Kampen om dannelsen er vigtig. Den skal udfordres hele tiden, fordi vi konstant skal beskæftige os med, hvad eleverne skal dannes til.  

Forfatteren tager os med til kampen om dannelsen og skildrer to modsatrettede poler i kampen. Den ene pol er den pædagogisk-konservative, der ser tilbage i tiden og hylder den tid, hvor læreren var herre i eget klasselokale, hvor tillid og tryghed var vigtigt i relationen mellem lærer og elev, og hvor topstyringen var lav og autonomien høj.

Den anden pol er den politisk-administrative, der ser tilgangen til arbejdsmarkedet som det vigtigste for dannelsen i skolen. Globaliseringen og konkurrencen fra andre lande er et vilkår, vi skal leve op til, hvis vi skal kunne bevare vores velfærd i fremtiden. Målet med dannelsen er at skabe værdi for andre og nationen.

Kampen om dannelsen er en kampplads, hvor de to poler holder hinanden i skak i forhold til deres opfattelse af magt, fortid, fremtid og viden. Forfatteren mener, at kampen skal ophøre. For det første skal de to forskellige poler bringes sammen, og fremtidens dannelse skal rettes mod flere arenaer og fællesskaber af kulturel og national karakter, der fokuserer på at danne individerne til borgere i samfundet. For det andet skal den specialiserede lærerprofession have en mere fremtrædende plads i dannelsen, da den kan forbinde det pædagogiske med de politiske interesser samt minimere individualiseringen og personliggørelsen af dannelsen i skolen.

Forfatteren har fat i væsentlige tendenser i kampen om dannelsen, men opdelingen i to poler er for simpel. Hvordan lærerprofessionen kan optræde mere synligt og med autoritet i dannelsen, kommer ikke rigtig i spil. Bogen kan ses som et startfløjt til nye kampe om dannelsen. For kampen er langtfra færdig endnu.