Flere faglige foreninger mener, at Folketingets partier har valgt at skære for hårdt i eksamenerne for årets kommende studenter.
Som bekendt skal 3.g’erne kun op til fire eksamener. Alle elever skal til skriftlig eksamen i dansk, de skal forsvare deres SRP/SOP ved en mundtlig prøve, og derudover skal de til to mundtlige prøver i studieretningsfag (A- og B-niveau) eller andet A-niveaufag.
Derved bliver dette års eksamen for de almene, tekniske og merkantile studenter præcis samme model som sidste år. Men det er en skam, for tiden er en anden, lyder det fra flere faglige foreninger. De ærgrer sig blandt andet over, at eleverne ikke kan komme til eksamen i fag på C-niveau.
“Vi synes, at det er ærgerligt både for faget og eleverne, for vi har arbejdet hen imod, at eleverne skulle til eksamen i år,” siger formand for Gymnasieskolernes Idrætslærerforening Andreas Nyboe Schiørring og tilføjer:
“Med eksamensaftalens lempelser kunne vores elever sagtens honorere kravene til eksamen. Lempelserne gør det jo muligt at se bort fra forløb, der ikke er gennemgået optimalt, fordi undervisningen har været virtuel.”
Ifølge den politiske aftale er det muligt at udelade prøvespørgsmål fra undervisningsforløb, hvis skolens leder vurderer, det er nødvendigt ud fra en pædagogisk eller faglig vurdering.
Idrætslærerne undrer sig især over, at ikke engang elever med idræt på B-niveau får lov til at afslutte faget med prøve.
“Idræt B har jo slet ikke været ramt af nedlukninger i dette skoleår, så det forstår vi simpelthen ikke,” siger Andreas Nyboe Schiørring.
Endnu engang virker det, som om at politikerne ikke er klar over, hvilke forskelle der er på de gymnasiale uddannelser og studieretninger.
Politikere glemmer forskelle
Formand for Dansklærerforeningen for STX og HF Mischa Sloth Carlsen fortæller, at hun er delt mellem at være kritisk over for eksamensaftalen, samtidig med at hun godt kan se, at nogle kan være ekstra udfordret – især skoler med mange uddannelsesfremmede, som har mistet “skolens socialisering ind i stoffet”.
“Mange elever har også meget skriftligt fravær, hvilket gør det svært for dem at magte skriftlig dansk, som så er den eneste skriftlige prøve, de kommer op i,” siger hun.
Det er for indskrænkende, mener flere lærere, at den eneste skriftlige prøve, som de kommende studenter kan komme op, igen i år er dansk.
“Vi er meget ærgerlige og skuffede over, at vores elever heller ikke i år får mulighed for at komme til skriftlig prøve i virksomhedsøkonomi eller afsætning. For det kunne de sagtens, og vi forstår simpelthen ikke, hvorfor de skal udelukkes,” siger Lene Bisgaard Larsen, der er formand for Driftsøkonomisk Forening.
Hun mener, at aftalen er for generel.
“Mange elever – både på det merkantile og det tekniske gymnasium – har jo netop valgt de merkantile eller naturfaglige fag til og er nok også bedst til dem. Derfor er det ærgerligt, at de ikke kan komme op i for eksempel skriftlig fysik, matematik eller afsætning,” siger hun og tilføjer:
“Endnu engang virker det, som om at politikerne ikke er klar over, hvilke forskelle der er på de gymnasiale uddannelser og studieretninger. De tager i hvert fald ikke højde for dem i aftalen,” konstaterer hun.
Blandt kollegerne lyder der også kritik af tidspunktet for udmeldningen.
“Vi forstår ikke, hvorfor eleverne skal vide det så tidligt. En del elever vil fra nu af prioritere deres indsats i forhold til eksamensaftalen,” siger Lene Bisgaard Larsen.
“Eleverne berøves erfaringen“
Eleverne går glip af en vigtig læring, når de ikke får lov til at afslutte deres fag på højt niveau med en skriftlig prøve, mener Mischa Sloth Carlsen.
“Der ligger meget læring i at være til skriftlig eksamen, hvor eleverne er tvunget til fordybelse. Det er en lærerig sjældenhed for eleverne ikke at have adgang til resten af verden, men i stedet at have tid til at fordybe sig i deres fag,” siger hun.
Eksamen giver mig som lærer en indsigt i, om undervisningen fungerer som planlagt.
