Samfundsfag?
Titel: Frankrig – et moderne skindemokrati?
Forfatter: Jacques Berg?
Forlag: Den lille jas?Pris: 299 kroner, 275 sider?
Vurdering og anmeldelse: Benny Jacobsen??****
Punktering af myter?
Frankrig står foran et præsidentvalg, og det er nok årsagen til, at Frankrig – et moderne skindemokrati netop er udkommet. Forfatteren til værket, Jacques Berg, vil de bedagede samfundsfagslærere huske som mangeårig korrespondent i Paris for Danmarks Radio. Han har boet i Frankrig siden 1968 og har derfor franske samfundsforhold inde under huden. “Dansk” og “journalist” er stikordene til at forstå fremstillingen. Berg er vokset op i det danske demokrati, og trods dets mangler er dyderne betydeligt større, end det franske ditto kan fremvise. Den journalistiske vinkel på stoffet har både sine stærke og svage sider. Fremstillingen har et væld af eksempler på skrantende demokratisk kultur, så man næsten mister overblikket. Til gengæld er styrken engagementet, hvor forargelsen (og ironien) gennemsyrer fremstillingen.??Bogen er opdelt i 4 afsnit: Systemet, Den politiske klasse, Medierne og Folket. Jacques Bergs hovedpointe er, at det politiske system domineres af en særdeles magtfuld folkevalgt præsident. “Som diplomatiets leder og beslutningstager, som hærchef med fingeren på a-bombens udløser, som den, der sammensætter sin regering og kan opløse parlamentets hovedkommer og udskrive nyvalg, og som den, der i samråd med regeringen besætter statsapparatets og nu også retsvæsenets og mediernes nøgleposter ?”. Begrebet valgmonarki er velvalgt!??Den politiske klasse i Frankrig beskrives som magtfuldkommen og stort set uden idealisme. Sarkozy beskrives således: “Han er en liberal, bonapartistisk politiker, der ? har måttet finde en grimasse, der kan passe. Det er det samme som at sige, at han aldrig har belastet sig selv med nogen politisk overbevisning, endsige nogen ideologi”. Stærke påstande, men Berg argumenterer for sine påstande – og så er det rart at læse en stilistisk velskrevet bog.??Det er naturligvis ikke en bog, der direkte kan benyttes til undervisningen, men hovedpointerne i undersøgelsen er værd at tage ad notam.
Kommentar til anmeldelsen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode