at undervisningen i kemi C først starter, efter NV er afsluttet, og eksamen er den efterfølgende sommertermin. For os handler det mere om undervisningstid end om måneder til faget,” siger Lone Andersen.

Dokumentation: Læs rapporten om evalueringen af fysik C