I det hele taget er de kommende studenter nok nogle af dem, der har oplevet flest konsekvenser fra coronatiden, mener Mischa Sloth Carlsen.
“3.g’erne er blevet snydt for en ordentlig gymnasietid, og nu snyder man dem også for en ordentlig måde at afslutte på,” siger hun og uddyber:
“Eksamen er en god måde at afrunde et skoleforløb, hvad enten det er folkeskolen eller gymnasiet, inden eleverne går videre til næste niveau. Samtidig bidrager eksamen til en intern kanalisering, hvor eleverne får tænkt over, hvad de har lært.”
Andreas Nyboe Schiørring er enig.
“For eleverne betyder den aflyste prøve, at man berøver dem erfaringen ved prøvesituationen, hvor de skal vise, hvad de har lært i undervisningen. I både forberedelsen til prøven og under prøven skal eleverne samarbejde i grupper om at præsentere deres idrætskompetencer og viden. Det er der dels en masse almendannelse i, men det giver også eleverne indblik i, at de faktisk kan løse den krævende opgave ved at skulle planlægge, øve og forevise deres kunnen,” siger Andreas Nyboe Schiørring.
Han ærgrer sig desuden over, at idrætslærerne endnu ikke har haft mulighed for at afprøve eksamensformen efter den seneste gymnasiereform, der trådte i kraft i 2017.
“Eksamen giver mig som lærer en indsigt i, om undervisningen fungerer som planlagt, eller om jeg skal justere. Og generelt går vi lærerne glip af en masse vidensdeling, feedback og inspiration, når vi ikke mødes som censorer til eksamen hos hinanden,” siger han.
Eksamensfrygt
Mischa Sloth Carlsen har noteret sig, at mange elever i år er ekstra bekymrede for eksamen, fordi de er i tvivl om, de i coronatiden har lært det, de skal.
“Eksamensfrygten har altid været der, men har fået et andet ansigt i denne særlige corona-situation. Elever lærer i kontekst, og den har været en anden end den ’normale’ kollektive kontekst. Den har i stedet været kendetegnet ved, at de ikke har haft hinanden til at blive mindet om, hvad de har lært,” forklarer Mischa Sloth Carlsen, der mener, at der kunne være en lærerig pointe i at gennemføre flere eksamener lidt mere normalt, end eksamensaftalen lægger op til:
“Så kunne vi lærere være med til at give eleverne en tryghed og en følelse af, at de nok skal klare det,” pointerer hun.
Endnu engang er det dansklærerne, der skal løfte hele den skriftlige byrde.
Hun tilføjer, at man desuden kunne gøre mere ud af at rammesætte selve eksamenslæsningen, så visse elever kunne møde ind til eksamenslæsning på skolerne, ligesom mange gør med SRP-skrivning.
Skæv arbejdsbelastning
Når færre fag indgår i eksamenstrækningen, betyder det også, at eksamenerne centreres på færre faggrupper.
Lene Bisgaard Larsen forudser en tung eksamensbelastning for undervisere i afsætning og virksomhedsøkonomi.
“Vi er i forvejen altid hårdt belastet i eksamenstiden, fordi vores fag er centrale på det merkantile gymnasium. Når flere end to tredjedele af eleverne har studieretninger med virksomhedsøkonomi eller afsætning, så bliver det til rigtig mange studieområdeprojekter. Men ud over 3.g’ernes eksamen er vi jo også involveret i erhvervscase og erhvervsområdeprojektet. Så det bliver spændende at se udtrækningen,” siger hun.
Mischa Sloth Carlsen er også spændt på udtrækningen.
“Endnu engang er det dansklærerne, der skal løfte hele den skriftlige byrde. Og vi har i forvejen svært ved at skaffe nok censorer. Jeg frygter, at vi bliver ramt af en meget skæv arbejdsbelastning, hvis vi træder til som censorer i det omfang, der er brug for, samtidig med at vi får almindelig eksamen,” siger hun.
Folketingets partierne er blandt andet enige om, at:
3.g'erne skal til:
Elever, der har afsluttet SOP i vinterterminen, skal til:
Hf
Merkantile eux-elever, der ikke afslutter det studieforberedende år, og tekniske eux-elever, der ikke afslutter deres uddannelse:
Justering af mundtlige prøvespørgsmål til sommerens prøver
Se hele aftalen her
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode